Anmeldelse: The Spy Who Dumped Me

Mila Kunis er sød at se på og viser, at hun kan være lidt af en action-mamma.

To på flugt, jagtet af bad guys, good guys og dem midt imellem. Forviklinger undervejs, eksplosioner, biljagter og one-liners på stribe. Opskriften på den klassiske action-komedie, som den stort set altid har set ud. Ikke de store overraskelser, men det kan være underholdende, så længe løjerne står på. "The Spy Who Dumped Me" har alle de ingredienser på plads uden dog at forny genren.

Vores hovedpersoner har været bedste veninder, siden de var små. Men voksenlivet har gjort sit indtog. Audrey (Mila Kunis) og Morgan (Kate McKinnon) keder sig i deres trivielle hverdag og vil bare gerne have noget spænding. Da Audrey bliver droppet af Drew, der viser sig at være hemmelig agent, bliver Audrey og Morgan rodet ind i en mystisk sag om korrupte agenter og lyssky organisationer i Østen. De to jagtes pludseligt af engelske agenter, østlige håndlangere og en fæl russisk lejemorder.

Som de seneste "Bond"-, "Bourne"- og "Mission: Impossible"-film kommer vi på eventyr i verdens storbyer i "The Spy Who Dumped Me". Vi kommer både til Paris, London og Kiev, og det skal bestemt anerkendes herfra, at instruktøren og holdet bag har lagt energi i historien. Det giver en følelse af autencitet, at vi ser Eiffeltårnet og Big Ben, og dermed viser det, at holdet bag har villet lave en rigtig agentfilm og ikke bare sjov og ballade. Der skal være noget på spil her. Manuskriptet er, hvad det er – det hele er afprøvet før, men hvorfor lave om på en formel, der fungerer. De fleste twists kan ses på lang afstand, og filmens plot er langtfra originalt, men det skal siges, at så længe, der er tempo på, er man godt underholdt. Alle de klassiske elementer er her og udnyttes så afgjort til fulde. Det er ikke originalt, men på grund af to gode hovedroller og et velfungerende manuskript spiller alle takterne på klokkeslæt.

Mila Kunis er sød at se på og viser, at hun kan være lidt af en action-mamma. Både sødmen og desperationen i hendes spil træder i karakter i forhold til Kate McKinnon. "Saturday Night Live"-stjernen er ikke overraskende comic relief, præcis som hun har været i så mange andre film før denne. Komikken kammer over undervejs, men niveauet af platheder fungerer for det meste, og de kommer fra McKinnons side. De to kvinder er stereotyperne på protagonister i actionkomediegenren: den, der går ligeud, og den, der går fra side til side.

De mandlige medspillere i filmen er anonyme, men udfylder rollerne. Ivanna Sakhno skal fremhæves i rollen som lejemorderen Nadedja. Den ukrainske skuespillerinde er enormt overbevisende og udviser gennem sin præstation psykopatisk perfektionisme og ynde som en yderst velskrevet karakter. Hun er afgjort ikke én, der skal spilles et puds.

Action på drengen og gode grin – "The Spy Who Dumped Me" underholder på de præmisser, den selv har sat op, og har de elementer, der skal være til stede, præcis som genre-opskriften foreskriver. Historien er set før, om det så er med to mænd eller to kvinder. Spilletiden på omkring de to timer gør desværre, at den halter lidt her og der. Havde Susanna Fogels komedie været tyve minutter kortere, havde historien været det mere stram og fungeret bedre. Kunis er filmens bedste kort, mens McKinnon i nogle scener bliver for meget af det gode i den fjollede afdeling. Plottet er ikke specielt overraskende, og der er ikke mange twists, man ikke har set før. Når det er sagt, er det to timers underholdning i biografens mørke, der giver valuta for billettens pris her i sensommeren.

The Spy Who Dumped Me

Kommentarer

The Spy Who Dumped Me

  • ★★★★★0

    Billede 1

    This is for all the times you broke Character on purpose on SNL Mr. Fallon!

    Billede 2

    Mila Kunis og Kate McKinnon brager ind på settet til MI:6

    Billede 3

    Mila og Kate har altid haft et noget anstrengt forhold til den mere alternative form for Pedicure

    Billede 4

    Ahhhh so this is porn right?

    Elwood16-08-18 09:09

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen