Anmeldelse: The Trip to Spain

Mens vi venter på den tredje film om Frank Hvams kluntede alter ego, er "Klovn"-seriens britiske og mere modne fætter kommet på menuen med sin anden opfølger. Hvor "Klovn" typisk drives frem af fantastisk, overfladisk action, er "The Trip"-serien et studie i, hvor meget man kan opnå med vittig dialog og ikke meget andet.

Opskriften er i "The Trip to Spain" den samme som i de to foregående film, blot denne gang med Spanien, Don Quixote og maurernes besættelse som geografisk og tematisk bagtæppe. De to skuespillere Steve Coogan og Rob Brydon tager som led i en reklamekampagne på tur gennem smukke landskaber for at spise på luksuriøse restauranter. Den vigtigste ingrediens er dog ikke billedsiden, men den improviserede dialog, der er filmens hjerte.

Steve Coogan er i England især berømt for en bestemt karakter, Alan Patridge, der er en parodi på britiske tv-værter, men han har også medvirket i mere "seriøse" produktioner: senest det Oscar-nominerede drama "Philomena", hvor Coogan spiller over for Judi Dench. Hvilket Coogan i filmen bemærker, hver gang en mulighed tilbyder sig – og også når den ikke gør. Rob Brydon, der hovedsageligt er kendt som sitcom-skuespiller og medvirkende i diverse panelprogrammer på engelsk fjernsyn, er den mindre fisk i virkeligheden. Det er han også i filmen, men her er han også samtidig langt mere stabil, fornuftig og sympatisk end Coogan, hvis storhedsvanvid ikke altid er lige charmerende.

De er begge fremragende til at parodiere andre skuespillere, men hvem er bedst som Brandos Torquemada? Hvor nasal er Michael Caines stemme egentlig? Det umage par har begge et enormt behov for at fremstå kloge, men hvem ved mest om den spanske borgerkrig eller maurernes besættelse? Ingen af disse spørgsmål afgøres endegyldigt, men man kan ikke sige, at der ikke bliver forsøgt. Det meste af tiden er det let og vittigt, men til tider er det, som at en bagvedliggende ængstelighed viser sit grimme ansigt. Når Coogan bliver for selvhøjtidelig, eller når Brydon bliver for pjattet, bliver det tydeligt, at vi er vidne til voksne mænd, der overkompenserer for selvopfattede svagheder.

De foregående film i serien kredsede også om emner som drømme og virkelighed, ægteskab og utroskab, succes og fiasko, som de forholder sig til mænd halvvejs igennem livet, men "The Trip to Spain" er skridtet mere dyster. Selvom Coogan og Brydon bliver enige om, at de er på deres allermest modne stade i livet, undgår de ikke erkendelsen, at de mest modne frugter også rådner først. Dødeligheden lurer om hvert et gadehjørne, og bare fordi en film er komedie på overfladen, kan der godt være eksistentielt drama på bunden. Brydon er den sympatiske og enfoldige Sancho Panza til Coogans Don Quixote, der forestiller sig at være på en nobel og heltedådig færd igennem Spanien, men i virkeligheden nok bare er en midaldrende mand med ret store tanker om sig selv.

Som det bør være med en god familieopskrift, er der med den tredje film i rækken om de to midaldrende engelske skuespillere med oppustede egoer og pinligt almindelige personlige problemer ikke blevet ændret meget. Til gengæld holder det hele vejen til Spanien. Brydon, Coogan og instruktør Michael Winterbottoms semi-fiktionelle og improvisationsbaserede serie viser sig endnu en gang som sikker leverandør af uprætentiøs og uendeligt appetitlig underholdning med præcis så meget dybde, at humoren kan være eftertænksom uden at blive til alvor.

The Trip to Spain

Kommentarer

The Trip to Spain

  • ★★★★0

    Jeg elsker Alan Partrige karakteren og serien i alle dens afskygninger og var helt vild med de to første "The Trip" film, så det varmer mit hjerte at Coogan og Co har lavet en film mere. Det er ultimativt dialog baseret komedie i et adstadigt tempo, men hold nu op hvor er det bare mega sjovt. Min favorit indtil videre er "The Trip to Italy", som jeg synes lige har lidt mere kant end den første. Glæder mig til at få set tredje kapitel i serien. :) 

    NightHawk30-08-17 13:15

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen