Er der en forklaring på, hvorfor de Klingons ser sådan ud? Jeg gav hurtigt op. Den var slet ikke Star Trek, og heldigvis kom The Orville, der nemlig var præcis dét!
Anmeldelse: Star Trek: Discovery - Sæson 1 (Blu-ray)
"Star Trek" er tilbage, men "Star Trek"-ånden lader vente på sig.
Det er over 50 år siden, at "Star Trek" for første gang warpede ind på alverdens fjernsyn og slog et slag for en bedre, mulig fremtid. En fremtid, hvor sult, krig, racisme og sågar penge er en saga blot, og vi mennesker drives af næstekærlighed og nysgerrighed. Men hvor hvert nyt kapitel af "Star Trek"-franchisen, hver ny tv-serie, indtil nu har holdt den optimistiske ånd i hævd, er det lidt anderledes med franchisens syvende serie, "Star Trek: Discovery", som er indsvøbt i krig, blod, tortur, mistillid og magtmisbrug. Selv lokaler, kostumer og rekvisitter, der så ofte var farverige og indbydende i de ældre "Star Trek"-serier, er her generelt mørke og nærmest intimiderende.
Naturligvis ville det være uretfærdigt at basere bedømmelsen af en tv-serie på dens lune og look – dog er det ikke synderligt originalt at lave en konfliktfyldt fremtidsserie i en tid, hvor sendefladen er overrendt af splid og splittede karakterer. Franchisens positive fremtidsvision, der altid har fået "Star Trek" til at skille sig ud i et ocean af dystopier, føles mere fjern end nogensinde i 2018. Derfor så man gerne, at "Star Trek" igen turde hylde håbet, ligesom franchisen gjorde det i de tumultagtige 1960’ere, hvor den oprindelige serie trodsede udbredt diskrimination og koldkrigsatmosfæren og placerede en sort kvinde og en russer på rumskibets bro.
Dengang fulgte vi Kirk, Spock og Co. om bord på rumskibet USS Enterprise, som i 2200-tallet udforsker Mælkevejen på vegne af det pacifistiske, intergalaktiske FN: Føderationen. "Star Trek: Discovery" foregår ti år inden da, og mange trekkies vil formentlig have svært ved at sluge, at seriens visuelle udtryk ikke harmonerer godt med dét i franchisens forgangne serier. De krigeriske klingoner, en af "Star Trek"-universets mest karakteristiske skabninger, ligner nu pludselig pansrede vampyrer. Spøjst. Men "Star Trek: Discovery" bør først og fremmest bedømmes på kvaliteten af dens historiefortælling, og på den front kommer serien sløjt fra start.
Der lægges ud med et dobbeltafsnit, hvor vi møder rumskibet USS Shenzhou samt en stor del af seriens persongalleri, inklusive dets ubestridte hovedperson, officeren Michael Burnham. Sonequa Martin-Green er fremragende i rollen – skiftevis skrøbelig og inspirerende i en grad, der både sikrer indlevelse og respekt. Drevet af hovmod og påvirket af en tragedie begår den unge officer mytteri og starter uforsætligt en krig mellem Føderationen og de førnævnte klingoner. Men da det hele bryder løs, kender vi så lidt til Burnham og hendes soldaterkammerater, at vi slet ikke bliver følelsesmæssigt ramt af konsekvenserne – forfatterne prøver simpelthen at klemme for meget ind på for kort tid.
Striden med klingonerne – og Burnhams personlige kamp for at genvinde sin ære og selvrespekt – er sæsonens fokus. Den del af fortællingen starter i 3. afsnit, hvor en udstødt, udkørt Burnham bliver hidkaldt til USS Discovery. Skibets kaptajn, Gabriel Lorca, har en særlig og skør plan for, hvordan krigen kan vindes med Burnhams hjælp. Jason Isaacs brillerer i rollen som Lorca – charmerende kæk og fandenivoldsk. Doug Jones, som har spillet flere af filmhistoriens mest mindeværdige monstre (faunen i "Pans labyrint", havuhyret i "The Shape of Water"), er igen iført adskillige lag makeup i rollen som det lettere paniske, pligttro rumvæsen Saru, og her får Jones for alvor tid og lov til at hive os helt ind under latex-lagene og både more og bevæge os.
Krigen afrundes hurtigt og kluntet, og den står derfor tilbage som et billigt påskud for skuddueller og rumskibsslag. Men inden da, midtvejs gennem sæsonen, finder serien sit fodfæste og leverer en række stærke episoder (tidsloop-afsnittet "Magic to Make the Sanest Man Go Mad" er en idérig og humoristisk genistreg), før Discovery drager ind i et grufuldt, parallelt univers og bliver dér i en lille håndfuld afsnit, hvor vi præsenteres for talrige twists og action, der overrasker positivt. Og til den tid har skuespillerne – både de førnævnte og resten – i dén grad vundet vores gunst. Så på trods af en ujævn start og en rodet slutning (som dog, prisværdigt, lægger op til et optimistisk toneskift) efterlades man med håbet om, at "Star Trek: Discovery" en dag kan stå mål med sine søskende.
BILLEDE & LYD
Hvert afsnit af serien havde et budget på godt 55 millioner kroner, hvilket gør "Star Trek: Discovery" til en af tv-historiens dyreste produktioner nogensinde. Og det kan mærkes på seriens gennemgående betagende billedside, der byder på smuk scenografi og computereffekter i særklasse. Og det hele ser fantastisk godt ud her på Blu-ray, hvor hvert eneste skud står skarpt, farverne er naturtro og fyldige, og ingen utilsigtet støj forekommer. DTS-HD Master Audio 5.1-lydsporene imponerer også, om end brugen af baghøjttalerne er en anelse konservativ. Man kunne godt have ønsket sig et mere livligt lydbillede med mere aktivitet i surround-højttalerne, men der er trods alt mange effektive panoreringer, og musikken og lydeffekterne har en pragtfuld pondus.
EKSTRAMATERIALE
I alt ti minidokumentarer er fordelt ud over udgivelsens fire BD-skiver. De varer tilsammen cirka 160 minutter og går tæt på seriens historiefortælling, skuespillerhold, makeup, kostumer, kulisser, musik, effekter og rekvisitter. Det er alt sammen meget velproduceret og informativt, men man savner dog lidt ærlig snak om seriens hårde fødsel og de konflikter bag kameraet, som kostede seriens skaber, Bryan Fuller, sit job som producer, før seriens første afsnit blev transmitteret. Derudover er her adskillige slettede/forlængede scener samt trailers til samtlige afsnit. Men hvorfor dælen er her ikke nogen trailer til sæson 2, der begynder i januar?
