Jeg går ikke ud fra, at hvis min 6-årige søn skal for første gang en tur i planetariet, at dette er filmen han skal se? Så må jeg jo bare to gange derind...
Anmeldelse: Voyage of Time: The IMAX Experince
Terrence Malick tog fusen på både publikum og Cannes-juryen i 2011 med det mirakuløse mesterværk "The Tree of Life". Filmfilosoffen løb det år fortjent med festivalens hovedpris, hvilket samtidig markerede kulminationen på en langvarig og kunstnerisk succesfuld karriere. Efter Cannes-triumfen steg Malicks produktivitet betragteligt, men filmmagien forsvandt, hvorfor gode fortællinger druknede i pseudo-spirituelle og religiøse konnotationer. Nu forsøger han igen – denne gang som dokumentarist. Hvad kan så forventes, når en sentimental new age-kristen billedmagiker dokumenterer universets og jordens udvikling? Resultatet er overraskende jordbundent. Og med særpremiere i Tycho Brahe Planetariets IMAX-dome ender det med en stjerneklar anbefaling.
"Voyage of Time" præsenterer universets monumentale begivenheder – fra stjernernes og galaksernes fødsel til den eksplosive udvikling af jordens livsformer. Malick inviterer sin tilskuer på kosmisk rejse gennem 13,5 milliarder års historie i en dokumentar, der har været undervejs og planlagt siden slut-70'erne. På kun ca. 44 minutter snuses til både The Big Bang, monstrøse fortidsskabninger og menneskets udvikling frem til i dag – og hvad fremtiden muligvis kan tilbyde.
Visuel forkælelse er nøgleordet her. Som altid i værker af Terrence Malick er billedsiden uovertruffen, og "Voyage of Time" er ingen undtagelse. Orgier af fortryllende 70mm-billeder – hvoraf flere er hentet fra Hubble-teleskopet og NASA's solsatellit, Solar Dynamic Observatory – gengiver universets grandiose storhed med imponerende autenticitet .Som tilføjelse er adskillige billeder af kosmos skabt af en kunstnerisk kreativ omgang med klatmaling og gelatine, hvor grænserne mellem naturlig fotografi og mageløs effektarbejde diffunderer – selv det mest filmisk, trænede øje har svært ved at se forskel.
Under vandets overflade afsløres forhistoriske eksistenser, hvor blandt andet utrolige blæksprutte-lignende væsner får én til at tænke på, om det her virkelig har rod i virkeligheden. Samme tvivl om ægthed gælder de lava-skvulpende og infernalske vulkanudbrud og frostklare billeder af enorme is-gletsjere. Men netop tvivlen er essentiel for Malicks filosofi – for ham er naturen og dens kræfter den ultimative, visuelle effekt. Det er her magien skabes.
Brad Pitt agerer informativ voice-over. Ikke den spirituelt spørgende stemme, der oftest serveres i Malicks film. Her er det i stedet en atypisk, konkluderende stemme, der fastholder, at livet startede i havet. Stemmen fortæller også, at det var en meteor, der udryddede dinosaurerne. "Voyage of Time" er derfor en mere videnskabelig rodfæstet Malick, der i et lineært narrativ nedtoner de store filosofiske tanker. Pitts stemmeleje er dog visse steder så stærkt følelsesladet, at det giver en mindre, akavet distance til den dokumentariske stil. Ingen Terrence Malick-produktion uden følelser.
Onde tunger kan kalde "Voyage of Time" for endnu en gentagelse af velkendte og accepterede teorier om universets udvikling. Forventes nye vinkler på livets gåder, efterlades man da også en smule skuffet. Men 44 minutters betagende billedekstase gør til gengæld den kendte fortælling anderledes appetitlig, og Malicks sans for visuelle kompositioner gør, at det altid vil være en filmisk gave at betragte verden gennem hans øjne – især når billederne taler for sig selv. Dokumentaren vises kun i Tycho Brahe Planetariet. Men pyt, det er netop i de særlige rammer, filmen skal nydes.