Dejligt at se Matthew Rhys tilbage! Ser frem til denne, som ser ud til at have lidt Chinatown feel over sig. Jeg kan huske Raymond Burr serien, men dette ser meget anderledes ud.
Anmeldelse: Perry Mason – Sæson 1 (HBO Nordic)
"Perry Mason" formår trods sine tunge temaer at give seerne et brag af en serie om både korruption, religion og de mørke sider, når mennesket er værst.
I 1957 blev verden bekendt med den fiktive forsvarsadvokat Perry Mason, da tv-serien med samme navn blev en kæmpe succes og strakte sig over ni sæsoner. Hovedkarakteren blev udødeliggjort af Raymond Burr, der fra midten af 80'erne og frem til sin død i 1993 vendte tilbage i rollen som Mason med intet mindre end 26 tv-film. Nu har HBO kastet sig over den ikoniske karakter med en miniserie, hvor der i den grad er der kælet for detaljerne. Ron Fitzgerald og Rolin Jones' serie formår til trods for sine mange tunge temaer at holde styr på trådene og i sidste ende give seerne et brag af en serie om både korruption, religion og de mørke sider, der viser sig, når mennesket bliver presset til det yderste.
Vi befinder os i USA i begyndelsen af 1930'erne, hvor Den Store Depression har et solidt tag på hverdagen. Privatdetektiven Perry Mason (Matthew Rhys) hyres til opklaringen af en bestialsk sag om kidnapningen af og drabet på et spædbarn. Som sagen skrider frem, drages Mason ind i et politisk spin af løgne, korruption og religiøs fanatisme. Alt sammen i en tid, hvor depressionen gør de svageste i samfundet til spillets helt store tabere.
I den altoverskyggende hovedrolle som Perry Mason ses Matthew Rhys, der på seriefronten for alvor slog sit navn fast med sin hovedrolle i Netflix' mesterlige koldkrigsdrama "The Americans". Dengang spillede han russisk spion bosat i USA. Nu er Rhys tilbage i endnu et periodedrama og endnu en gang med en præstation i særklasse, hvor skuespillerens sans for underspillet realisme er en fornøjelse at overvære. Foruden Rhys medvirker bl.a. Oscar-nominerede John Lithgow i rollen som de sørgende forældres retskafne forsvarsadvokat, der til det sidste tror på den lille mands chance mod et korrupt retssystem. Lithgows præstation er ligesom Rhys' aldeles beundringsværdig.
Ron Fitzgerald og Rolin Jones har skabt endnu en HBO-miniserie, hvor realisme og interessante personligheder er drivkraften. I takt med historiens fremgang stikker det ene interessante tema frem fra i lyset efter det andet – bl.a. folks evne til at gøre modbydelige ting for penge i en tid, hvor ens nation ligger i dyb økonomisk krise. Og naturligvis de menneskelige konsekvenser, der efterfølgende kommer snigende. Korruptionen er åbenlys, og det er dem med pengene, der i sidste ende trækker det længste strå. Også religiøs fanatisme kommer i spil, og vi bliver vidner til, hvordan tro alene kan føre et menneske til at gøre hvad som helst. Ja, "Perry Mason" foregår ganske vist i 30'erne, men er desværre stadig højaktuel i 2020.
"Perry Mason" bliver aldrig triviel at overvære, hvilket hovedsageligt skyldes et veludført arbejde med seriens manuskript. Hvis et periodedrama skal virke, er et godt manuskript dog ikke nok. Når historien skal visualiseres, er det uhyre vigtigt, at både kostumier og produktionsdesigner gør deres ypperste for, at tidslommen bliver troværdig for sit publikum. Også her er "Perry Mason" ekstremt detaljeorienteret og giver trods den grumme præmis serien den charme og elegance, 1930'erne ofte forbindes med.
Alt i alt er "Perry Mason" både spændende, velspillet og velfortalt, og seriens mange temaer bliver elegant ført til dørs i seriens sidste afsnit. Selvom den ikke er blandt HBO's bedste miniserier, er den klart blandt de mest interessante, og serien understreger, at streamingtjenesten ikke ligger i skyggen af hovedkonkurrenten Netflix, når det kommer til vellykkede serier med noget på hjerte.
Anmeldelsen er baseret på hele serien, som kan ses på HBO Nordic.
