Anmeldelse: Vaiana (Blu-ray)
Disney har for vane at tage udgangspunkt i en nogenlunde velkendt fortælling. Lige fra brødrene Grimms "Snehvide" til vores egen H.C. Andersens "Den lille havfrue" har Disney tilføjet og fjernet elementer med et begreb, som er blevet døbt disneyficering. Mytologien er der dog ikke rodet meget ved i Disneys "Vaiana", der er baseret på en fortælling brugt i flere kulturer og religioner i stillehavsområdet. Den holder sig dog mest tæt til den polynesiske udgave.
Knap nok har Vaiana lært at gå, før hun drømmer om at rejse ud på det store hav. Hun bor dog på en ø i Stillehavet, og da hun står til at skulle lede sin stamme i fremtiden, er hendes høvdingefar ikke glad for hendes drømme. Som hun vokser op, begynder hun dog at forstå, at der er en sandhed i hendes skøre bedstemors udtalelser. Vaiana er nemlig blevet udvalgt af havet til at alliere sig med halvguden Maui og returnere livets sten for at redde verden. Maui stjal den i sin tid, og på den måde kickstartede han jordens undergang.
Selvom "Vaiana" virker som en klassisk Disneyfilm med søde dyr, prinsesser, magi og storslåede sange, så er der stadig punkter, hvor der afviges fra normen, og det er netop her, at man finder filmens største styrker. "Vaiana" er en lille fortælling med et snævert persongalleri, så den har masser af tid til opbygning af plottet samt udpensling af sine karakterer. De mindste børn vil muligvis finde den kedelig i begyndelsen, da tempoet minder mere om de europæiske og asiatiske animationsfilm for børn end de store amerikanske. Halvvejs igennem skrues tempoet dog betydeligt op, og klimakset er et stort og larmende rabalder, der nok skal vække dem, der er lullet i søvn undervejs.
De klassiske elementer fra Disney sidder lige i skabet denne omgang. Hanen HeiHei udgør filmens komiske islæt, der er strippet for dialog og ender som velfungerende slapstick, som man kender det fra de gamle Anders And-tegnefilm. Sangene er også nogle ørehængere på højde med Disneys største bedrifter. Om man så hører Kapser Leisner synge "Selv tak" eller snupper Dwayne Johnsons "You're Welcome", kan man sagtens forvente at gå og nynne sangen i dagevis bagefter. Originalstemmerne er dog at foretrække i denne omgang, da den hawaiianske Auli'i Cravalho i hovedrollen ender som filmens største fund. Ikke alene synger hun fantastisk, men stemmeskuespillet er på så højt niveau, at selv de mere garvede skuespillere har svært ved at følge med.
"Vaiana" fortsætter Disneys høje niveau efter "Zootropolis" og sætter sig som et definitivt bevis på Disneys nye guldalder. Det er en fremragende blanding af velkendte elementer og tilpas nok nyt til, at det ikke føles som en ny udgave af klassikerne. Det er især imponerende, at kønsroller i filmen er fuldstændigt udvisket. Her er ingen prins på den hvide hest, og havde Vaiana været en dreng, var fortællingen forblevet den samme. Det er en rollemodel, som ethvert barn bør se op til. Moralen om grådighed kontra natur er også værd at tage med sig og vil altid forblive evig relevant. "Vaiana" ender som en sjov, spændende, engagerende og helt igennem magisk film – om man så er 5 eller 70 år gammel.
Billede & Lyd
Som næsten altid med Disneyfilm er både billede og lyd i top på denne udgivelse. Farverne er både skarpe og prangende, og det fotorealistiske hav er så imponerende animeret, at jeg kunne glo på det i dagevis. Alt fra karakterernes hår til strandens sand er så detaljeret og smukt, at det alene berettiger en investering i filmen. Selvom lyden holder sig til DTS Digital Surround 5.1, er der også her virkelig kælet for detaljerne. De små vanddryp og dyrelyde i baghøjtalerne, imens musikken og dialogen kører på fuldt drøn i fronthøjtalerne, skaber den perfekte illusion om en levende og ægte verden. Hvis der endelig skulle sættes en finger på noget, kunne bassen godt blive skruet en smule mere op i de mere larmende scener.
Ekstramateriale
Blandt ekstramaterialet kan man finde to kortfilm. "Inner Workings" fortæller historien om en mand, der bliver styret af sine organers lyster – lidt ligesom Pixars "Inderst inde". Det er en rigtig fin kortfilm, og den bliver sågar introduceret af filmens skabere. "På fisketur" med karaktererne fra "Vaiana" er kort og godt Maui, der jagter en fisk. Med masser af referencer til "Vaiana" har den svært ved at stå på sine egne ben og ses bedst i forlængelse af "Vaiana".
Fem featuretter med sammenlagt spilletid på over en time går bag om kameraet på "Vaiana". "Øernes stemme" er den klart bedste, hvor filmens skabere snakker om turen til Stillehavet samt kulturen bag filmen. Her finder man ud af inspirationen til flere dele af filmen såvel som respekten, filmskaberne har for kulturen, på underholdende og informativ vis. De andre featuretter fokuserer meget på animationen samt musikken i filmen, og selvom det ikke er ligeså dybdegående som "Øernes stemme", er de alle et kig værd.
Kommentarsporet med instruktørerne John Musker og Ron Clements er også både underholdende og informativt. De kommer godt i dybden med det mest åbenlyse som musik, karakterer og plot, men også elementer som filmens visuelle stil diskuteres. Til sidst er der en god håndfuld slettede scener (inklusive en slettet sang) samt musikvideoer.
