Anmeldelse: The Transporter Refueled

Det er ikke altid en dårlig idé at reboote en filmserie. ”Abernes Planet: Oprindelsen” og senest ”Mad Max: Fury Road” er begge nylige eksempler på, hvordan man med stor succes kan genfortolke en franchise, der ellers synes udtømt. I modsætning til de to førnævnte film kan ”Transporter”-trilogien ikke bryste sig af et synderligt sindsoprivende koncept. Som den helt store attraktion har serien til gengæld den altid karismatiske Jason Statham. Eller det vil sige: Det havde den. For Statham er nu blevet erstattet af den yngre Ed Skrein. Præcis hvad det skulle betyde for kvaliteten af ”The Transporter Refueled”, var jeg derfor spændt på at finde ud af.

Ved første øjekast er alt ved det gamle. Den tilbagelænede chauffør Frank Martin (Ed Skrein), der lever af at fragte varer for kriminelle, er stadig lige så regelret, som han altid har været. Hans eget skrappe regelsæt er det eneste, han følger. Frank er nemlig ligeglad med, hvilke afskum han hjælper, så længe de bare følger hans regler. Og bare ét minuts forsinkelse kan han under ingen omstændigheder acceptere. Ikke engang hvis han bliver truet på livet.

Denne gang skal Frank så transportere fire prostituerede, der begår et røveri. Men som det også er tilfældet i de tre første film, bliver tingene hurtigt mere komplicerede end som så. Inden Frank ved af det, er han – sammen med sin kidnappede far (Ray Stevenson) – indblandet i et hævntogt på de prostitueredes bordelejer. Og lige som i alle andre actionfilm har denne bordelejer, som oven i købet er menneskesmugler, også en karikeret russiske accent og en foruroligende kort lunte.

I betragtning af at ”The Transporter Refueled” er et reboot, er det ufatteligt, så lidt der er sket, siden Jason Statham sad bag rattet. Det ses især på plottet, der ligesom i den første film i serien har en menneskesmugler som hovedskurk. Der er dog den store forskel, at Skrein, som bedst er kendt for at have spillet Daario Naharis i ”Game of Thrones”, blegner i sammenligning med Statham. Én ting er, at han ikke besidder den nødvendige autoritet til at spille den cool og overskudsfyldte tidligere elitesoldat. Men noget andet og langt værre er, at hans repliklevering til tider er så stiv, at man skulle tro, han havde haft Marianne Jelved som underviser på skuespilskolen. 

En følge af det sløve skuespil er, at manuskriptet, der i forvejen lider under at være fyldt med klodset dialog og dårlige one-liners, absolut ikke efterlader et godt indtryk. Særligt Franks løbende recitering af replikker fra Alexandre Dumas’ "De tre musketerer" falder til jorden med et brag. Kun Ray Stevenson i rollen som Franks far formår at levere sine replikker på nogenlunde overbevisende manér.

Selvom titlen indikerer, at "Transporter"-serien er tilbage med fornyet energi, så virker det snarere, som om den netop rebootede franchise allerede er løbet tør for benzin. De få gode actionscener i filmen bliver i hvert fald klart overskygget af det klichéfyldte manuskript og Ed Skreins sløve skuespil. Hvis det står til mig, har serien om den hårdtslående chauffør nået sin endestation.