Anmeldelse: After Life - Sæson 3 (Netflix)

"After Life" er i den grad nået til vejs ende, og mon ikke Ricky Gervais’ serie om døden skulle være afsluttet for længst?

Efter tre sæsoner i den fiktive by Tambury er det tid til at sige farvel til byens pinte journalist, Tony. Hidtil har "After Life" vist en mere afdæmpet og emotionel side af Ricky Gervais. Ikke ulig den stil, som blev lagt for dagen med serien "Derek", der står i stærk kontrast til den flabede og grænsesøgende Gervais, vi normalt kender. Og selvom balancen mellem melodrama og gakkede løjer ikke altid har siddet lige i skabet i "After Life", har der stadig været masser af varme følelser i denne Netflix-serie. Tredje gang bliver dog desværre heller ikke lykkens gang, da serien kører i tomgang og nok burde være afsluttet for længst.

Siden sidst er Tony (Ricky Gervais) begyndt at ses med plejehjælperen Emma (Ashley Jensen), som har knyttet et venskab. Tony døjer stadig med et højt alkoholforbrug, vrede og depression ovenpå konens død. Selvom hans omgivelser og venner gør, hvad de kan, for at opmuntre den fortabte journalist. Alt imens disse mennesker selv har deres problemer – såsom svogeren Matt (Tom Badsen), hvis ægteskab har set bedre dage, og postbuddet Pat (Joe Wilkinson), der ikke kan affinde sig med, at hans kæreste er prostitueret.

Til trods for at dette er tredje sæson, har seriens præmis ikke rykket sig synderligt meget sammenlignet med første sæson. Anden sæson slap fint afsted med at udlægge Tonys mange følelser og konflikter, takket være de hjertevarmende øjeblikke og den ærlige tilgang til sorg som emne. Men i disse sidste seks afsnit, som afslutter serien, kører "After Life" for det meste i tomgang. Gervais, der som styrmand på showet atter har skrevet og instrueret hele sæsonen, vil gerne udforske emner som ensomhed, at leve på bunden af det sociale hierarki og erkendelsen af, at livet aldrig bliver det samme igen.

Noble ting at kaste sig ud i, men disse indslag drukner i et overvæld af karakterer, der ikke får meget tid på skærmen eller blot spilder tiden. Serien har stadig enkelte, effektive emotionelle scener, men denne gang er der for få af dem. Balancen mellem komik og drama er stadig ujævn. Komikken består i denne omgang for det meste af folk, der er sjofle og upassende, hvor Gervais' vanlige stil skinner igennem. Disse scener dræber fuldstændig tempoet og fører ikke til nogen mindeværdige gags. 

Som altid er de bedste scener brugt sammen med Tony og veninden Anne (Penelope Wilton), som sammen reflekterer over deres respektive sorg – seriens hjerte, der enkelte gange er tårefremkaldende, suppleret med godt skuespil. Deres samspil viser, at Ricky Gervais trods alt stadig har fat i noget, når han udforsker sorg, hvilket overvejende redder oplevelsen. 

Trods nogle gode øjeblikke må det erkendes, at tredje sæson af "After Life" er ufokuseret og langtrukken. Her er for meget (ligegyldig) handling, som de korte afsnit ikke har tid til at bearbejde, og alligevel er der ikke nok kød på benet til at retfærdiggøre de seks afsnit. Oplevelsen bliver delvist reddet af enkelte, emotionelle scener. Men færre afsnit – eller ét kortere særafsnit – havde været at foretrække. Det havde klædt den pinte Tony bedre. Men for at citere manden selv: "Livet er uretfærdigt".

Anmeldelsen er baseret på hele sæsonen.

After Life - Sæson 3 (Netflix)

Kommentarer

After Life - Sæson 3 (Netflix)

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen