Anmeldelse: Wicked

Fans kan næsten ikke bede om en bedre filmatisering af Broadway-musicalen.

Det er nok de færreste musical-fans, der ikke har stiftet bekendtskab med "Wicked". Musicalen, baseret på Gregory Maguires bog af samme navn, har siden 2003 været genstand for talrige opsætninger i både ind- og udland, hvor den på Broadway er den næstbedstindtjenende musical nogensinde. Siden da har Hollywood prøvet at oversætte oplevelsen til film, som er landet i hænderne på "Crazy Rich Asians"-instruktør, Jon M. Chu. Baseret på første del af denne todelte oplevelse, er det en magisk tur tilbage til Oz.

Efter slutningen på "Troldmanden fra Oz" er Den onde heks fra vest død, hvorpå der fejres fred i Oz. Midt i glæden dukker Glinda den Gode (Ariana Grande) op, for at fejre glæden med landets borgere. Men som en borger påpeger, plejede Glinda og heksen at være venner. Hvorpå Den gode heks fra nord fortæller om sin tid på Shiz-universitetet, og hendes venskab med den onde heks, kendt som Elphaba (Cynthia Erivo).

Turen tilbage til Oz er en flot oplevelse. Der er ikke sparet på de forskellige scener, der alle oser af farver og kreative påfund. Såsom en sekvens i et roterende bibliotek og en sen sang i Smaragdbyen, der aldrig har set flottere ud. Især med tanke på mængden af praktiske effekter. Hvilket bliver støttet af flot koreografi fra alle involverede, sammen med Stephen Schwartz’ sange. På denne front føles "Wicked" som en naturlig forlængelse af Broadway-musikken, hvor magien aldrig har stået flottere.

Magien består dog ikke uden en veloplagt besætning med blandt andre Michelle Yeoh, Jeff Goldblum og Jonathan Bailey ombord. Men når eventyret er omme, er det Ariana Grande og Cynthia Erivo, der efterlader de største indtryk. Grande gør en god figur som den snobbede, overfladiske Glinda, mens Erivo flot indkapsler Elphabas usikkerheder. Deres kemi smitter af på oplevelsen, hvilket kun gør musicalen endnu bedre.

Det eneste minus ved filmen er længden. Trods de 161 minutter, med ønsket om at skabe mere dybde for karaktererne, er det svært at se, hvad de små tilføjelser skal bidrage med. Enkelte karakterer, såsom Elphabas søster Nessarose, får mere tid på skærmen, uden at det fører til noget. Det forløses muligvis i fortsættelsen til næste år, men indtil da klinger det lidt hult. Udover dette spiller Jon M. Chu sine kort sikkert med overførelsen af Broadway-stykket til det store lærred. Det havde pyntet på oplevelsen med enkelte nyfortolkninger. Men det er alligevel sigende for kildematerialet, at filmen slipper fint af sted med det.

Trods disse anker forbliver "Wicked" en flot oplevelse på det store lærred. Kulisserne er flotte, og takket være den flotte koreografi og gode musik har Jon M. Chu skabt en tro og medrivende filmatisering af Broadway-stykket, hvor prikken over i’et er det veloplagte skuespil. Fans kan næsten ikke bede om en bedre oversættelse af musicalens første akt, mens alle andre får en flot intro til en af de største Broadway-musicals nogensinde.

"Wicked" har dansk biografpremiere 21. november. Heriblandt i FORMAT Bio, læs mere her.