Anmeldelse: Western Stars

I en tid med streamingtjenesterer "Western Stars" en hyldest til dem, der stadig finder værdi i at købe et album, sætte sig ned og rent faktisk lytte til det.

Bruce "The Boss" Springsteen, der netop har rundet de 70, har for længst markeret sig som en af de mest ikoniske skikkelser i populærmusik-historien. Med musikfilmen "Western Stars", der er baseret på hans 19. studiealbum, som har samme titel, har Bossen i samarbejde med den Emmy-belønnede Thom Zimny lavet et værk, der er et must-see for enhver ægte fan af legenden.

The Boss, der selv står bag filmen, introducerer i "Western Stars" enkeltvis albummets numre. Efterfølgende spilles de live af Bruce Springsteen selv, mens de understøttes af et orkester bestående af blandt andet rockband, strygere og blæsere.

"Western Stars" er ikke en dokumentarfilm om en ikonisk musikers liv. Den er derimod en smuk beretning om tilblivelsen af Springsteens nok mest personlige album til dato. Et album, der har fokus på nogle af de mest banale emner som fortrydelse, løgne, kærlighed og troen på, at nuet er helt nok. Derudover er den en film, der giver et indtryk af et menneske, der har oplevet alt, hvad livet har at byde på, men stadig vil have mere.  

Kombinationen af Springsteens stærke, energiske stemme og en lydside, der giver perfekt liv til den stærke lyrik, som han altid er garant for, er med til at gøre "Western Stars" til en uundgåelig oplevelse for enhver fan af Bruce Springsteen. Den korte introduktion, der indleder hvert nummer, sætter lytteren i den perfekte stemning og gør hvert nummer til en unik fortælling. Alt dette bliver smukt understreget af filmens mange smukke billeder, der både hylder USA's natur og samtidig sørger for lækre koncertoptagelser og rørende nærbilleder af Springsteen på de helt rigtige tidspunkter.

Filmen svælger ikke i alle de velkendte hits som "Born in the U.S.A.", "The River", "Born to Run", "Dancing in the Dark" og... ja, listen er lang. Til gengæld har den så meget andet at byde på. Fra filmens start kommer vi helt ind under huden på manden, legenden og mennesket Bruce Springsteen. Dette bliver ikke fortalt via anekdoter eller historier. Derimod får publikum et indblik i musikikonets liv via introduktionerne af de enkelte numre fra albummet "Western Stars". Disse introduktioner bliver fortalt af Bossen selv – med hans velkendte energi og nerve, der altid skinner igennem i alt, hvad han laver.

I en tid, hvor streamingtjenester i den grad udfordrer albumformatet, er "Western Stars" en hyldest til dem, der stadig finder værdi i at købe et album, sætte sig ned og rent faktisk lytte til det. Netop den følelse overføres perfekt til biograflærredet.

Western Stars

Kommentarer

Western Stars

  • ★★★★0

    Skal se den i morgen, tilmed med kæresten. Jeg har først skamlyttet albummet et halvt år og den seneste måned albummet til filmen. Vil ikke tøve med at kalde det hans bedste i 30 år.

    Bruce28-11-19 01:12

  • 0

    Sjovt!

    Inkarneret fan her, og jeg synes Western Stats albummet er så ringe, at jeg ikke engang har gidet lytte til filmpladen. Må da hellere lige give den et spin så. Men der er jo også lige kommet en Cohen-plade...

    Kalle Ferm28-11-19 04:45

  • ★★★★★0

    Sjovt!

    Inkarneret fan her, og jeg synes Western Stats albummet er så ringe, at jeg ikke engang har gidet lytte til filmpladen. Må da hellere lige give den et spin så. Men der er jo også lige kommet en Cohen-plade...

    At der er kommet en Cohen plade gør da hverken Western Stars værre eller bedre? 

    Personligt synes jeg det er et fremragende album:)

    T. Nielsen28-11-19 06:08

  • ★★★★1

    Sjovt!

    Inkarneret fan her, og jeg synes Western Stats albummet er så ringe, at jeg ikke engang har gidet lytte til filmpladen. Må da hellere lige give den et spin så. Men der er jo også lige kommet en Cohen-plade...

    Jeg har faktisk forståelse herfor, for Bruce er her SÅ langt fra sin metier, som han nogensinde har været og har man ingen interesse i den laid back tungt orkestrerede country-like musik a la 60'er og 70'ernes Burt Bacharach, Harry Nilsson og Glen Campbell, som bossen har gang i her, så forstår jeg godt, at spændet bliver for "vidt".

    Jeg var selv lidt "luren" efter de første 2 gennemspilninger, hvorefter det tog en drejning for mig og jeg indså, at det her udover at være tekstmæssigt superliga klasse, for mig også var en uventet, men meget glædelig musikalsk oplevelse, set i lyset af mandens alder og hans fremtidige holdbarhed og relevans.

    Jeg vil nyde hans næste E Street album og koncerter næste år, men så vil jeg faktisk håbe, at det er slut med rocken live. Jeg ser helst, at han stopper på toppen med et toptunet E Street Band inden alderen bliver for synlig og man "vænner sig" til kortere koncerter og et statisk stående band. Springsteens rock SKAL skriges ud med primalskrigsnerve.

    Den nye stil signalerer en ny musikalsk vej de næste 10 år, hvor manden rent faktisk har potentiale til at ligge midwesten ned, som han har gjort det med øst- og vestkysten. Jeg finder det ikke patetisk, men elsker, at jeg kan se mit ikon - igen - prøve nyt og rent faktisk vedblive med at være ægte og have noget på hjerte og være sin alder og modenhed udi temaer bekendt. Han fik sig et nyt publikum både med Nebraska, Tunnel of Love, Ghost of Tom Joad og Devils and Dust og det her ligger i forlængelse heraf, tilmed endnu mere eksperimenterende end nogensinde og så lykkes han faneme.

    Jeg håber, at jeg kommer til at fange ham live om en 3-5 års tid med hans "nye musik".

    Bruce28-11-19 12:50

  • ★★★★★0

    Smukt skrevet Bruce!

    T. Nielsen28-11-19 13:00

  • ★★★★0

    Smukt skrevet Bruce!

    Tak Thomas :)

    Bruce28-11-19 13:18

  • ★★★★★0

    Tak Thomas :)

    You got a way with words (and you know it;)

    T. Nielsen28-11-19 13:22

  • ★★★★0

    You got a way with words (and you know it;)

    Tak igen, men kan se "lægge" ikke er et af dem ;-D

    Bruce28-11-19 14:08

  • ★★★★0

    Nu hvor min kæreste rent faktisk indirekte har kureret mig for social medie afhængighed, er lysten til en personlig blog vokset, hvor film og musik kunne blive taget op .... ved siden af tantra og bdsm temaer selvfølgelig ;)

    Bruce28-11-19 14:11

  • ★★★★★0

    Tak igen, men kan se "lægge" ikke er et af dem ;-D

    Jeg laver konstant den fejl, men nej han "ligger" dem nok ikke "døde", men tager dem med storm og deraf lægger dem ned tænker jeg.....Er det korrekt:-)

    T. Nielsen28-11-19 14:16

  • ★★★★0

    Jeg laver konstant den fejl, men nej han "ligger" dem nok ikke "døde", men tager dem med storm og deraf lægger dem ned tænker jeg.....Er det korrekt:-)

    Ja lægge som i bevægelse, ligge som i ligger stille :)

    Deraf ved man jo, at Bruce ALTID LÆGGER!!!

    Bruce28-11-19 14:28

  • ★★★★★0

    Ja selv når han har lagt sig, har han så meget persona, at han må nøjes;)

    T. Nielsen28-11-19 14:37

  • ★★★★0

    Hvilken vidunderlig oplevelse. Selv min kæreste som - indrømmet - kun tog med pga. medlidenhed over, at jeg ellers havde været alene, svømmede betaget rundt i de 83 minutters koncert og var efterfølgende helt transformeret og nu med en frivillig interesse, som jeg tidligere havde forsøgt at "inducere hende subtilt" med.

    Lyden var fremragende og sangene fik bare den mere koncertpondus, som Spotify ikke rigtig kan gengive.

    Skøn, skøn aften!

    Bruce29-11-19 10:20

  • ★★★★★0

    Sådan noget kan godt kilde lidt i kønnet;-)

    T. Nielsen29-11-19 10:27

  • ★★★★0

    Sådan noget kan godt kilde lidt i kønnet;-)

    Det kan det godt! Det var sgu lidt magisk .... for min alder ;-)

    Bruce29-11-19 12:28

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen