Anmeldelse: The Revenant

Westerns er gang på gang blevet destrueret og dekonstrueret. Fra John Fords "Forfølgeren" til Sergio Leones "Den gode, den onde og den grusomme" til HBOs tv-serie "Deadwood" - blot for at nævne et par skelsættende titler indenfor genren. Alejandro Gonzalez Iñárritus "The Revenant" kan uden den mindste tøven i stemmen fremover nævnes i samme hvæse åndedræt. Og tag ikke fejl - den er som skabt til at opslide stemmebåndet med rosende superlativer.

Delvist baseret på den semi-biografiske Michael Punke bestseller "The Revenant: A Novel of Revenge" følger vi Hugh Glass (Leonardo DiCaprio) i pionertiden i 1823. Det råkolde vesten er milevidt fra enhver form for cowboy og indianer-romantisering, hvilket Glass mærker på sin krop under en mislykket pelsekspedition i vildmarken. Først overlever han og en brøkdel af medlemmerne et indianerangreb. Dernæst bliver Glass efterladt som død af sin kollega John Fitzgerald (Tom Hardy) efter at have overlevet en voldsom klo til kniv-kamp med en fuldvoksen grizzly bear. Dette vel at mærke, efter at Fitzgerald koldblodigt har dræbt Glass' søn. Drevet af had rejser Glass sig fra graven - og begiver sig halvdød ud på en 200 kilometer lang og brutal vanvidsfærd for at hævne sig.

Vi behøver for så vidt ikke Iñárritu til igen at fortælle os, at livet er noget lort; dét har han allerede gjort klart med sin såkaldte "dødstrilogi" ("Amores perros", "21 grams" og "Babel"). Det er dog først med "The Revenant", at dødens isende nærvær sætter sig som frostperler på knogler og sjæl. Verdens ligegyldige kynisme udkrystalliseres i den stille ødemark, i dovne voldtægter, henkastede massedrab og livets trivielle absurditet i det hele taget. Hvorfor kæmpe for livet, når det er så meningsløst? For det er i kampen for overlevelse, at livet giver mening, at det kan mærkes, at det skal leves. Eller er også dén antagelse blot en illusion?

DiCaprios vandring gennem sneklædte landskaber går gennem marv og ben, mens vi som tilskuere står og ser passivt til gennem mesterfotograf Emmanuel Lubezkis kolde, observerende linse. Majestætisk smukke og rolige naturoptagelser står i ærefrygtig kontrast til nervepirrende kampe på liv og død mellem natur og menneske - og mennesker imellem. Symboler på civilisationers uundgåelige forfald er manifesteret i bjerge af bisonkranier, indianernes dødsmesser og pelsjægernes udpinende jagt på endnu mere pels. Selv Werner Herzog kunne ikke have visualiseret menneskets selvdestruktive adfærd så dyster-poetisk.

Selvom springet fra sidste års Oscar-sluger "Birdman" så sandelig er til at føle på, genbruges en del af det indarbejdet håndværk i "The Revenant". De imponerende long takes og ikke mindst den maskerede klipning og colorgrading, der fik "Birdman" til netop at fremstå som ét langt skud, anvendes ganske vist ikke i så høj grad i denne omgang - men teknikken er et genkendeligt varemærke for samarbejdet mellem Iñárritu og Lebezki, som ikke er til at tage fejl af. Actionsekvenserne er så medrivende intense, at det føles, som om at vi selv er til stede, når bjørnen rusker og flæser Glass i småstykker, og indianernes pile fatalt rammer pelsjægere i ryggen. Og så er der selvfølgeligt lige Leonardo DiCaprios præstation, der er lige så fysisk vanvittig og blodindsmurt som resten af filmen. Det er ikke, fordi den nu 41-årige stjerne siger så forfærdeligt meget undervejs. Øjnene fortæller alt dét, der forbliver usagt. Less is more er en altafgørende mantra bag DiCaprios bedste rolle til dato. Og ret skal være ret -  denne gang har han fortjent den ene af de 12 Oscars, som filmen (helt velfortjent) er blevet nomineret til.

Alejandro Gonzalez Iñárritu har gjort det igen. "The Revenant" kryber ikke alene ind under huden som filmisk og teknisk bedrift, men som et fascinerende og tankevækkende usentimentalt værk. Det ville være kedeligt at annoncere årets bedste amerikanske spillefilm tre uger inde i januar. I dette tilfælde er det tæt på at være en selvfølge.

