Anmeldelse: The Unbearable Weight of Massive Talent

Nicolas Cage og Pedro Pascal trodser tyndbenet plot og leverer fuldfed fanservice.

Nicolas Cage i rollen som Nicolas Cage. Det lyder som den hedeste feberdrøm udtænkt i et drøn af en narkorus et sted i Hollywood. En idé så vanvittig, at den burde forvises til internettets mere kuriøse kroge. Det sted, hvor vi også finder Tarantinos "Star Trek"-film og andre særegne syretrip, der aldrig føres ud i livet. Ikke desto mindre står vi nu her med "The Unbearable Weight of Massive Talent". En titel, der med lige dele ironi og seriøsitet forsøger at pinpointe fænomenet Nicolas Cage. Samt det noget nær umulige projekt at skabe en forbindelse mellem den virkelige Nicolas og så den meme-ficerede internetversion af Cage. Spørgsmålet er så bare, om en så vanvittig idé faktisk har nogen gang på jord? Svaret er både og, for resultatet ender faktisk med at være en mindre vanvittig omgang end både håbet og frygtet. En actionkomedie der enten kan hades eller elskes, alt efter hvor på Cage-barometret du befinder dig.

Nick Cages karriere ligger i ruiner – i filmen vel at mærke – og han overvejer efterhånden at droppe skuespillet som levevej. Forholdet til ekskonen og teenagedatteren (spillet af henholdsvis Sharon Hogan og Lily Mo Sheen) er mildt sagt anstrengt. Cage befinder sig midt i en skillevej mellem higen efter kunstnerisk autencitet på den ene side og ønsket om at være en megastjerne på den anden. Undervejs hjemsøges han af en yngre version af sig selv - leveret af en CGI-forynget Cage, der giver den gas som 1990'er udgaven af sig selv, komplet med læderjakke og "Wild at Heart"-t-shirt. Dén Cage, der karatesparkede sig igennem tv-interviews og direkte ind i vores hjerter.  

På grund af pengenød må Cage takke ja til et lidt alternativt jobtilbud. Nemlig at deltage til en fødselsdagsfest hos mangemillionær og Cage-superfan Javi Gutierrez, spillet af Pedro Pascal. Herefter følger en ikke-særligt interessant historie der involverer et par forglemmelige CIA-agenter og et anstrengende forsøg på at skabe spænding med en kidnapning af en præsidentkandidats datter.

Lad det være sagt med det samme. Der er ingen grund til at se "The Unbearable Weight of Massive Talent" for historiens skyld. Filmen følger en nærmest formularisk skabelon over actionkomedier. Det er den ubærlige vægt af plot for plottets skyld, for noget skal jo drive handlingen frem. Historien forsøges at gøre spiselig, ved at lade de to hovedpersoner arbejde på et manuskript sammen og på den måde inddrage selvrefererende diskussioner. Det fungerer i enkelte tilfælde, mens det andre gange virker en anelse for søgt. 

Alligevel kan filmen levere. Ikke mindst takket være det fantastiske sammenspil mellem Cage og Pascal, hvor især sidstnævnte leverer en fremragende præstation som starstruck superfan. De to hovedrolleindehavere bærer filmen sammen og på lige fod. På papiret er det en Cage-film, men Pascal er det krydderi der skal til for skabe filmmagi. I hvert fald er den voksende bromance mellem de to herrer ét af de mest charmerende filmvenskaber længe. Filmen er faktisk bedst når den handler om film. Når Nick og Javi diskuterer deres yndlingsfilm, ville man ønske at vi kunne glemme alt om ligegyldig handling og bare lade samtalen udspille sig. 

Og så skal vi ikke glemme elefanten i …buret. Manden, myten, legenden Nicolas Cage. Glem alt om tidligere tiders metafilm som "Being John Malkovich". Det her er 105 minutters kælen for Cage-kendere. Filmen er smækfyldt med referencer, replikker og callbacks, der leverer lige præcis det, vi forventede. En solid gang fanservice og det er forfriskende med en film, der ikke er bange for at indrømme, at den er netop dét. Nicolas Cage selv er særdeles veloplagt og sjov som fiktiv udgave af sig selv, og noget tyder på, at han måske har omfavnet sit eget ry. Selvfølgelig kunne man have ønsket sig mere vanvid, flere referencer og endnu mere fokus på den rigtige Cage. Men lad nu det ligge. Der er ingen tvivl om, at denne film er resultatet af den ikonstatus som Cage har opnået. Det er den fiktive udgave af ham, dén der kun findes på internettet, som bliver dyrket her. Meme-versionen af Cage. "The Unbearable Weight of Massive talent" bliver faktisk i lige så høj grad en kommentar på alle de forventninger der måtte være til Cage-rage og vanvid, når mandens navn dukker op på lærredet. Måske er filmen i virkeligheden en lille rynken på næsen af alle os, der dristes til at reducere én af vor tids mest hårdtarbejdende skuespillere til netop et meme. 

Eller måske er den bare en cadeau til en levende legende, der vel næppe kan opnå noget større end at spille sig selv. Selv efter at have spillet sig igennem utallige uforglemmelige karakterer. "The Unbearable Weight of Massive Talent" er kulminationen af en karriere der spænder flere årtier. En kærlig hyldest til en passioneret kunstner og Hollywoods måske mest hårdtarbejdende ener. 

Nicolas Cage er tilbage! Ikke at han nogensinde har været væk.

The Unbearable Weight of Massive Talent

Kommentarer

The Unbearable Weight of Massive Talent

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen