Anmeldelse: Tomb Raider
Det bliver aldrig dårligt, men heller aldrig godt. "Tomb Raider" ser sig tilfreds med at være en tynd og jævnt underholdende affære, man hurtigt glemmer.
PlayStation-generationen husker nok Lara Croft, der med "Tomb Raider"-serien blev en pioner for videospil-heltinder og én af de mest ikoniske karakterer indenfor gaming. Hun har også kigget forbi det store lærred to gange med Angelina Jolie som Croft. De film er bedst glemt, men eftersom spillet fik en reboot i 2013, får filmserien også et nyt forsøg.
Lara Croft (Alicia Vikander) er datter af den excentriske eventyrer Richard Croft (Dominic West), der forsvandt på mystisk vis for syv år siden. Dette har efterladt Lara uden retning i livet, hvor hun samtidig nægter at overtage Richards forretningsimperium. Da hun en dag falder over en gåde efterladt af sin far, begynder hun at udforske omstændighederne bag hans forsvinden. Dette bringer hende til en mystisk ø et sted ud for Japans kyst.
Ligesom i de sidste par "Tomb Raider"-spil er handlingen ikke filmens stærke side. Fortællingen i "Tomb Raider" anno 2018 er en tynd affære, der mere er til for at komme frem til de forskellige actionsekvenser. Karaktererne forbliver endimensionelle, motivationerne er mudrede, og alle, der ikke er Lara, har en minimal tilstedeværelse. Et sigende eksempel er danske Alexandre Willaume, hvis karakter blot krediteres som "Løjtnant" – selvom han er én af hovedskurkene.
Actionscenerne er kompetent lavet, da de er tydelige og fine at se på, hvor enkelte scener er taget direkte fra 2013-spillet. Man føler bare intet for dem, grundet den aggressive redigering og overbrugen af CGI. Tonemæssigt clasher actionsekvenserne med resten af filmen, der både vil være et "Indiana Jones"-eventyr og bevare den mørkere tone fra de senere spil, men tonerne stemmer aldrig overens med hinanden.
"Tomb Raider" er dog ikke uden sine øjeblikke. Trods de mange actionscener skiller enkelte sig ud med god koreografi og sekvenser, hvor Lara må kæmpe imod sine omgivelser. Meget af dette skyldes Vikander, der leverer et realistisk portræt af Lara Croft. Den 29-årige svensker befinder sig tydeligvis godt i rollen og formår i enkelte scener at tilføje emotionel dybde til sin karakter. Hun fortjener dog et bedre manuskript, og de øvrige karakterer fortjener mere tid og dybde.
Når det er sagt, så er "Tomb Raider" bedre end de fleste computerspilfilmatiseringer, selvom det er en nogenlunde film. Her bliver tilbudt det minimale i forhold til historien, men enkelte scener giver filmen lidt energi. Det bliver aldrig dårligt, men heller aldrig godt. "Tomb Raider" ser sig tilfreds med at være en tynd og jævnt underholdende affære, man hurtigt glemmer.