The Revenant

Kommentarer

The Revenant

  • ★★0

    Det er nok den mest forventnings-skabende anmeldelse jeg har hidtil har læst her på MOOVY, og det er også en af de mest velskrevne. Jeg glæder mig virkelig til at se den her film!

    En lille sproglig rettelse til følgende sætning fra andet afsnit: "Først overlever han og en brøkdel medlemmerne et indianerangreb." Der mangler vist et "af"

    BN21-01-16 06:22

  • ★★★0

    The Revenant - 10/10

    Sidste års store oscar vinder, Alejandro González Iñárritu’s ”Birdman” tog mig virkelig med storm for sit originalitet og komiteens anerkendelse for et så vovet et værk, var næsten endnu større bedrift. Iñárritu’s follow-up til ”Birdman”, ”The Revenant”, kom blot et år efter og det er en film i en helt anden boldgade. American wilderness, 1820’erne....forvent ikke noget i stil med ”Birdman”, så er det sagt.

    Et projekt, der mildest talt har stødt på adskillige problemer undervejs med vejrforandringer, budgettet der løb løbsk, og de svære arbejdsforhold skuespillerne var udsat for, når man ”trodser” naturen og ønsker at skyde en hel film med naturligt lys, under ekstreme forhold. Alene historien bag er beundringsværdig. Jeg beundrer anstrengelserne og kan glædeligt meddele, at filmen er et råt og uforfalsket mesterværk.

    På overfladen er der tale om en simpel hævnfilm, men den har en meget mere kompleks problemstilling. Filmen er et kraftfuldt billede på menneskets ukuelige kamp mod naturen og menneskets evige krigerisk adfærd, hvor survival of the fittest er hverdagskost. Som i ”Birdman”, er slutscenen åben for tolkning og Iñárritu har kløgtigt valgt at lade billederne tale sit eget sprog.

    DiCaprio spiller en rolle, der har krævet meget fysisk skuespil og få publikum inddraget gennem fysiske handlinger. Han er fuldkommen troværdig og blændende i hovedrollen. Med minimal dialog formår han alligevel at løfte opgaven med bravur. Tom Hardy er også forrykt god her.  

    Filmen er vildt imponerende fotograferet af den yderst kompetente (DP) Emmanuel Lubezki, som nærmest opfinder nyt billedsprog. Der er Citizen Kane, Lawrence of Arabia, 2001, Barry Lyndon og nu The Revenant, som vil blive nævnt i samme åndedrag, for sin markante cinematografi. Fraværet af kunstig lyssætning er til at få øje på, som giver filmen en helt særlig mood, dysterhed og skønhed. Mere opsigtsvækkende er brugen af vidvinkel linser, til at vise den dybde (for/mellem og baggrund) der er i landskabet. Selv med tætte close-ups på personerne, får man stadig fornemmelsen af den farefulde, vilde og smukke natur. Chivo, der også er stillfotograf, har virkelig sat sit artistiske præg. Forvent også flere blændende one-take shots. Man må bare tage hatten af for koreografien og kameraføringen, som virkelig placerer tilskueren midt i begivenhedernes centrum.

    Voldsom destruktion, fascinerende skønhed. Det er sådan jeg vil betegne filmen. 135 millioner dollars. Det var alle pengene værd. Og scenen med bjørnen er ren filmisk magi. 

    Babo21-01-16 07:46

  • ★★★0

    Fremragende, Nicki :) 

    Babo21-01-16 07:43

  • ★★★0

    #BN Tak for heads up (og ros!) - det er rettet nu!

    #Babo Sikke en fornuftig karakter. ;)

    Dolphinfriendly21-01-16 09:21

  • ★★★0

    Drevet af had rejser Glass sig fra graven - og begiver sig halvdød ud på en 200 kilometer lang og brutal vanvidsfærd for at hævne sig.

    Så det er egentlig en Revenge Flick :)

    Elwood21-01-16 11:39

  • ★★★0

    Spøg til side, glæder mig meget til og se den, er ret spændt på og se en film lavet i kun naturlig belysning, må dælme også ha været en udfordring.

