Anmeldelse: Thor: Love and Thunder

Marvel-festfyrværkeriet udebliver i skuffende uopfindsom superheltefuser.

Ingen sommer uden superheltefilm, og efter to års Corona – inklusiv efterdønningerne – er Marvel-supertankeren for alvor kommet på ret køl igen. Sidste sommers slagsmål mellem de danske biografer og Disney har også lagt sig, kursen er sat og fase 4. i Marvel Cinematic Universe er tøffet ind i biografmørkets farvande. Tilbage er også New Zealands svar på Charlie Chaplin, Taika Waititi, der på rekordtid har fjollegøjet sig fra underspillede kult-komedier som "Flight of the Conchords" og "What We Do in the Shadows" til at være et fast indslag i MCUs guldrandede pengemaskine. Som første superhelt med en fjerde solofilm, og den direkte opfølger til "Thor: Ragnarok", er "Thor: Love and Thunder" mere af det farvestrålende samme, og alligevel er pastellerne alt for udvandede.

     

Selvom Thor (Chris Hemsworth) har reddet Jorden, universet og Asgård mere end en håndfuld gange, synes tordenguden stadig at være en teenager af sind. Nok mest af alt for målgruppens skyld, men nu skal muskelbundtet alligevel finde sig selv på en dannelsesrejse af intergalaktisk format. Udfordringen tages op af en intergalaktisk hævner, Gorr the God Butcher (Christian Bale), som har set sig sur på én gud og åbenbart nu vil udrydde alle andre guder. Dette med et ondt sværd. Som dukker op ud af ingenting til netop dette formål, Deus Ex Machina-style, ironisk nok. Nuvel. Thor får hjælp af sin ekskæreste, Jane Foster (Natalie Portman), der har forvandlet til Mighty Thor og kommet i besiddelse af en klyngemissil-udgave af Mjølner, mens turtelduerne sideløbende prøver at finde melodien igen. 

"Thor: Love and Thunder" rumler hult afsted, som tomme tønder buldrer. For hverken torden og kærlighed rammer takt og tone eller sit publikum med forventet lynild. Ikke engang alt for meget Guns n’ Roses sætter bare lidt gang i superhelte-festen, til trods for at rockbandet har adskillige mere end passende ørehængere til formålet. Symptomatisk for den uden sammenligning mindst eksplosive lydside i en højbudgetsfilm, og mest dovne Marvel-eksekvering de sidste fire MCU-faser.

Taika Waititi sidder nemlig fast i den rille, der har skåret karrierens skæring siden "Boy" og "Hunt for the Wilderpeople". Ingen af dem var store mesterværker, men de vandt på hjertelig oprigtighed. Fokusset på børns forhold er sympatisk og inkluderende, især for et ungt publikum og deres forældre. Men ikke som uopfindsom og forceret sentimentalt venstrehåndsarbejde siden da. Fordi formlen virkede for Chaplin, der med sin hårdhændet opvækst om nogen havde et bankende hjerte for udsatte børns skæbner, og kastede Oscar-opmærksomhed af sig med lommepædagogiske "Jojo Rabbit", skal der mere end velmenende hensigter til for at løfte temaerne i et actionbrag for Waititi. Især når tordenbraget på det groveste udebliver, mens man uforløst og forgæves venter på at biografsalen rystes.

Palliet-glitrende 80’er-retro og forfriskende kæk Waititi-komik reddede "Thor: Ragnarok". Få år efter virker det til, at selvhøjtideligheden har fået dyppet næsen for dybt i Hollywoods stjernestøv og for meget oppe i røven på sig selv. Valium-følelsen gennemsyrer "Thor: Love and Thunder" fra start til slut. Overvejende usjovt, med enkelte lårklaskere, men fuldstændigt drænet for den sjæl og charme, som forgængeren i det mindste prøvede at besmitte publikum med. Hvad end der er tale om produktionsdesignet, atmosfæren i et ellers etableret sprælsk univers eller stjernerækken af højt anerkendte A-skuespillere. Dog med få undtagelser. Ikke engang altid eminente Christian Bale som tragisk skurk kan samle skårene. Før optagelserne anede waliseren ikke hvad MCU stod for og alligevel outshiner Oscar-vinderen ikke uventet alle som én, som ét af de bedste superskurkeportrætter i MCU-sammenhæng. Ud fra, hvor lidt han får at arbejde med. Selv ikke en fornøjelig Russell Crowe, der folder sig ud som urkomisk selvhøjtidelig Zeus, kan overdøve den hovedrystende urytmiske og dovne superheltefilm. Kemien mellem Chris Hemsworth og Natalie Portman er stadig en saga blot, men når selv en gæsteoptræden af det typisk energiske Guardians of the Galaxy-slæng er en skygge af sig selv, ved man, at festfyrværkeriet forbliver en fuser.  

   

Med saften og kraften frisk i hukommelsen som de praktiske effekter i "Top Gun: Maverick" stadig tæppebomber landets biografer med, er det svært ikke at holde de to blockbuster-produktioner op mod hinanden. "Thor: Love and Thunder" er nemlig ét af de bedste eksempler på hvad CGI ikke kan, når holdet bag ikke gider at gøre en reel indsats med det mest basale filmhåndværk. For Taika Waititi fejler på det groveste som filmskaber. Ikke alene ved ikke at følge ordentlig op på "Thor: Ragnarok", som han endda stod bag. Men helt afgørende ved at skabe tvivl om, hvorvidt Marvel, selv efter en forfriskende indledning på MCU fase 4. med "Eternals" og "Doctor Strange in the Multiverse of Madness", overhovedet længere er værd at tage i biografen for. 

