Anmeldelse: Wish Upon

Gyserfilm er en populær genre, især blandt det yngre publikum. Men der har desværre været langt mellem de vellykkede gyserhistorier, der skræmmer. John R. Leonetti synes dog at have fundet opskriften med sin "The Conjuring" spin-off "Annabelle". Nu er han tilbage igen med et nyt forsøg i samme boldgade.

Jonathan (Ryan Phillippe) finder en asiatisk spilledåse, der viser sig at være en kinesisk ønske-boks – som han giver til sin 17-årige datter, Clare (den produktive Joey King). Boksen lover ejeren, at syv ønsker vil blive opfyldt. Clare synes ikke, hun har meget at miste, så hun tager chancen og ønsker naivt løs – og outsider-teenageren bliver overrasket, da de går i opfyldelse. Men alt har en pris. Også ønsker. I takt med ønskerne om penge og popularitet dør hendes nærmeste omkring hende – på grusom vis.

Asien har længe været kendt som leveringsdygtig, når det kommer til gys, især de mest vellykkede af dem. Derfor er det heller ikke særlig overraskende at "Wish Upon" ikke er nogen undtagelse, da den også udspringer fra det fjerne østen, nærmere bestemt Kina.

Dødsfaldene er som taget ud af film som "Final Destination"-franchisen. Med andre ord: flere af dødsfaldene er så urealistisk langt ude, at de ender med at fremstå ufrivilligt komiske. Hvilket næppe var meningen med det hele. "Wish Upon" forsøger at skræmme os med larmende lydeffekter og benytter de mest klassiske og velkendte effekter i genren – såsom når al lyd forsvinder, og vi ved, noget slemt snart vil ske.

Dumme karakterer. Er der noget, der virkelig kan ødelægge troværdigheden i en film, så er det dumme karakterer. Tag eksempelvis Clare, der netop er så dum at fortsætte ønskerne – til trods for at hun ved, det er forkert, og har fået advarsler. Det hjælper heller ikke, at veninderne (og for den sags skyld også de andre piger) er så urealistisk overgearede og endimensionale, at det bliver irriterende at se på. Hovedkarakteren bliver typisk klogere igennem en film, men det modsatte er gældende i "Wish Upon", hvor Clare absolut intet lærer af sine fejl og erfaringer.

Det hele er set før, og "Wish Upon" er helt uden overraskelser. Producer, instruktør og forfatter har tilsyneladende været lette at skræmme af deres eget værk. De kunne alle let have gjort slutproduktet til et rigtig gys. Især et bedre manuskript af den uerfarne forfatter Barbara Marshall, der kunne have klemt hendes skræmte greb om blyanten bedre sammen. Det er en teen-horror-flick, henvendt til netop det publikum. Som kan skrige med i hinanden vilden sky af letkøbt skræk. Det modne publikum kan i stedet opholde sig i en anden sal imens med en helt anden film. Der er desværre ikke meget positivt at sige om "Wish Upon", måske lige bortset fra, at den trods alt formår at få folk op af sæderne. Især når filmen slutter.

Wish Upon