    Elwood21-01-16 11:40

  • ★★★0

    Det har det været, ja. Men du skal satme også have et kamera der kan præstere lidt og det har de haft:

    http://nofilmschool.com/2015/02/emmanuel-lubezki-using-arri-alexa-65-inarritu-revenant

    Babo21-01-16 12:37

  • ★★★0

    Det ikke en gang fordi ISO værdien er særlig høj sammenlignet med andre DSLR, men tænker Sensorens størrelse nok også har en del og sige for og få det fine billede, uden at jeg ved det hel præcis, men fedt det er det, hvertfald.

    Elwood21-01-16 12:46

  • ★★★★0

    Et spændende emne. Får mig altid til at tænke på Kubrick historien om Zeiss linser og Mitchell BNC kameraer.
    Så hvis nogle har lyst til at leje Kubricks f/0.7 Zeiss linser:

    http://petapixel.com/2013/08/05/zeiss-f0-7-you-can-now-rent-two-of-the-largest-aperture-lenses-ever-made/

    https://www.youtube.com/watch?v=FmSDnPvslnA

    http://www.visual-memory.co.uk/sk/ac/len/page1.htm

    Bruce21-01-16 12:57

  • 0

    En supervelskrevet anmeldelse uden at lyde karlsmart. 

    Lækker læsning! 

    misuma21-01-16 13:23

  • ★★★0

    Elwood

    Sensoren er jo kæmpe og dynamic range vanvittig. Og ISO-tallene, på et full frame sensor, er bare noget andet, så tro mig, det er mere end rigeligt :) Flere nattescener i filmen er også belyst af båle og ild, derfor vil man typisk ikke engang komme over 2000. Uden gryn :)De har dog brugt lidt kunstigt lys i en scene. 

    http://petapixel.com/2015/12/21/the-revenant-was-shot-almost-entirely-with-natural-light/

    Babo21-01-16 13:33

  • ★★★0

    Bruce

    Zeiss optik kan jeg kun skrive under på. 

    Babo21-01-16 13:36

  • ★★★★0

    Fuck jeg gad godt se den film med en af de nye projektorer, som har OLED sort. Vi snakker ca 20 gange bedre kontrast end Sonys nyeste 4K biografprojektorer. Det må være så vildt. Bare det at "skyde sort lys" ud på et hvidt lærred, så det ser sort ud, er jo vildt.

    Bruce21-01-16 13:44

  • ★★★★0

    Og ja Nicki, så fik jeg også læst anmeldelsen og den er glimrende :)

    Bruce21-01-16 13:46

  • ★★★0

    Bruce; altså du tænker på Barry Lyndon?

    Babo21-01-16 13:51

  • ★★★★0

    Mest The Revenant. Jeg formoder den pga. det naturlige lys, har en ufattelig lav "bund" mht. sortniveau. Ca. det samme som var tilfældet med Last of the Mohicans og Bram Stokers Dracula. De ser simpelthen forrygende ud, når TV/projektor kan vise denne høje kontrast. Barry Lyndon er utrolig smuk, men det er ikke fordi filmen i blu-ray udgaven viser samme vilde sortniveau. Måske fordi "den tid" simpelthen ikke havde projektorer og TV til at vise mere end kontrast op til 1:2000- 1:4000 og man derfor ikke i samme grad som i dag, tænker sort og detaljer i sort. Det var simpelthen ikke en mulighed den gang. Istedet har Kubrick fanget stemningen med den naturlige lyssætning, men hold da kæft.

    Gad vide hvordan den film ville se ud i en ny remastered version, hvor man "nulrer" med kontrasten og lader sort være sort? Men eftersom Kubrick er Kubrick, bliver det nok aldrig virkelighed. Ingen tør ændre på den mands indstillinger :) Men ok, man kunne jo så selv indstille kontrasten derefter på sit udstyr. Kommer Barry Lyndon i en ny 4K udgave, i det nye blu-ray format og man ser filmen på en med 1:150.000 kontrast, så er jeg sikker på, at det bliver vildt. Ikke pga. de flere pixels, men pga. det nye formats udvidede farverum.

    Bruce21-01-16 14:08

  • ★★★0

    På den måde. Jeg er også ret sikker på at "den tid" ikke just muliggjorde dette. En af mine venner har sådan en oled LG 55 tommer eller sådan noget, med kulsort sortniveau. Ganske enkelt vanvittigt. 

