Anmeldelse: Woman of the Hour
Anna Kendricks brutale seriermorderportræt nærmer sig eksploitation.
Vi lever i den digitale tidsalder, og alle stræber efter deres 15 minutters berømmelse, som Andy Warhol engang sagde. Sociale medier som Facebook, TikTok og Instagram er overalt og kan gøre alle til berømtheder natten over. Tilbage i tiden var det helt andre ting, der gjorde folk berømte – blandt andet at deltage i tv-programmer og gøre sig bemærket. "Woman of the Hour" beretter om den brutale seriemorder Rodney Alcala, der blev genkendt i et amerikansk reality show, og hvis historie siden fik nyt liv på sociale medier.
USA, 1970'erne. Rodney Alcala dater forskellige kvinder, men han har også en mørk bagside. Han er en berygtet voldtægtsforbryder og seriemorder, som politiet endnu ikke er lykkedes med at fange. En dag møder vi Cheryl, der skal deltage i det kendte datingprogram, "The Dating Game". Efter en vellykket udsendelse skal hun på date med manden, hun har valgt: Rodney Alcala.
Rodney Alcala blev genkendt på tv i 70'erne. Historien dukkede senere op på de sociale medier for et par år siden og fangede interessen hos mange. Hvordan kunne det lade sig gøre, at en formået seriemorder kunne deltage i et tv-program, uden at blive genkendt i længere tid?
Anna Kendrick, som vi kender fra "Pitch Perfect"-filmene, spiller selv hovedrollen som Cheryl. Samtidig instruerer hun også filmen, der markerer hendes debut som filminstruktør. Som skuespiller har hun altid haft et dukkeansigt og spiller den type roller til perfektion, men hendes første film som instruktør er en mørk fortælling, der bestemt ikke lægger fingrene imellem, når det kommer til Alcalas afskyeligheder.
Daniel Zovatto spiller fremragende som Alcala. Han er både charmerende og skræmmende. Filmen er tydeligt interesseret i at finde ud af, hvem han var, men desværre bliver der ikke dykket dybt nok i hans psyke. I stedet fokuseres der for meget på det ene mord efter det andet. De mange gentagelser gør, at interessen hurtigt daler. Vi kommer aldrig rigtigt ind under huden på Alcala. Tidsbilledet er til gengæld rigtig godt illustreret, og alle detaljerne er på plads, men det er uinteressant i længden.
Midterdelen med selve tv-programmet er klart filmens stærkeste sekvens. Det er flot genskabt, og man fornemmer, at udsendelsen udforsket på kryds og tværs. Timen, som titlen refererer til, er Cheryls tur i den lumre stol. Det er både romantisk og utrygt iscenesat, da vi som publikum allerede ved, hvem der sidder på den anden side af væggen. Daten bagefter er pinefuld intens, da bomben under bordet kan sprænge når som helst.
Rammehistorien om Alcalas eskapader med forskellige kvinder virker påklistret og tenderer eksploitation frem for at være historisk korrekt. Mordscenerne under middagen mellem de to deltagere føles mere forcerede end chokerende. Vi ved godt, at han er en farlig mand, men det behøver ikke blive smurt ud over hele skærmen. Mere substans fra Kendricks side havde klædt filmen.
"Woman of the Hour" er en udmærket første film fra Anna Kendricks hånd. Hun rammer tidsbilledet flot og dykker ned i den sande historie, som har præget det digitale landskab de seneste par år. Som skuespiller gør hun, hvad hun skal. Daniel Zovatto er både charmerende og skræmmende som Alcala, men vi kommer aldrig rigtig ind under huden på ham. Filmen er mere interesseret i at være eksplicit end psykologisk. Midterdelen er ramt spot on, men rammehistorien forbliver kold og uinteressant.
"Woman of the Hour" har dansk biografpremiere 28. november.
