Anmeldelse: Venus – Let's talk about sex

Lige siden bøgerne og filmene om "Fifty Shades of Grey" eksploderede frem på markedet og "revolutionerende" sex for husmødre, har talen og tanken om kvinders lyst været mere fremme i medierne. For ud af al polemikken om erotisk litteratur og smæk med pisk kom synligheden af, at kvinder også har en seksuel lyst. Men er det stadig nødvendigt at tale om kvinders lyst? En række unge kvinder tager bladet fra munden i denne utroligt følsomme dokumentar, og resultaterne er både morsomme og tankevækkende.

Vi har to kvindelige (notér kvindelige!) instruktører i 30'erne, Lea Glob og Mette Carla Albrechtsen og de har en sund nysgerrighed og interesse for sex og vil gerne finde ud af, hvad kvinder tænker om sex. De holder en åben casting, hvor mere end 100 kvinder dukker op, og ud fra dem bliver der udvalgt en række kvinder, som over en periode på tæt på fem år kommer ind og bliver udspurgt om alt mellem og jord, når det kommer til sex. Foran kameraet og med åbne, nervøse og uskyldige øjne tager de os og instruktørerne med derhen, hvor vi normalt er mest private.

Kvinderne træder ind ad døren og sætter sig ned på den fremstillede stol. De virker som små nervøse fugle, og alligevel er deres blikke stærke. For de er jo selv mødt op. De vil gerne fortælle om dem selv og deres tanker om sex. Og det skal de få lov til. Og mon dieu – som alle kvindernes historier kommer frem, mærker jeg mine kinder blive varme af både sød latter og noget dybere, som snart viser sig at være et genkendende spejlbillede af mig selv. Som tilskuer er det svært ikke at komme til at spejle sig en lille smule i hver kvinde, som går gennem døren og sætter sig foran os. Vi genkender følelser og tanker, men vi bliver i dén grad også overrasket og vurderende

Det rigtig gode ved denne dokumentar er, hvordan de to kvindelige instruktører med deres ligefremme og uforfalskede spørgsmål får kvinderne til at fremvise deres nøgne sind og nøgne skind. En ung pige fortæller anonymt om sin incestfantasti, og i stærke detaljer kommer hun ind på sin nydelse af at blive taget hårdt af sin daddy. En anden ung pige med misundelsesværdige lange ben fortæller om den overraskende nydelse, hun fik, da hun havde sex med denne fantastiske kvinde – kun for at forhindre, at hendes egen kæreste/elsker ville gøre det.

Og spørgsmålene fortsætter i samme dur. Vi kommer omkring orgasmer, kærlighed og krop. Forholdet til ens egen krop er virkelig et aspekt, som bliver dækket. Når de kvindelige instruktører roligt spørger kvinderne, om de vil vise dem deres nøgne krop, kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvor umuligt det ville have været for mænd at lave samme dokumentar og stille samme spørgsmål. Det kan godt være, vi sidder i Mette Carla Albrechtsens stue på Østerbro, men samtidig er vi omgivet af en tryghed og varme midt i det farveløse rum. Måske bliver det hele lidt for trygt til tider, og der er en følelse af, at instruktørerne kunne have vist os mere, end de gjorde. Men de kvinder, de viste os, var rørende og modige ud over alle grænser.

Jeg havde lyst til at rejse mig op midt i biografen og sige højt: Se på mig. Der er også noget ved min krop, som jeg ikke kan lide, men egentlig, når det kommer til alt, er jeg glad for min krop, og dét, som jeg får ud fra den – nydelse, lyst og nysgerrighed. Og det at denne dokumentar får det frem, er simpelthen smukt. Resultatet er en smuk fremstilling af kvinders seksuelle tanker, og nu håber jeg, at dette dygtige doku-par vil give os en lige så interessant og åben dokumentar om mænds seksualitet også.

"Venus – Let's talk about sex" har DOXBIO-premiere i biografer over hele landet 8. marts.