Pedro Almodóvar er indbegrebet af sitrende flamboyance. Siden det internationale gennembrud med "Kvinder på randen af et nervøst sammenbrud" fra 1988 har den excentriske instruktør om nogen været vinduet med frit udsyn til farverig spansk elegance, passion og temperament.
Selvom Almodóvar i mellemtiden er blevet 75 år, har været filmskaber i 50 år af dem og har over 20 spillefilm på samvittigheden, afholder det ikke den særdeles aktive provokatør fra at krænge sin sjæl hudløst ærligt til tørre, være politisk eller på anden vis udfordre sig selv og sit publikum på sine ældre dage. Endda med et tårnhøjt niveau. Det understreger henholdsvis "Smerte og ære" (2019), "Parallelle mødre" (2021) og nu "The Room Next Door", mesterinstruktørens første engelsksprogede film.
Ingrid (Julianne Moore) og Martha (Tilda Swinton) var nære venner i deres ungdom, hvor de arbejdede tæt sammen. Mens Ingrid fortsatte med at være forfatter og senest skrev en bog om dødsangst, blev Martha krigskorrespondent. Efter flere år uden kontakt mødes de under helt andre omstændigheder. Martha har uhelbredelig kræft og ønsker at afslutte sit liv på sine egne præmisser og med værdighed. Ingrid skal hjælpe hende på rette vej. For hvem ville ikke sove trygt ind med sin bedste veninde i værelset ved siden af?
Pedro Almodóvars karakteristiske stil er en helt særlig slags toplækker. Taktilt og smagfuldt sætter farvepalettens nuancer sig i ganen. Og når det endelig skal være på et andet sprog end spansk, kan det være svært at se andre end to så alsidige skuespillerinder som Julianne Moore og Tilda Swinton rumme nuancernes og underspillets perfección.
"The Room Next Door" er klassisk Almodóvar, som flamenco er dramatisk. Som kræs for kendere er man altid i tvivl om, hvem der fører hvem. Udover at der altid skal to til tango. Højstemt teatralsk, taktfuldt stift og uventet humoristisk. Afstemte scener med mættede farvetoner, som omslutter pågående Bergmanske dialoger om liv, død, venskab og eksistentialisme. Intime menneskelige relationer. Og sex, selvfølgelig.
Rytmiske fokusskift fra udtryksfulde ansigter i close-up til ryk i panoramaer af perfekt charmerende og afbalancerede samtalekøkkener, som Instagram-influencers sukker forgæves efter. Krydret med en knivspids stille soundtrack, der udgør et underligt smittende rum om tilværelsens helt store temaer. Alligevel er der noget mere og andet på færde.
De farverige kontraster overfor et mørkere tema som aktiv dødshjælp er til at få øje på. Pedro Almodóvar forholder sig imidlertid med forbløffende lethed og afvæbnende afklarethed i nuancernes erkendelse af dødens facetter. Muntert og mystisk drejes stil- og stemningsmæssige sceneskift, som hvis Alfred Hitchcock tilfældigvis mødte Lars von Trier til poker over en god flaske Rioja med en Douglas Sirk-melodramakavalkade summende i baggrunden. Det indre og ydre er konstant foranderlig kinddans. Narrative lag og intellektuelle henvisninger træder naturligt an mellem den surrealistiske atmosfære, når kitschede "Persona"-henvisninger og James Joyces "Dublinfolk"-novelle, "De døde", fylder over i Edward Hoppers drømmeagtige akvareller.
Klicheen om, at livet er en drøm, manifesteres i "The Room Next Door". Julianne Moore og Tilda Swinton spiller forrygende op til hinanden fra hver deres plads i sofaen, når de ser tilbage på livet i en beruset tåge. Alt imens livets efterår kaster sine blade i svømmebassinet nær det brutalistiske hus, som er fremlejet op til det afsluttende favntag i livets sidste dukkert. For hvorfor ikke se i øjnene, at alt er på lånt tid? Den erkendelse har Almodóvar tydeligvis gjort sig. Med en af sine allerbedste og mest tidløse film til dato.
Som altid bevæger Pedro Almodóvar sig et sted mellem konstrueret realisme og farverig surrealisme. Elegant og opslugende, og "The Room Next Door" er ingen undtagelse. På forunderlig vis er den spanske mesterinstruktør måske mere grænseoverskridende end nogensinde før. Ikke alene med sin første spillefilm på engelsk, men også med et minefelt som aktiv dødshjælp. Blottet for berøringsangst kaster Almodóvar sig over temaet med den største velbehag, som én af årets helt uomgængelige film.
"The Room Next Door" har dansk biografpremiere den 31. oktober. Heriblandt i FORMAT Bio, læs mere her.
★★★★★★0Det lyder fandeme godt!
Har alle hans film i samlingen, og det er ret vildt, at han stadig laver så gode film. Var ikke helt oppe at ringe med Parallel Mothers (7/10), så er Pain and Glory helt fantastisk.
Glæder mig til denne. Tilda Swinton er vanvittig dygtig. Og det er sgu vanvittigt at have en film med Julianne Moore, hvor hun ikke er den bedste skuespiller- for hun er også fantastisk, men Swinton er altid next level.