Thor: Love and Thunder

Kommentarer

Thor: Love and Thunder

  • ★★1

    Jeg så den i går og det er nok den dårligste film af Waititi til dato. Det føltes som lidt for meget genbrug og at alt for mange jokes ikke rigtigt virkede. De følelsesmæssige aspekter virkede såmænd helt ok, vil jeg dog sige og det er nok hvad der redder filmen fra at være en komplet katastrofe. For mig rangerer den blandt Age of Ultron og Black Panther, som en af de svageste MCU-film.

    NFT12-07-22 09:24

  • ★★★★★1

    Sjovt du siger det følsesmæssige fungerede for mig var det en lidt anden oplevelse.

    Thor: Love and Thunder
    Det her blir lige en hurtig skriv, Så den nye Thor i går, og jeg er ret glad for Taika Waititi, men jeg må nok indrømme for mig personligt så var den ikke så god, måske lidt skuffene, jeg mener der var ting der var gode ved den, men især to ting bed jeg en del mærke i.

    Først det gode, Christian Bale var en fed skurk, igen skurken er altid mest intressant, når den har flere lag, og vi har en fed åbning med Bale, og hvor han spiller fantastisk, ville ønske der var mere forhistorie til ham end det vi ser, som kunne gøre vi mere forstod tingene fra hans siden, udover hans gloværdige quest på en cheatcode.

    Russel Crowe var jeg vild med som en selvfed ego centreret Zeus, med overdrevet accent, Russel Crowe virker til at ha haft en fest med den rolle :)

    Visuelt er der også nogle steder der er meget flotte nok mest hen mod 3. akt, hvor der især er en sort hvid lokation der var meget fed.

    Så nej jeg røvkedet mig ikke, men jeg må nok sige jeg var noget let down efter den for mig fantastiske Ragnarock, så let's get to it.

    GOTG og nok især Chris Pratt da han laver mest talking virkede meget uengageret, det gjorde de andre Guardians egentlig også, og alle deres sceener fremstod derfor meget unautrlig for mig, der er self. dele af forklaringen det er ikke James Gunn der har instrueret dem, og Gunn selv skrev også at Taika havde sin egen vinkel på tingene og det ville være anderledes end hvis han instruere, som en slags vær forberedt og jeg støtter Taika fuldstændig.

    Desværre for mig så fungerede hans instruktion ikke for mig, og det er hel sikkert også svært for en anden instruktør at tage over det vil unægtelig give en forskel, og vi så det jo med THor selv i Ragnarock da Taika tog over, men i det tilfælde slap han godt fra at overtage en karakter. Det synes jeg desværre ikke var tilfældet i Love and Thunder.

    Men den næste ting er nok den som desværre påvirkede min oplevelse mest, det akl siges jeg kan godt li Taika Waititi og hans noget anderledes humor, manden er ekstrem kreativ, og hans humor er meget genkendelig.

    Men og ikke for at spoile noget reelt Jane Foster er med i Love and Thunder som man jo ved, og hendes Story Arch der er faktisk noget mere alvor bag hendes handlinger, og det hele er ikke blot full heavy metal cover album stories, med insert classic rock/heavy metal nummer, jeg mener det er der også.

    Problemet for mig kom ved at når der var de mere alvorlige scener så blev de tit vejledt af endten en comic remark få sekunder efter eller også endnu en af Korg's Narration, og det er classic Taika Waititi humor problemet for mig var blot de gjorde at de andre scener de aldrig rigtig fik lov at synke ind, og det er lidt en skam synes jeg. Og jeg mener personligt ikke man blot kan bruge "Jamen det er jo en taika waititi film så det skal være anderledes" Det er også hel fint, men i det her tilfælde opfatter jeg det blot som en slagsbenspænd for de andre ting. Der er en måde at blande humor og alvor, jeg synes desværre blot ikke det lykkedes så godt heri Love and Thunder.

    Og det er nok den ting som mest gik mig på da jeg var inde og se den, fordi hvorfor så ha de der mere "dybe" scener med, Men igen det kan være det blot er mig og der er hel sikkert folk der vil blive stærkt underholdt af filmen og ikke tænker at de scener bør ha så stor fokus så de tænker ikke over dem og det er skam også hel ok, men for mig personligt havde jeg bare håbet der var en bedre sammenhæng, synes f.eks. Ragnarock klarede det meget bedre med de her ting.

    Elwood12-07-22 10:32

  • ★★★★★1

    For mig hører “Thor: Love and Thunder” også til blandt bundskraberne i MCU. “Black Widow” er stadig værre, mens “Thor: Love and Thunder” hører sammen med “Ant-Man and the Wasp” og “Thor: The Dark World” i niveauet lige over.

    Kruse12-07-22 12:26

  • 1

    Jeg er også ret glad for Waititis film og har Thor Ragnarock som min MCU favorit. Jeg var forberedt på at blive skuffet ift. mine forventninger og det blev jeg da også. Egentlig mest pga. filmens plot. Der skete for lidt efter min mening. For få komplikationer og for meget en linær lige-ud-af-landevejen handling. Jeg savnede at de mødte mere udfordring på deres rejse, ligesom man så i Ragnarock hvor Thor næsten ikke var i kontrol på noget tidspunkt, men kæmpede alt hvad han kunne - på sin måde - for at overkomme en (i min optik) federe skurk i form af Cate Blanchett. Humoren synes jeg fungerede de fleste steder, men var også blevet spoilet en del af traileren. Jeg kan dog ikke finde ud af om filmen vil være endnu dårligere eller vokse på mig, næste gang jeg ser den. 

    Sichlau13-07-22 18:26

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen