Så - ganske tilfældigt - filmen for ikke så lang tid siden. En lidt spøjs, men ok film. Så glæder mig til at se denne serie, der pakker lidt mere op for gaveæsken :)
Anmeldelse: Snowpiercer – Sæson 1 (Netflix)
"Snowpiercer" er en underholdende affære til trods for sin forudsigelighed og manglende nuancer af klassekamp.
Tilbage i 2013 fik den sydkoreanske Oscar-vinder Bong Joon-ho sin amerikanske filmdebut med "Snowpiercer". En ambitiøs science-fiction-actionfilm, der skilte sig ud i filmlandskabet med sin præmis om menneskeheden, der lever på et tog, efter at verdenen udenom er frosset til is. Siden 2015 har tv-selskaber forsøgt at lave en serieudgave af Joon-hos film, hvor sydkoreaneren selv har skullet figurere som producer. Nu er serien så blevet en realitet med premiere på Netflix, og de første fem afsnit byder på fin underholdning, selvom filmens grundlæggende kvaliteter mangler.
Syv år efter, at verden er frosset til is, lever resten af menneskeheden ombord på toget Snowpiercer, der kører kloden rundt i en uendelig cyklus. Vi følger Mealine Cavill (Jennifer Connelly), der videregiver informationer til passagerer på vegne af togets designer, den gådefulde Mr. Wilford. Togets opdeling er struktureret efter klasselag, og sidste vogn rummer de fattige mennesker, der dagligt undertrykkes og planlægger en revolution. Men da en mand bliver fundet myrdet, bliver den tidligere detektiv Andre Layton (Daveed Diggs) tvunget ud af vognen for at opklare mordmysteriet.
Umiddelbart skal serieskaberne Josh Friedman og Graeme Manson roses for deres alternative tilgang til forlæggene – filmen og den oprindelige franske graphic novel "Les Transperceneige". Selvom der er forsøg på at kopiere enkelte scener fra Joon-hos værk, går denne serie sin egen vej. Det kræver en personlig omstilling, men når denne er opnået, er turen på menneskelighedens sidste tog en udmærket oplevelse.
Mordmysteriet i "Snowpiercer" kræver et par afsnit, før det begynder at blive interessant. Og alligevel er nogle af de forskellige drejninger forudsigelige. Især når togets klassesamfund indblandes, hvor udforskningen af forskellen mellem de rige og fattige vogne er ensporet og fyldt med karikaturer. Generelt mangler serien modet til at udforske mørkere afkroge. I filmen var der eksempelvis en foruroligende pointe vedrørende kannibalisme i de fattige rækker, og hvordan det var en nødvendighed for at overleve. I serien er tingene mere unuancerede. På dette og en række andre punkter føles serien som en mere publikumsvenlig udgave af en dyster fortælling.
Her er dog stadig øjeblikke, som er interessante. Fra hvordan "Snowpiercer"-universet bliver uddybet til en bredere forståelse af, hvordan livet fungerer på toget, og hvordan de enkelte vogne bidrager til menneskehedens overlevelse. Her er "Snowpiercer" bedst – sammenlagt med godt skuespil af Jennifer Connelly og Daveed Diggs som de ledende figurer, der er med til at give serien et kvalitetsstempel. Verdenen er flot sat op og visualiseret, hvor de hyppige skud af den frosne verden er til at tage og føle på.
Den flotte og interessante verden gør sammen med det gode skuespil, at "Snowpiercer" er en underholdende affære – til trods for sin til tider forudsigelige handling. Største synd er dog, hvordan serien mangler de mørke øjeblikke og komplekse karakterer, der var med til at løfte Bong Joon-hos oprindelige film. De første fem afsnit er bestemt fornøjelige at kigge igennem, hvor det må håbes, at forfatterne bag serien tør være mere modige i de efterfølgende afsnit eller i en eventuel næste sæson.
Anmeldelsen er baseret på fem ud af ti afsnit, som kan ses ugentligt på Netflix fra 25. maj.