Anmeldelse: Friends: The Reunion (HBO Nordic)

Med sin malkning af nostalgi og dovne udførelse har "Friends: The Reunion" et temmelig tyndt eksistensgrundlag.

Der findes nok ingen sitcom, der er større end "Venner". Selvom seriens sidste afsnit rullede over tv-skærmen for 17 år siden, har David Crane og Marta Kauffmans 236 afsnit fundet evigt liv hos et publikum, der både tæller gamle og nye fans. Bare se på de talrige memes, anekdoter og hyldester til vennernes humor og personligheder, der gennemsyrer de sociale medier. Der har længe floreret rygter og et udbredt ønske om et nyt afsnit af den populære komedieserie, som nu er blevet opfyldt. Sådan da. Med "Friends: The Reunion" får vi nemlig en genforening af de gamle venner i en special, der godt kunne have været bedre. Mildest talt.

Siden seriens sidste afsnit i 2004 har "Venner"-holdet – Jennifer Aniston, Courteney Cox, Lisa Kudrow, Matt LeBlanc, Matthew Perry og David Schwimmer – kun været samlet i det samme rum én gang i offentligheden. Men med denne special samles de nu atter en gang for at sætte et endeligt punktum på serien. Hen over 104 minutter bliver vennerne interviewet af talkshow-værten James Corden foran et live publikum, og skuespillerne hænger ud på seriens gamle sets, hvor de mindes deres største oplevelser under produktionen.

På papiret lyder konceptet fint, når det nu ikke kunne blive til et decideret fiktionsafsnit, men i praksis bliver formatet sjældent udnyttet til noget særligt. Det starter fint, når de seks skuespillere genforenes. Det mærkes tydeligt, at de har savnet hinanden, og nostalgifaktoren sættes hurtigt i gang. Det resulterer i enkelte fine øjeblikke, som når skuespillerne dyster mod hinanden i "Venner"-trivia eller viser deres kærlighed til hinanden. I sig selv guf for fans, der kender serien som deres egen baglomme. Og som nok er genforeningens eneste sande kvalitet.

Det skjuler dog ikke, at eksistensgrundlaget bag genforeningen er tynd. Der fortælles ikke noget nyt, som ikke allerede er set eller hørt før. Og det føles mest af alt, som om skuespillerne blot skal have tiden til at gå og snylter dovent på fans' nostalgi, når de læser højt fra gamle manuskripter. Det mærkes især, når castet bliver interviewet af Corden. Hans spørgsmål er overfladiske og kedelige, og han hiver altså ingen ny viden ud af sekstetten. Bortset fra en enkelt personlig detalje mellem to skuespillere er der intet nyt under solen. Seriens Wikipedia side er mere lærerig end denne "dokumentar".

Dertil er der kendisserne, som gæsteoptræder. De fleste sidder blot og kigger ind i kameraet, hvor de kort snakker om deres kærlighed til "Venner". I et halvt til helt minut. B.la. synger Lady Gaga "Smelly Cat" sammen med Kudrow, og Justin Bieber går modeshow sammen med andre kendte iklædt kostumer fra serien, der synes helt tilfældige. Det føles pinligt, som om at skaberne ikke har kunnet finde på noget bedre. Især når Larry Hankin, Tom Selleck og James Michael Tyler, der alle har ikoniske biroller i serien, dukker op for blot at blive smidt væk i løbet af et minut. Generelt kan det mærkes, at instruktøren Ben Winston virkelig forsøger at presse alt ud af kaffebønnerne, men der er slet ikke koffein nok tilbage til at holde os vågne. 

For fans af "Venner" vil "Friends: The Reunion" sikkert udløse lidt nostalgi og glæde. Fred være med det. Episodens værdi skal i dette tilfælde nok virkelig findes i den enkelte seers forhold til serien. Men i sidste ende er dette et værk, der slet ikke er interesseret i at levere noget af kvalitet. I stedet sidder man med fornemmelsen af, at sammenkomsten blot eksisterer, så HBO kan reklamere for HBO Max og samtidigt blære sig med, at de har rettighederne til "Venner" – og så klager de gamle venner nok ikke over den betragtelige pose penge, de har fået for at dukke op. Genforeningen er resultatet af en kynisk marketingsstrategi, der spiller på folks nostalgi, men ikke har meget at gi'.