    Babo21-01-16 14:52

  • ★★★★0

    The Revenant er den af Alejandro Gonzalez Iñárritus film jeg har set mest frem til, siden jeg for mange år siden snart så 21 Grams. Måske fordi denne her bevæger sig i en genre og i en stil, som rammer lige ned i mit filmhjerte.  Jeg fandt indrømmet ikke Biutiful fængende, eller den faldt i hvert fald overhovedet ikke i min smag. Jeg kedede mig bravt (3. 2. 1....) Men de andre af hans film har været fremragende.

    Jeg kan også sindssygt godt lide film der "filosoferer" over tilværelsen og dens mørke sider, a la det som Nicki kommer ind på i sin velskrevne anmeldelse. Eneste malurt det er, at jeg kan ikke klare hvis der drages denne form for generelle konklusioner og firkantede konstateringer: livet er noget lort osv.

    Det skal dog ikke belaste Nicki og hans glimrende anmeldelse. Det må Nicki jo gerne mene eller mene at filmen postulerer. Det er bare mig og sådan har jeg haft det siden jeg var ung teenager. Men en mindre detalje i virkeligheden, men dog en der irriterer mig. Jeg ville ønske der havde stået "kan" fremfor "er". Så havde der været mindre banalt "livet er en lort og du skal tage en bid af den hver dag" og weltschmerz over det synes jeg:-D Men det er måske fordi jeg synes livet er så mange ting, også meningsløst:-)

    T. Nielsen21-01-16 15:04

  • ★★★0

    Man kan sige The Revenant er dyster, men ikke firkantet som i "livet er surt". Havde livet været det, så ville  Leos åndelige rejse vel være forgæves, men jeg vil ikke afsløre mere her, vi kan tage den bagefter eller i spoilers debat. 

    Babo21-01-16 15:16

  • ★★★★0

    Glæder mig at høre:-) At livet er surt (noget lort) lyder også måske lidt klichéagtigt på samme måde som livet er lyserødt!!! Selv om det mørke ofte giver bedre kunst måske:-)

    T. Nielsen21-01-16 15:25

  • ★★★0

    #Thomas "Livet er noget lort" er en implicit reference til dødstrilogien - og helt eksplicit "Amores perros" (eller "Life is a Bitch", som den også hedder på engelsk). Det er ikke en normativ betragtning fra min side. :)

    Jeg har i anmeldelsen valgt at læse filmen som en antikapitalistisk civilisationskritik, nok navnligt fordi flere af de ikke-amerikanske western-instruktører ofte har benyttet genren som en platform for immanent kritik, eller kritik af sig selv, af grundlaget for den onde onde kapitalistmagt Amerika. Og så er stemning helt ekstrem Herzog-Cormac McCarthy-ish. "The Revenant" fører dog ikke publikum, og man fastholdes mest af alt som observatører til handlingen. Det er også muligt at læse en mere optimistisk essens ind i filmens tematik, personligt synes jeg dog ikke dét ville gøre den super interessant, eller som en refleksion over hævn og vold.

    Dolphinfriendly21-01-16 15:50

  • ★★★0

    Hvordan tolker du slutscenen Nicki?

    Babo21-01-16 15:51

  • ★★★0

    "Se dig selv i øjnene" - så spoiler jeg vist ikke for meget. :)

    Dolphinfriendly21-01-16 15:54

  • ★★★★0

    Jeg søgte som sådan heller ikke en mere optimistisk vinkel. Det ønsker jeg mig ikke nødvendigvis af filmen eller af film generelt. Din reference fangede jeg godt til de forrige værker. Det var eller er blot de ensidige konklusioner som generelle betragtninger om hvad livet var og er jeg filosoferede over og altid har haft det svært med. Det være sig om de er mørke og tunge eller lyserøde og lette. For nogen mennesker er livet gennemført LORT (det er sjældent hvis aldrig helt modsat, men dog for mange både og). Ingen tvivl om det og det kan og har jo her læser jeg, skabt en stor filmoplevelse. Tak for svar:-)

    T. Nielsen21-01-16 16:23

  • ★★★0

    Smider lige mine ratings over Inarritus film. Der er et par småjusteringer.

    Love Is a Bitch - 9/10

    21 Gram - 8/10

    Babel - 9/10

    Biutiful - 8/10

    The Revenant - 10/10

    Birdman - 10/10

    Babo21-01-16 16:23

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen