Anmeldelse: Familier som vores (TV2 Play)

Thomas Vinterbergs ambitiøse seriesatsning er en rørende ode til Danmark.

Et eller andet sted er jeg taknemmelig for, at "Familier som vores" er en tv-serie, man kan se derhjemme og ikke i biografen. Hvis en hel biografsal skulle høre mig udbryde "Nej… ej… hvor er det sindssygt!" hvert andet minut, ville nogen nok bede mig om at tie stille.

Thomas Vinterbergs seriedebut er en af de mest ambitiøse danske produktioner, vi har set i nyere tid, og den har allerede høstet international anerkendelse på filmfestivalerne i Venedig og Toronto. 

Serien handler om at miste Danmark. Over syv afsnit á 50 minutter følger vi otte danskere, der tvinges til at genopfinde sig selv i en ny verden. Med udgangspunkt i det hjerteskærende dilemma: Hvad sker der, hvis vi en dag bliver nødt til at sige farvel til alt det, vi elsker? "Familier som vores" begynder midt i den danske sommer, hvor livet går som det plejer. Men som et lyn fra en klar himmel bliver alt revet fra hinanden. Den stigende vandstand kan ikke længere ignoreres, og regeringen beslutter, at hele Danmark skal evakueres. 

Al ejendom er med ét værdiløst, og huse og institutioner lades ensomme tilbage, mens familier, venner og elskende tvinges i hver sin retning. De, der har råd, rejser til velhavende lande, mens de mindre velstillede er afhængige af det statsfinansierede program og må flytte hen, hvor der er plads. Vi ser danskere i alle samfundslag blive revet op med rode og forsøge at finde fodfæste i kaosset. Midt i al splittelsen opstår dog også kærlighed og forsoning, og håbet om at blive genforenet lever videre på trods.

Vinterbergs tankeeksperiment om en evakueret nation er både provokerende og dybt fascinerende. Hvert afsnit fører os dybere ned i mørket, hvor man mærker den afmagt og desperation, som karaktererne står overfor.

På mange måder føles "Familier som vores" som en moderne "Matador". Den skildrer de menneskelige relationer på tværs af sociale klasser, og hvordan individerne formes af en verden i opbrud. Hvor "Matador" fangede den danske ånd under besættelsestiden og skildrede den økonomiske og sociale dynamikker, vender "Familier som vores" de gamle hierarkier på hovedet. 

Når ejendom mister sin værdi, bliver rigdom og social status irrelevant. Vi bliver vidner til, hvad der sker, når den forkælede overklasse ikke længere kan trække på friværdien, og hvordan hele samfundet presses til at redefinere, hvad rigdom og identitet egentlig betyder.

Serien lægger ikke vægt på klimaet som sit primære omdrejningspunkt. Men det bruges som en ramme til at udforske, hvad der sker, når det, vi tager for givet – vores hjem og vores identitet – pludselig forsvinder. Film og serier være med til at åbne op for relevante debatter.  Oftest, hvis historien er stærk nok, vil det underliggende budskab bevæge sig fra kultur- til debatsiderne. Det har "Familier som vores" potentialet til,  præcis som vi så med Thomas Vinterbergs tidligere film "Jagten" og "Druk". På trods af at det ikke direkte er en politisk serie. 

Visuelt er serien en bedrift. Filmfotograferne Manuel Claro og Sturla Brandth Grøvlen, der tidligere har arbejdet med Vinterberg, har skabt en billedside, der er både smuk og skræmmende i måden, man har indfanget et synkende land og den indre opløsning, karakterne gennemgår. 

Thomas Vinterberg har skrevet serien i samarbejde med Bo hr. Hansen ("Kunsten at græde i kor"), og deres research indbefatter samtaler med Udenrigsministeriet og psykologer, hvilket giver "Familier som vores" en uhyggelig realisme. Vi ser, hvordan empati langsomt erstattes af et dyrisk overlevelsesinstinkt, og hvordan mange måske vil opsøge religion for at finde mening – selv dem, der aldrig har troet på noget.

For hvordan ville man selv reagere, hvis man skulle adskilles fra sine danske rødder for evigt? 

Skuespillerpræstationerne er i særklasse. Især Nikolaj Lie Kaas i sin første Vinterberg-produktion og Helene Neumann, der som hans hustru Amalie gennemgår en imponerende udvikling. Hendes rejse fra passiv stedmor i Hellerup til fighter minder om den udvikling, vi så hos Maud Varnæs i "Matador". En karakter, der også måtte tilpasse sig en ny verden, hvor hendes tidligere privilegier ikke længere kunne beskytte hende.

Magnus Millangs præstation som godsejeren Henrik er helt uventet imponerende. Det er skønt at se ham tage fat på en rolle, der virkelig udfordrer hans talent, og samspillet med Esben Smed som hans partner Nikolaj skaber en dynamik, der er både rørende og fascinerende.

Men det, der gør "Familier som vores" særligt rørende, er den usynlige tilstedeværelse af Vinterbergs datter, Ida, som han mistede i 2019. Man mærker, hvordan hovedpersonen Laura bærer Idas ånd, på måden Laura følger sit hjerte, sine drømme og kærligheden. 

Det er svært ikke at blive rørt over, hvordan Vinterberg bærer sin egen smerte og sårbarhed ind i sine produktioner. At Ida lever videre i sin fars fiktion, gør serien til mere end blot en dystopi. Det er en kærlighedserklæring fra en far til sin datter. Denne personlige dimension tilføjer en dybde, som gør serien endnu mere bevægende. Det er ganske enkelt beundringsværdigt.

Thomas Vinterberg har skabt en serie, der både bevæger og udfordrer. Med "Familier som vores" tvinger han os til at konfrontere, hvad det vil sige at miste alt, vi kender, og hvordan vi som mennesker vil agere i en fremtid uden det land, vi kalder hjem. Med et åbent sind og et blødende hjerte har Thomas Vinterberg begået en rørende ode til Danmark. 

"Familier som vores" kan følges på TV2 Play og TV2.