Anmeldelse: Truth or Dare

Det største problem er, at selvom præmissen faktisk er OK, så er selve udførelsen en total gentagelse af den langt mere interessante og stemningsfulde "It Follows".

Film baseret på lege eller spil bliver spyttet ud på samlebånd. Bare i år har vi haft den nye udgave af "Tomb Raider" og Dwayne Johnson i kamp mod kæmpe monstre i "Rampage – Out of Control". Men computerspillene er ikke alene i år. I februar fik vi "Game Night", der omhandlede en gruppe venner, som spillede brætspil og senere rollespil. Senere i år kommer komedien "Tag", der i bund og grund handler om en gruppe venner, der har leget fangeleg i 30 år. Lege er på vej til at blive en seriøs modstander til computerfilmatiseringerne, og i gysergenren er det selvfølgelig nærliggende at fortælle uhyggelige historier, der tager udgangspunkt i en leg.

I "Saw" vil morderen lege en leg med sine ofre. I "Ouija" leger en gruppe venner med et Ouija-bræt. Nu er det nyeste skud på stammen klar, og derfor vil jeg spørge: Sandhed eller konsekvens.

Olivia tager på forårsferie med sine venner til Mexico. På den sidste aften inden hjemrejsen møder de fyren Carter, som får lokket dem med ud til et øde sted, hvor han forslår, at de skal lege sandhed og konsekvens. Da de kommer hjem igen, begynder Olivia at opleve mærkelige ting, og lidt efter lidt bliver hver af hendes venner også udsat for mærkværdige hændelser. Deres uskyldige leg med sandhed og konsekvens har fulgt med dem hjem og vil nu udsætte dem for forstyrrende og skræmmende prøvelser.

Producer Jason Blum startede karrieren med at producere letfordøjelige komedier som "The Accidental Husband" og "Tooth Fairy". I 2007 producerede han den lille found footage-film "Paranormal Activity", som gik hen og blev et gyserfænomen med flere fortsættelser til følge. Blum grundlagde produktionsselskabet Blumhouse et par år efter, hvor dets primære fokus var horrorfilm lavet på et billigt budget, og det må man sige har givet pote med film som "Sinister", "Insidious" og senest den Oscar-nominerede "Get Out". Blumhouse har virkelig gjort sig bemærket i filmbranchen. Men det betyder ikke, at man oplever en god film hver gang fra deres hånd.

"Truth or Dare" er ikke nogen god film. Den er ærlig talt kedelig, forudsigelig og ikke en gang særlig uhyggelig. Skuespillerne er de værste stereotyper, som man kan forstille sig. Det er det klassiske hold fra en hvilken som helst anden horrorfilm, og det bliver bare trættende i længden. Det onde i filmen viser sig i form af et bredt smil, men det bliver mere komisk eller uhyggeligt. Det største problem er, at selvom præmissen faktisk er OK, så er selve udførelsen en total gentagelse af den langt mere interessante og stemningsfulde "It Follows".

Det kan lade sig gøre at lave en god horrorfilm over en leg. "Ouija" og især dens prequel var udmærkede forsøg. Selv "Saw"-filmene har noget at byde på, men "Truth or Dare" er langt fra vellykket. Instruktør Jeff Wadlow, som blandt andet har lavet den skuffende "Kick-Ass 2", har udtalt, at han gerne ville ramme en blanding af gys og alvor i denne film, men der fejler "Truth or Dare" også. Den er ikke særlig morsom. Den er ikke særlig uhyggelig. Den er ikke særlig spændende. Den har en udmærket præmis, men ellers har den ikke noget nyt eller godt at byde på.