Anmeldelse: Uproar
Newzealandsk komedie balancerer mellem humor og alvor i en rørende og medrivende rejse ind i maori-kulturens oprør.
Det er en kamp for alle teenagere at finde den rette plads i livet. Samtidig vil man gerne gøre alle i familien, som forventer noget af en, tilfredse. Det vigtigste er dog ikke at gøre det, som vil gøre alle omkring dig glade, men derimod at gøre det, man selv vil finde livsgivende og kæmpe for det. "Uproar" er en rørende og til tider morsom fortælling om at bryde ud af de faste rammer og finde sin egen stemme.
Vi befinder os i 1981 i en lille newzealandsk landsby. Landet er i en kamp for national anerkendelse af den oprindelige Maori-befolkning, og det kan ses på gader og stræder. Den 17-årige, overvægtige teenager Josh har selv Maori-blod i årerne, og ved ikke rigtig, hvor hans plads er. Skolens rugbyhold har aldrig været ham, men familiens blod ruller i holdet. Da Joshs lærer opdager et skjult talent for skuespil, får han Josh med på skolens dramahold. Dermed tændes en flamme i den unge fyr, som ikke har været til stede før.
Film fra New Zealand har fået en positiv fremgang i nyere tid, blandt andet takket være skuespiller og instruktør Taika Waititi. Med film som "What We Do in the Shadows" og "Hunt for the Wilderpeople" viste han en side af New Zealand, som mange ikke kendte til. Og selvom Waititi nu mest befinder sig i Marvel-land, har han ikke glemt sine rødder. Maori-rødderne brænder stadig dernede, og med "Uproar" af Paul Middleditch og Hamish Bennett kastes endnu et perspektiv på den lidt ukendte kultur set med danske øjne.
Julian Dennison, som også medvirkede i "Hunt for the Wilderpeople", og som også har været med i Marvel-universet, nærmere bestemt "Deadpool 2", er varm og fuld af liv som den unge Josh. Hans rejse fra introvert teenager til åbenhjertet mand med skuespillerdrømme er troværdigt. Den politiske vinkel med kulturen, der vil have anerkendelse, brænder igennem hele filmen og får frit udspil gennem velskrevne monologer fra Julians side.
"Uproar" er en klassisk underdog-historie, og selvom man godt kan se på forhånd, hvor det ender henne, bliver det aldrig kedeligt. Der er både stærke indslag fra den strenge rektor, som muligvis kan ses som en kliché, men som er en vigtig ingrediens for den slags historier. Derudover er der morsomme indslag fra især Rhys Darby som Joshs lærer, Madigan. Ligesom i tv-serien "Flight of the Conchords" eller Jim Carrey-hittet "Yes Man", leverer Darby den ene morsomme replik efter den anden. Minnie Driver, hvis stjerne er falmet lidt siden storhedstiden i "Good Will Hunting", er fin som Joshs mor, der selv bærer rundt på en traumatisk fortid. Hun vil gøre alt for sin søn og træder også selv i karakter, når det virkelig gælder. Selvom det er set før, fungerer det på sine egne præmisser. Der bliver smurt tykt på i klimakset med Joshs eget oprør, men vi som publikum vil gerne se det sådan.
"Uproar" er måske ikke den mest originale film, men de gode intentioner er bestemt til stede. De historiske elementer er spændende fortalt, men tager aldrig første parket. Det tager imidlertid Joshs historie om at finde sin plads i livet, og Dennison er stærk i hovedrollen. Rhys Darby leverer morsomme replikker, uden det bliver overspil. Dertil har Minnie Driver ikke været bedre længe. Det er et velment og medrivende oprør, man vil være vidne til i biografens mørke.
"Uproar" har dansk biografpremiere 24. oktober.