Anmeldelse: The Transporter Refueled (Blu-ray)

Vi lever lige nu i reboot'ets guldalder. Mange af de klassiske filmfranchises bliver startet forfra - selv de lidt smallere af typen begynder nu også så langsomt med tendensen. Jeg skal være den første til at erkende, at "The Transporter"-filmene ikke sagde mig det store. De virkede på mig som en B-filmudgave af James Bond med fede biler, konspirationer og en overlegen actionhelt i jakkesæt. De havde dog én ting - Jason Statham. Manden har masser af karisma, og selv som antihelt hepper man konstant på ham. Derfor virker et reboot af lige præcis "The Transporter" som en virkelig skidt idé. Man har fjernet dén ene ting ved ligningen, der rent faktisk gjorde filmene seværdige. Alligevel forsøgte jeg at tilsidesætte mine fordomme, inden filmen røg i afspilleren. Måske havde filmen her noget helt andet og frisk at byde på? Nogle gange skal man dog stole på sine instinkter.

Frank Martin (Ed Skrein) lever af at transportere pakker fra det ene til det andet sted - uden at stille spørgsmål. Det er et farligt job, og Frank er derfor et rent naturtalent, når det kommer til slåskampe, pistoler og manddrab. Da Franks far (Ray Stevenson) en dag bliver involveret i en af Franks missioner, er der snart ingen vej tilbage - Frank bliver nødt til at hjælpe sin fars kidnappere med at udrydde den russiske mafia.

"The Transporter" er på en evigt nedadgående kurve kvalitetsmæssigt. De tre film med Jason Statham er alle seværdige. Dog er tv-serien (ja, sådan en findes rent faktisk!) skidt og rebootet her endnu værre. Selvom plottet i "The Transporter Refueled" er hamrende ligegyldigt og set i mange ligesindede film førhen, er der overraskende lidt action i filmen. Faktisk bliver det meste af dens spilletid brugt på sniksnak om, hvem der kan stole på hvem - på trods af at dette er ganske indlysende. Sidste kampscene slutter tilmed med et klassisk eksempel på deus ex machina. Det er vanvittigt dovent skrevet og udført. Heldigvis er der enkelte actionscener, der fungerer ganske fint. Der er masser af biljagter i fede biler. Især en scene, hvor Frank slipper speederen og går ud ved siden af bilen for at tæve bad guys, er en genial ide. Visse steder er filmen dog skrevet så ulogisk, at det nærmer sig det urkomiske. På et tidspunkt får Franks far f.eks. nogle stoffer af sine kidnappere, der gør, at han kun har få timer tilbage at leve i. Hvad gør manden så? Han forfører dem. Ikke for at slippe væk - bare fordi han kan!

Når stort set alle scener indeholder transportøren, er det rigtig ærgerligt, at man har valgt Ed Skrein i denne rolle. Jason Statham er måske ikke en god skuespiller, men han har som sagt karisma - det har Skrein ikke skyggen af. Til gengæld kan man more sig over, at han lyder mere hæs end Christian Bales version af Batman. Ray Stevenson er et lille lyspunkt med sin overkarikerede overlegenhed, der - endnu engang - leder tankerne hen på James Bond.

At manuskriptforfatterne ikke har magtet at skrive en god historie, og hovedrollen mangler karisma, er skam sket i velfungerende actionfilm førhen - så hviler resten blot på instruktøren, Camille Delamarre, der så desværre er et endnu større problem end resten. Man skal blot 5-10 minutter ind i filmen, før de første flashbacks dukker op. Delamarre mener simpelthen ikke, at hans publikum er opmærksomme nok til at huske, hvad der skete for blot få minutter siden. Oven i købet bruger manden slow-motion på de underligste tidspunkter. Fremfor at benytte teknikken effektivt sammen med actionscenerne, dukker der f.eks. slow-motion op, når en karakter (som man vel og mærke har set flere gange før i filmen) går helt afslappet ned ad en trappe. Actionscenerne er ofte klippet forvirrende sammen, og resten af filmen emmer af ligegyldighed. Med andre ord - "The Transporter" havde umiddelbart ikke brug for en genopfyldning. Den skulle nok hellere være endt hos skrothandleren.

Billede & Lyd

Billedet er generelt meget farverigt - mest med gule og blå toner. Det giver filmen et nærmest eventyrligt look, som på sin vis skaber en meget fin stemning. "The Transporter Refueled" er skudt digitalt og er for det meste meget skarp med masser af detaljer. Man bemærker dog, at kvaliteten af billedet ikke er konsekvent i enkelte scener, men som helhed ser det glimrende ud. Lydeffekterne brager dog igennem med masser af bas og stort brug af alle højtalere. Dialogen drukner til tider en anelse i lydbilledet, men man er tilbøjelig til at tilgive udgivelsen dette, da dialogen alligevel er fuldstændig ligegyldig.

Ekstramateriale

Der er intet ekstramateriale på denne udgivelse.