Anmeldelse: Papirhuset – Sæson 4 (Netflix)

Sæson fire af den spanske heist-serie "Papirhuset" byder ikke på mange nye tricks, men opretholder fortsat effektiv spænding og højt tempo.

Den spanske heist-serie "La Casa de Papel", der har fået den danske titel "Papirhuset", blev første gang sendt på Netflix tilbage i 2017. Den formåede fra første afsnit at lægge fundamentet til en serie, undertegnede uden tøven mente hørte til blandt sidste årtis bedste. Holdet bag serien og de fantastiske skuespillere skal nævnes som hovedårsagen til, at serien formåede at holde fast i sit niveau via en intensitet, der aldrig faldt i tempo. Og stadig formåede at holde forbindelsen til sit fundament af interessante karakterer og sin gennemførte præmis, der blev slået an fra starten. Niveauet har været tårnhøjt serien igennem, og fjerde sæson kan nu ses på Netflix. Selvom vi ikke bliver præsenteret for meget nyt, er intensiteten og tempoet intakt.

Gennem 23 afsnit, hvor vi blandt andet har været vidner til et spektakulært kup mod den spanske nationalbank og en efterfølgende flugt, har de syv bankrøvere formået at opbygge et tæt venskab, vundet befolkningens gunst samt rekrutteret nye folk udefra. Det har været en hæsblæsende rejse med vold, kærlighed og venskaber. Da vi sidst tog afsked med gruppen, var Professoren i sorg og på flugt fra politiet, og Nairobi var dødeligt såret efter at være blevet skudt. Alt imens er medierne, tilskuerne og selvfølgelig politiet på pletten og følger begivenhederne nøje.

Særligt historiens opbygning, der skifter mellem afvikling og planlægning, er imponerende, velskrevet og medrivende. I seriens to første sæsoner bliver det aldrig trivielt at overvære disse skift i tidslinjer. Derudover har serien et imponerende persongalleri, der består af vidt forskellige skæbner, som alle har haft sin egen motivation for at sige ja til at deltage i kuppet. Disse skæbner bliver bragt til live af et hold skuespillere, der alle leverer deres ypperste og dermed giver serien en dynamik og en spænding, som konstant bliver holdt ved ilden.

Desværre virker det som om, at seriens manuskriptforfattere er gået lidt i selvsving, når det kommer til strukturen i fjerde sæson. Serien igennem bliver vi konstant via flashbacks mindet om, hvordan Professoren har planlagt alt ned til mindste detalje, så de hele tiden kan være på forkant med politiet. De mange flashbacks medvirker til, at noget af spændingen udebliver. For selvom de mange situationer, der opstår, i sig selv er interessante og farlige, bliver de altid afværget ved, at vi får et indblik i Professorens geniale hjerne, når han får dem ud af knibe. Hvad der i starten af serien var en af dens absolutte styrker er desværre begyndt at køre lidt i tomgang.

Til trods for den samme struktur, vi har set gennem alle fire sæsoner, formår det tidligere nævnte hold af fremragende skuespillere at holde liv i serien. Karakterernes sammenhold – særligt Tokyo og Professorens unikke far/datter-forhold samt Professorens nærmest homoerotiske forhold til Berlin – giver serien adskillige ekstra lag, der for længst har sat sig fast i seriens trofaste publikum. Lysten til at følge dem til ende er stadig en stærk drivkraft i serien. Denne drivkraft er med til at kickstarte fjerde sæson, der trods manglende nuancer lægger benhårdt ud og giver fuld valuta for pengene.

Selvom starten af fjerde sæson ikke byder på meget nyt, er der bestemt grund til at fortsætte med "Papirhuset". For fans, som har set de forrige sæsoner, må det være et must at være ved karakterernes side, når det hele ender.

Anmeldelsen er baseret på tre ud af otte afsnit, som kan ses på Netflix.