Anmeldelse: Til vi falder

Dette er bestemt ikke en oplevelse for sarte, emotionelle sjæle.

Mennesker oplever ting i deres liv, der er absurde. Tilfældige og blottet for mening, hvor det er svært at bearbejde begivenheden, erkendelsen af nihilisme – og hvilke desperate handlinger det kan tvinge os mennesker til at begå. Det kender jeg personligt selv til (til en vis grad), hvilket gjorde Samanou Acheche Sahlstrøms "Til vi falder" til en uhyggeligt effektiv oplevelse.

Ægteparret Adam (Dar Salim) og Louise (Lisa Carlehed) drager til en spansk ø for at afslutte politisagen om deres søn, der forsvandt sporløst nogle år tidligere. Dette besøg bliver vemodigt, hvor parret bearbejder deres søns forsvinden og forsøger at komme sig over traumet. På hver sin måde. Adam er overbevist om, at sønnikes forsvinden er resultatet af en kriminel handling, hvor Louise forsøger at overkomme sorgen gennem unge Emilio (Óscar Casas).

Da filmen var overstået, var jeg ret konfus. Jeg så stærke scener, fantastisk skuespil (især fra Salim, der efterhånden er ved at være én af Danmarks absolut bedste skuespillere) og godt tematisk arbejde. Men jeg blev hevet ud af oplevelsen grundet redigering, der var så fragmenteret, at det umiddelbart ødelagde nogle scener. Men da jeg reflekterede over oplevelsen, gav det mening.

Sahlstrøm udforsker sorg, og hvordan vi prøver at bearbejde den, selvom det virker umuligt. Hvordan mennesker søger en erstatning for smerten ved et traume, hvordan det splitter folk – og de ekstreme handlinger, det kan føre til. Måden, filmen er klippet på, der i første omgang forvirrede mig, fremviser sorgen effektivt. Manglen på mening i kaosset, hvor forskellige tanker florerer i sindet i ren fortvivlelse og fortabelse.

Dramaet er jordnært og råt fortalt, hvor det filosofiske mørke får lov til at udfolde sig for fuld skrue. Dette skaber scener, der er ubehagelige og hjerteskærende. Især hvis man selv har erfaring i forbindelse med tab. Filmen holder intet tilbage for publikum, der skal både observere og føle samme smerte som Adam og Louise. Dette er bestemt ikke en oplevelse for sarte, emotionelle sjæle.

"Til vi falder" er en følelsesmæssig barsk film. Den dystre filosofi og de hjerteskærende sekvenser bliver flot båret af Dar Salim og Lisa Carlehed, hvilket gør dette til en oplevelse, som du ikke må snyde dig selv for – selvom den symbolske klipning er en mindre hæmsko, samt at dette er en film, man nok kun ser én gang.

Til vi falder