Anmeldelse: Ticket to Paradise
Så sukkersød, at man får ondt i tænderne. Så tiltrængt, at man booker billetten til Paradis.
Skønne, sødmefulde kagebunde. Vidunderlig creme, pisket med sukkerholdig flødeskum. Smukke, aromatiske hindbær. Det hele lægges sammen. Dertil kommer den kalorierige marcipan, der klædes kagen. Smeltet smuk chokolade danner den sentimentale skrift og til sidst stilles det kærlige par på toppen. Sådan kan en bryllupskage skabes og sådan kan "Ticket to Paradise" beskrives. En sødmefyldt fortælling, fuld af tomme kalorie. Nogle gange kan det være det, man lige trænger til.
David og Georgia var gift i fem år og har været skilt i fjorten. De kan ikke udstå hinanden. Da deres datter, Lily, på en ferie til Bali dybt forelsker sig i en lokal fyr og annoncerer efter et par uger, at de skal giftes, mødes det skilte par igen. Da de er enige om, at deres datter skrider for hurtigt frem, begraver de stridsøksen for en stund, og aftaler, at de skal have Lily til at droppe sin kommende ægtemand. Men alt går ikke efter planen og turen til det solfyldte paradis tager nogle uventede drejninger.
Dreng møder pige, forelskelsen blomstrer, de splitter op og det hele ender lykkeligt i sidste ende. Den klassiske opskrift på en romantisk komedie, selvfølgelig tilsat komiske optrin og humoristisk dialog. Man ved, hvor det starter og man ved, hvor det ender. Indimellem kommer dog en film her og der, som overrasker. Heriblandt "What If" og "The Big Sick" er nyere bud på den klassiske genre. Dette kan dog ikke siges om "Ticket to Paradise". Den leverer præcis det, man forventer. Men det kan også være dejligt, som gamle Joachim sagde i "Olsen-Banden ser rødt".
Instruktør Ol Parker, som stod bag den vellykkede "Mamma Mia!: Here We Go Again", har dyppet fortællingen i fløde og overtrukket med krymmel. Så sukkersød, at man får ondt i tænderne. Konflikterne udebliver og man kan ane slutningen, alene ved at se på plakaten. Der er komiske optrin, som når Georgia og David mødes igen på flyet til Bali, der indeholder klassiske screwball-replikker. Der er slapstick humor på det solrige hotel, hvor det fraskilte ægtepars værelser spiller en stor rolle og der er ægte dance off på den lokale natklub. Det hele fungerer upåklageligt, selvom det er fuld af tomme kalorier.
Ligesom i Oceans filmene har George Clooney og Julia Roberts god kemi. Clooney får især lov til at vise en komisk side, som ikke er set siden samarbejdet med Coen-brødrene. Roberts, som ikke har medvirket i en film siden 2018, beviser, at hun stadig har det, man som publikum elskede i "Pretty Woman" og "Min bedste vens bryllup". Kaitlyn Dever gør det, hun skal som datteren Lily, desværre en anelse anonymt. Den unge skuespillerinde fungerer sammen med sine filmforældre, når det gælder. Det baliske folkefærd får også plads og selvom de lokale traditionerne er få på film, kommer man til at holde af dem.
"Ticket to Paradise"-festen giver nok huller i tænderne for nogen, men det er et vellavet og smukt et af slagsen. Jeg blev solgt og kneb en tåre til sidst. Skuespillerne er veloplagte og ved, at sentimentalitet flyder i hver hjørne af lærredet. Der er intet nyt under solen og alle ved, hvor det hele ender. Kvalmende vil nogle nok kalde Ol Parkers film. For andre er det lige det, man trænger til, nu den mørke tid tordner frem i hverdagen. Hvis man ikke er bange for en kage, fuld af tomme kalorier og masser af sukkerholdige øjeblikke uden konflikter, kan billetten til det solrige paradis på Bali med Clooney og Roberts roligt indløses.