At serien kun får 2 stjerner forstår jeg slet ikke. Den er medrivende og fantastisk og er man til nordisk mytologi, skal man se den. Jeg håber inderligt, at der kommer en sæson 2. Bag de 2 stjerner ligger der en stor publikums succes, er jeg sikker på. Folk skal bare få øjnene op for serien... Chanett Edden
Anmeldelse: Ragnarok (Netflix)
Trods prisværdige temaer om klimaforandring og kapitalisme ender Adam Prices store ungdomsfantasy-serie desværre i klichéernes dødsrige.
"Vølvens spådom" er et af de ældste nedskrevne digte i nordisk litteratur og fungerer som et centralt værk i den oldnordiske kulturarv. I digtet skildrer en spåkone (vølven) Jordens skabelse, undergang og efterfølgende genfødsel over for Odin og skaber dermed et mytisk overblik af asatroen. Spol frem til 2020, hvor "Ragnarok" giver en moderne tolkning. I den norske serie smelter den moderne verdens problemstillinger sammen med oldtidens, og kampen mellem jætter og aser sidestilles med bl.a. klimakrisen og kapitalismens grådighed. Manuskriptforfatter og tv-kok Adam Price har skabt en serie, der respekterer sine kulturelle rødder, men desværre drukner i genreklichéer.
Brødreparret Magne (David Stakston) og Laurits (Jonas Strand Gravli) ankommer til den fiktive by Edda, en lille norsk flække gemt blandt bjerge og fjorde. Her tages de imod af en enøjet pensionist og en gråhåret dame, der via kryptiske sætninger spår om alverdens ubehag. Som en slags Log Lady fra "Twin Peaks" kanaliserer de byens åndelige mysticisme, og vores hovedpersoner får straks fornemmelsen af, at der er noget på færde i byen. For asatroen lever og ånder stadig i den lille flække, hvor jætterne sidder på magten og afventer asernes tilbagekomst. Magne indblandes i et større komplot, og det er op til ham at stoppe jætterne i at bringe ragnarok til det 21. århundrede.
"Twin Peaks" lader til at fungere som skabelon for "Ragnarok", da serien benytter sig af mange af de samme elementer. Mordgåden, teenage-melodramaet, mødet mellem virkelighedens verden og den metafysiske samt flere andre troper, der gør sig gældende i David Lynchs tv-værk. Desværre håndteres det ikke med samme kunstneriske snilde, og serien ender i klichéernes dødsrige. Det går i starten, men med tiden bliver det så distraherende, at serien aldrig skaber sin egen stemme.
Klimakrisen fungerer som seriens centrale problemstilling. Også her evner "Ragnarok" ikke at formidle sin tematiske samfundskritik på en smagfuld måde. Der er nærmere tale om en kalkuleret vedtagelse af Adam Price i et forsøg på at ramme et ungt publikums interesser og værdier. Dialogen virker som en distanceret 50-årigs opfattelse af, hvordan unge taler i dag. De unge kan lide YouTube og går op i bæredygtighed, mens de voksne på ingen måde har forståelse for klimaforandringernes alvor. Det er en overfladisk skildring af et emne med mange nuancer, som her formidles på kikset facon. Serien rammer ikke en troværdig tidsånd og virker hul.
Trods det interessante udgangspunkt ender "Ragnarok" ikke som en serie, der klæder den nordiske mytologi. At kombinere vores kulturarv med moderne fortællinger er en rigtig god idé og kan have en særlig evne til både at fortælle noget om, hvem vi er som folk, men også om, hvordan fortællingerne skrevet for flere tusinde år siden stadig kan være relevante i dag. Tag f.eks. græske Yorgos Lanthimos' mesterlige tolkning af Euripides' "Iphigenia i Aulis" med "The Killing of a Sacred Deer". Men "Ragnarok" mestrer ikke denne blanding af kulturhistorie og modernitet. Det ender i højere grad som ordinær mordgåde med kedelige konventioner fra young adult-fantasy i stil med "Percy Jackson & lyntyven".
Det norske serielandskab har været i topform de seneste par år med stærke serier som "Hjemmebane", "Exit", "Beforeigners" og naturligvis den moderne ungdomsklassiker "Skam". "Ragnarok" kan ikke medregnes selskabet af ovennævnte kvalitetsprægede serier, da niveauet nærmere skriger dårlig julekalender end fantastisk fantasy.
