Anmeldelse: Victoria

Glem alt om "Birdman". For selvom sidste års Oscar-vinder var designet til at ligne én lang kameraindstilling, så blev der naturligvis snydt i klipperummet. Tyske "Victoria" derimod er den ægte vare. I de næsten to og en halv time, den varer, bliver der ikke klippet en eneste gang. Så er der serveret.

Det håndholdte kamera tager os med rundt i Berlins natteliv, hvor vi følger den velopdragne spanske pige Victoria. Egentlig er hun på vej hjem efter en bytur, men da hun møder fire tyske drengerøve, bliver planen om at tage hjem hurtigt skrottet. I stedet bliver branderten holdt i live i de tyske gader, hvor den står på druk og røverhistorier. Lige pludselig bliver det hele dog mere alvorligt. Fordi en af gutterne ikke kan betale de penge, han skylder den lokale gangsterboss, bliver gruppen nødt til at begå et bankrøveri. I sådan en situation ville de fleste nok løbe skrigende væk. Men ikke Victoria. Hun melder sig som flugtchauffør. 

Når der er tale om noget så specielt og kompliceret som en film med én lang indstilling, er der selvfølgelig en risiko for, at historien overskygges af det tekniske. Heldigvis får man aldrig den tanke, mens man ser "Victoria". Det skyldes dels, at handlingen udspiller sig over lige så lang tid, som filmen varer, og dels at Victoria hele tiden er i centrum. At der aldrig bliver klippet væk fra den spanske hovedperson føles derfor ikke forceret. Tværtimod gør det uperfekte, håndholdte kameras konstante nærvær, at der opnås en høj grad af autenticitet. 

Det er i det hele taget realismen, som er i højsædet i "Victoria". Med undtagelse af få sekvenser, hvor Nils Frahms musik får lov til at dominere, glemmer man næsten, at det er et stykke fiktion, man er vidne til. At replikkerne ikke er indøvede, og at der er blevet givet plads til improvisation, ses tydeligt. Victoria og de fire tyskere taler et gebrokkent engelsk, der ikke altid lyder lige charmerende.

Netop fordi realismen bliver prioriteret så højt, er det dog problematisk, at dele af manuskriptet føles irriterende konstrueret. At Victoria, en høflig og sød pige, efter kun få timer sammen med de fire tyskere skulle gå med til at være flugtchauffør virker eksempelvis dybt utænkeligt. Her kommer det desværre til udtryk, at plottet ikke er helt så gennemtænkt, som den lange kameraindstilling ellers kan få en til at tro.

Den måde, Sturla Brandth Grøvlens håndholdte one shot skaber nærvær på, er ret unik. Flere gange undervejs havde jeg det endda næsten, som om jeg selv var sammen med karaktererne i Berlins gader. Netop derfor er det ærgerligt, at manuskriptet til sammenligning ikke føles nær så autentisk. For selvom det er intenst at følge Victoria og de fire tyske drenge på en bytur, der løber løbsk, så savner man i høj grad troværdige årsager til karakterernes ofte noget ulogiske handlinger. Derfor ender "Victoria" ikke helt som det mesterstykke, filmen havde potentiale til at blive.

Victoria

Kommentarer

Victoria

  • ★★★0

    Naturligvis Snydt? lidt sjov kommentar havde man regnet med de ikke snød? eller var det blot fordi flere anmelder kaldte det en one take. Selv da jeg så Birdman ku jeg da godt se flere steder hvor der ku være lavet overlap f.eks. når himlen filmes i længere tid, og så andre kreative metoder, hvor man kan få ting til og se seamless ud. Det gjorde nu ikke filmen dårlig for mig af den grund, illousionen af et one take var fint for mig.

    At Victoria så er en rigtig one take'er kan så self. være en bedrift, men det lyder bare som om Birdman skal ha på "puklen" fordi det ikke er en Onetaker.

    Men ja nu vil jeg da se den her film også, self. og danne min mening, men studsede bare lidt over den indledning :)

    Elwood 4-12-15 10:25

  • 0

    Det er absolut ikke, fordi der er noget galt i at "snyde" i klipperummet. Havde man ikke haft den mulighed, ville Birdman ikke kunne se så vanvittig flot ud, som den nu engang gør. Formålet med indledningen var mere at påpege, at hvor sindssygt imponerende det er, at Victoria rent faktisk kun består af én kameraindstilling. Det er virkelig en sjælden bedrift. :-)

    Morten Møller Bertelsen 4-12-15 14:10

  • ★★★0

    Ahh ok, jeg læste bare lidt som om det var det med og "snyde" som det gik ud på :)

    Er der ikke også noget med en eller anden gammel bibelsk film (Mener jeg det er) der vare flere timer og som vidst er et one take ?

    Elwood 4-12-15 14:26

  • 1

    Kan ikke lige komme i tanke om, hvilken film det skulle være. Wikipedia har en liste over film, der er optaget i én indstilling her: https://en.wikipedia.org/wiki/One_shot_(film) 
    Måske det er en af dem, du tænker på? :-) Der mangler dog nogle film på listen, bl.a. den danske One Shot.

    Det er først her på det seneste, det rent faktisk er blevet muligt at optage en spillefilm i ét take. Før var man begrænset af at skulle skifte filmrulle efter ca. ti minutters optagelse. Nu hvor der i højere grad optages digitalt frem for på celluloidfilm, er det problem forsvundet.

    Morten Møller Bertelsen 4-12-15 14:48

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen