Anmeldelse: What We Do in the Shadows – Sæson 2 (HBO Nordic)

Fortsætter det høje niveau, som 2. sæson af "What We Do in the Shadows" lægger for dagen, skal komedieseriens holdbarhed nok overgå vampyrernes lange levealder.

Det er populært at lave tv-serier baseret på film. En svær øvelse, for hvordan kan en serie bidrage til den pågældende films fortælling, udvide fortællingen og samtidig respektere sit forlæg? Bedst af nok alle fandt Noah Hawleys "Fargo" succesformlen ved at bevare Coen-brødrenes originale sorte humor, mens eksempelvis "Hannibal" med Mads Mikkelsen i den menneskeædende hovedrolle blandede inspiration fra bøger og film med kunstnerisk vold. Sidste års successerie "What We Do in the Shadows" udvidede det univers, som Jemaine Clement og Taika Waititi skabte i filmen af samme navn fra 2014. Resultatet var en sjov og opfindsom serie, som heldigvis bevarer den høje kvalitet i anden sæson.

Sommeren er overstået, og dokumentarholdet er vendt tilbage til de fire vampyrer, der bor på Staten Island. Laszlo (Matt Berry) og Nadja (Natasia Demetriou) har endelig fundet den perfekte tjener, efter deres tidligere ansatte er døde på stribe. Guillermo (Harvey Guillén) har stadig ambitioner om at blive forvandlet til en vampyr, imens han tjener Nandor (Kayvan Novak) og beskytter vampyrerne fra at blive dræbt af andre vampyrlejemordere. Til sidst er der Colin (Mark Proksch), der fortsat forsøger sig med humor for at dræne folks energi.

Ligesom forrige sæson og filmen er anden sæson af "What We Do in the Shadows" på mange måder sjovere, end den overhovedet bør have ret til at være. Idéen om en dokumentar om vampyrer i moderne tid er latterlig og lyder mere som et desperat afsnit af "The Office". Men når der spydigt gøres grin med genren og vendes op og ned på traditionel vampyr-mytologi, er det umuligt ikke at grine. Generelt er det svært at forudsige, hvilke blodige jokes der kommer på bordet. Showrunner Jemaine Clement, der også udgør den ene halvdel af "Flight of the Conchords", ved om nogen, hvordan komedie effektivt laves. Fra en skøn gæsteoptræden af Haley Joel Osment i sæsonens åbningsafsnit til latterliggørelsen af vampyrernes eksistens kontra spøgelser er der rigeligt plads til morsomheder.

I denne omgang går serien efter overnaturlige elementer, såsom spøgelser og troldmænd. Det er sjovt at være vidne til, når et vampyrspøgelse synes mere absurd end en zombiefremkaldende necromancer. Løjerne virker underligt realistiske og som om, at de er en naturlig del af virkeligheden. Når dokumentarholdet ikke studser over, hvad de er vidne til, synes fiktionens virkelighed ikke langt væk. Alle bag produktionen – både dokumentarholdet i serien, som aldrig italesættes, og folkene bag "What We Do in the Shadows" – er all-in på joken og bevidste om, hvor sær serien er.

Intet skal heller tages fra skuespillet. Alle som én er fantastiske og besidder eminent komisk timing. Især Mark Proksch som Colin Robinson. Energi-vampyren er kedelig og irriterende, hvilket Proksch og skaberne bruger til at skabe vidunderlig humor, når hans konstante spørgsmål og enerverende fortællinger aldrig stopper.

Det gør ondt at blive bidt i nakken og miste blod. Udødeligheden har en bagside. Men det er værd at gennemgå for at se "What We Do in the Shadows". Selvom serien desværre undgår topkarakteren for nu, er det en komedieserie, som gør sig bedre end de fleste. Sort komik, monster-absurd og decideret hysterisk morsom. Der kommer nok en dag, hvor joken om et dokumentarhold, der følger vampyrer, dør. Men baseret på de første to afsnit af denne nye sæson sker det ikke i den nærmeste fremtid. Fortsætter det høje niveau, skal serien nok opretholde samme lange levetid som vampyrerne selv.

Anmeldelsen er baseret på to ud af ti afsnit, som kan ses ugenligt på HBO Nordic fra 16. april.