Utroligt Warner forlænger med Jenkins på en 3’er, med den modtagelse WW84 har fået.. Er spændt på at se den.
Anmeldelse: Wonder Woman 1984 (HBO Nordic)
Hvor DC baseret på seneste film har tænkt sig at sætte kursen mod bliver spændende at se, men lad os håbe, at luddovne "Wonder Woman 1984" ikke viser vejen.
Zack Snyders ventede director's cut af "Justice League" er efter fire års fan-kampagner og rygter landet med et brag, direkte på streaming med global premiere hos HBO. Hele ugen har vi i den anledning på Moovy dyrket superheltene fra DC og filmene fra DCEU (DC Extended Universe). Ved vejs ende er vi nået til rosinen i pølseenden, og her ligger ingen ringere end den kommende "Wonder Woman 1984" og venter – også en imødeset superheltefilm, der her i Danmark springer biograferne direkte over og også lander direkte på streaming til skue for fans og nysgerrige hjemme i stuerne.
"Wonder Woman 1984" følger forgængeren "Wonder Woman", hvor Diana Prince aka Wonder Woman (Gal Gadot) har fundet sin plads i menneskets samfund. Året er det neonoplyste 1984, og Diana arbejder om dagen med kunst på Smithsonian, mens hun i det skjulte udfører heltegerninger. Savnet til sit livs kærlighed, Steve Trevor (Chris Pine), plager hverdagen, men hurtigt får Diana andre ting at tænke på. På arbejdet kommer prinsessen og hendes jaloux kollega, Barbara (Kristen Wiig), i besiddelse af en mystisk drømmesten, som også sender forretningsmanden Maxwell Lorenzano (Pedro Pascal) i deres retning. En bitter mand, der har alt at vinde og intet at miste, og som i den grad tror på stenens sagnomspundne magiske kræfter, der kan bruges til egen vinding.
I en prolog med en ung Diana bliver filmens hovedtema fra første sekund presset ned over seeren, så historiens morale ikke kan misforstås igennem de næste 140 minutter. Under en konkurrence bliver krigerprinsessen taget i snyd, og så er der en løftet pegefinger klar: Al succes i livet skal opnås ærligt! Og med spring frem til 1984 står nu den forsmåede oliemagnat Max Lord, der selvfølgelig har tænkt sig at bruge drømmestenen til at opnå alle sine selviske mål – ligegyldigt prisen for sine medmennesker. På den måde bliver introen symptomatisk for den fortælling og film, der følger i "Wonder Woman 1984". Den er afsindigt doven og gennemført uinspirerende.
Fra kikset, lian-svingende pisk til rædsom CGI (Ang Lees "Hulk" har ringet, og den vil have sine 2003-computereffekter tilbage!) er der ikke meget wonder over Gal Gadots karisma-forladte Diana Prince i sin blot anden solofilm. Det er, som om Patty Jenkins' toer ikke rigtigt har nogen grund til at eksistere – eller værre endnu, en plan for, hvad den egentlig vil. En mistanke, der fremstår mest tydelig, da Chris Pines ellers elskværdige pilot, Steve Trevor, vender tilbage fra de døde. Uden større logisk mening eller for at blive brugt til noget som helst nævneværdigt.
Det gik ellers lige så godt for DC og deres superhelte. Udenom DCEU hev "Joker" prestigefyldte priser hjem, mens forventningerne til næste års "The Batman" er urimeligt høje. Og selv i det forlængede univers var fortællingerne begyndt at vise lovende takter. Fra det glade van(d)vid i fjollede "Aquaman" til "Shazam!" og Harley Quinns knogleknusende "Birds of Prey". Men ak og ve, sjoven varer ikke længe hos Marvel-konkurrenterne. Meningerne om Zack Snyders episke relancering af "Justice League" er i den grad delte, og "Wonder Woman 1984" giver nu helt nyt liv til statussen som den svære toer. Filmen er nemlig svær at have med at gøre på de fleste punkter.
De to stjerner bør næsten kun tilskrives Pedro Pascal og Chris Pines involvering. Ærgerligt, når alletiders Wonder Woman burde stå i front. Og pinligt, når det knap nok giver mening, at Pine overhovedet medvirker i filmen, samt at Pascal spiller den mest generiske superskurk til dato. Hvor DC baseret på deres seneste film har tænkt sig at sætte kursen mod bliver spændende at se – men lad os håbe, at "Wonder Woman 1984" ikke viser vejen.
"Wonder Woman 1984" kan ses på HBO Nordic fra 26. marts.
