Anmeldelse: The Prodigy

"The Prodigy" er ikke fornærmende dårlig, bare intetsigende.

Når et nyt år er indtruffet, er der vane for, at der udsendes film i biograferne, der ikke passer ind på andre tidspunkter af året. Umiddelbart et dårligt tegn, da de fleste film med sådan en udgivelse oftest rummer ringe kvalitet. Der findes naturligvis undtagelser, såsom 2016's "Split", så der er potentiale for enkelte overraskelser. "The Prodigy" er ikke en af dem.

Ægteparret Sarah og John Blume (Taylor Schilling og Peter Mooney) har efter talrige forsøg endelig fået et barn – drengen Miles (Jackson Robert Scott). Han er dog en usædvanlige knægt, der på babystadiet lærer at tale og begynder tidligt i skole. Så tidligt, at han hurtigt ender på en skole for usædvanligt begavede børn. Men efter en voldelige episode med en klassekammerat tyder det på, at der sker nogle sære ting i Miles' sind.

Vi har at gøre med en amerikansk gyser, der påviser alle de forkerte valg, som filmskabere fra mulighedernes land plejede at træffe med dette format. Visuelle metaforer, der er tydelige som solskin på en skyfri dag (hvis dem bagerst i salen skulle være i tvivl), et mysterie med svag forløsning og overforbrug af jump scares. Dette tilsat en rollebesætning af halvkendte skuespillere, middelmådig instruktion og en "skræmmende" atmosfære, hvor musikken gør alt arbejdet for at skabe uhyggen.

"The Prodigy" begår dog flere fejl end ovennævnte. Kortene spilles så tidligt, hvorfor mysteriet aldrig helt fanger interessen. Konceptet bag er interessant, men håndteres af en inkompetent manuskriptforfatter, der tilsyneladende hurtigt løb tør for idéer til sin fortælling. Hvad de forsøgte at opnå, kan respekteres, men så heller ikke meget mere end det.

Det hjælper heller ikke, at klimaksets toneskift er så markant, at det bliver disharmonisk. Her virker det som at være vidne til en helt anden film. Alligevel har de holdt sig til det sikre. At de så også formoder, at publikum er interesseret i en fortsættelse, virker ret arrogant. Selvom der sikkert er nogle, der gerne vil se mere. Dét kor kan jeg ikke påstå, at jeg tilhører.

Er du til amerikanske B-gyserfilm, vil du nok få en bedre oplevelse end mig. Jeg kedede mig og blev bekræftet i alt, hvad der normalt går galt i en film af denne kaliber. "The Prodigy" er ikke fornærmende dårlig, men intetsigende og harmløs. Et værk, man ser for at spendere 90 minutter og direkte glemmer alt om bagefter.