Anmeldelse: A Discovery of Witches (HBO Nordic)

"A Discovery of Witches" har en smule svært ved at flyve, men gør det elegant, når først den kommer i gang.

Hekse, vampyrer, dæmoner og andre overnaturlige væsener er stadig et populært kort at spille ud, når det gælder fiktionens verden. Den nye serie "A Discovery of Witches" er ingen undtagelse, men i stedet for at henvise sit eventyr til teenagere er den mere interesseret i at vise det samme univers, hvis det var skrevet til voksne. Resultatet er en moden fortælling i et univers, vi ellers var blevet vant til at affeje som noget for et yngre publikum.

Den amerikanske historiker Diana Bishop er en heks, men prøver at skjule det for både sig selv og andre, så hun kan leve et normalt liv. Men da hun foretager research, som påkræver, at hun læser en bog, der har været hengemt i århundreder, kommer hun i overnaturlige problemer. Diana er den eneste, der kan få fat i de hemmelige sider og bliver derfor nu jagtet af de andre arter, som inkluderer vampyrer og dæmoner. Men vampyren Matthew Clairmont er villig til at hjælpe hende – der er kun ét problem: hvis der er et væsen, hekse aldrig bør stole på, er det vampyrer.

"A Discovery of Witches" har meget, den skal nå, og prøver at kramme alting ind i et pilotafsnit, der derfor emmer af udmattende exposition. Dette vil sige, at vi ikke selv får muligheden for at lære vores personer at kende, men i stedet får dem forklaret. Vi får at vide, at Diana er en klog historiker, fordi hun holder et foredrag for en masse mennesker. Foredraget i sig selv får vi ikke at høre, bortset fra en masse generaliseringer. Vi får at vide, at Matthew er en mystisk herre, fordi han ikke siger meget, men fornemmelsen kommer fra det, vi bliver fortalt, og ikke det, der mærkes.

Men hvor pilotafsnittet er lettere gumpetungt og bruges til at forklare, er der stil over de efterfølgende afsnit af "A Discovery of Witches". Nu begynder mytologien i en serie, der ikke prøver at være endnu en middelmådig serie for teenagere, men derimod er interesseret i at skabe sig et publikum blandt voksne. Romancen mellem Matthew og Diana bliver nogle gange en næsten uudholdelig version af "Twilight" for voksne, men personernes indre dæmoner såvel som de ydre er stadig medrivende.

For slet ikke at nævne den smukke baggrund, som "A Discovery of Witches" leger med. En serie, der foregår i Oxford og et slot i Frankrig, får i den grad stemningen med sig i de senere afsnit. Her er det ikke kun den billedskønne fotografering og det rustikke set-design, som er med til at understrege fortællingen, men også selve historien, der på overfladen virker fjollet, men som pludselig bliver vedrørende og relevant. Som mange andre lignende historier handler "A Discovery of Witches" også om tolerance og om at give plads til forskelligheder, men giver heldigvis ikke (altid) plads til de klichéer, der efterhånden er begyndt også at krybe ind under huden på lignende narrativer.

"A Discovery of Witches" har en smule svært ved at flyve, men gør det elegant, når først den kommer i gang. Dette har i høj grad noget at gøre med dens talentfulde opbygning af et univers, der omhyggeligt er skabt efter en storslået æstetik, som er svær ikke at længes efter og derfor er værd at se for dem, der er fascinerede af mørkets væsener, men som samtidig er trætte af at blive talt ned til.