Anmeldelse: Brave New World – Sæson 1 (HBO Nordic)

Genskabelsen af Aldous Huxleys "Brave New World" byder på spændende action og samfundskritik, men taber undervejs vigtig satire fra romanklassikeren.

Filmatiseringer og serie-adapteringer af velkendte sci-fi-romaner ophober sig lige så stille i kalenderen. Apple+ satser stort på russiske Isaac Asimovs bogserie "Foundation", og samtlige sandorme-nørder holder kollektivt vejret over Denis Villeneuves "Dune", som efter planen lander til december. Først er det dog Aldous Huxleys bidende satire, "Fagre nye verden" (eller "Brave New World") fra 1932, som ser sig overført til levende billeder. Kan en moderne genskabelse af Huxleys samfundskritik bide fra sig anno 2020?

I New London er der ingen Gud, men til gengæld er der soma. Et opiumlignende stof, der hyppigt tages af dette dystopiske lands indbyggere. Narkotikummet er med til at gøre dem glade, bekymringsfrie og liderlige, og så sikrer det stabilitet og fred. Indbyggerne er kunstigt skabte og inddelt i et kastesystem (alpha til epsilon). Beta+ Lenina Crowne bliver reprimanderet af Alpha+ Bernard Marx, fordi hun skjult foretrækker monogami i dette polygamiske samfund. Selv kæmper Bernard med eksistentielle problemer, og sammen drager de på en slags rehabiliteringsferie til the Savage Lands, hvor de dog fanges i et oprør.

Aldous Huxleys bjergtagende skildring af et ekstravagant samfund fuld af alle nødvendige ressourcer dedikerede kapitler til at opbygge verdenen og reglerne. Måske forventer "Brave New World" forhåndsviden om romanen, for den kaster seeren direkte ind i dette faux-utopiske samfund. Selvom det er forfriskende, hvordan livets gang i New London vises gennem karakterernes handlinger og holdninger, mangler de første tre afsnit en mere detaljeret gennemgang af livet og institutionerne. Serien bliver en moderne dramatisering af Huxleys udførlige samfund, som ofrer en tand for meget world-building for en mundfuld for meget plot.

Handlingen er ikke det eneste element, der skubbes i en mere moderne retning. På Bernard og Leninas romantiske getaway støder de blodigt ind i en lettere utilfreds gruppe af indfødte fra the Savage Lands. Serien viser, hvor trætte de er af at agere menneskelige klenodier i dette fortidsmuseum, så oprørsgruppen tyr til vold mod overklassen. Fanget i krydsilden er den unge Han Solo – nemlig Alden Ehrenreich, der giver en solid præstation som John the Savage. Heldigvis matcher kameraarbejdet det nye fokus på action og intensitet med velskabte jagtsekvenser og intense skuddueller. Især andet afsnit viser, at seriens nye omdrejningspunkt ikke blot har været en hurtig beslutning.

I efterstræbelsen på at omskrive "Brave New World" til et science fiction-epos om samfundsrevolutioner i stil med "The Hunger Games" mister serien lidt af forlæggets knivskarpe satire. Der er bestemt plads til twists and turns i de resterende seks afsnit, men skaberne søger unægteligt mod mere rå og rebelske veje med store, modstridende grupper, som vil ændre verdensordenen. Fred være med det, såfremt de er i stand til at hægte det op på karakterernes eksistentielle overvejelser, for Huxleys roman fortjener mere end forløsning gennem våben.

En-til-en iterationer af klassiske værker er ikke en nødvendighed. Langt fra. Der skal være plads til nyfortolkninger, som sætter fortidens synspunkter i nye kontekster, og derfor gives "Brave New World" lidt ekstra snor. Men seriens udstilling af samfundet skal være lige så skarpt, ellers forvandles den fagre nye verden til den frastødende, hvilket vil svække serien fremadrettet – og så er der ingen, der ser Huxleys verden med sine vakre skabninger og skønne mennesker som det under, den er!

Anmeldelsen er baseret på tre ud af ni afsnit, som kan ses på HBO Nordic.