Anmeldelse: "The Bondsman"

Selv Kevin Bacons charme kan ikke redde dette halvbagte overnaturlige rod fra sin egen infernalske middelmådighed.

Kan du lide bibelsk horror, countrymusik, B-effekter og Kevin Bacon? Så er du heldig, for Amazons nye serie The Bondsman smider det hele sammen som en overlæsset kirkebuffet.

Livet er ikke let for Hub Halloran (spillet af Kevin Bacon). Hans job som dusørjæger i Georgia (altså den i USA) har altid været beskidt og gung-ho – jagt på forbrydere for kolde kontanter. Men i dag? Det er ren sindssyge.

Forbryderne bliver mere modbydelige. Hans aldrende mor Kitty (Beth Grant), der bor ved siden af, brokker sig konstant – over manerer, tro, hygiejne og hvad der ellers falder hende ind. Og hans country-syngende kone Maryanne (Jennifer Nettles) har forladt ham til fordel for den sleske kriminelle gambler Lucky (Damon Herriman), hvilket ikke just gør det nemmere for deres teenagesøn Cade (Maxwel Jenkins).

Nå ja, og så blev han for nylig dræbt og sendt i Helvede. Fedeste tirsdag nogensinde.

Man skulle tro, at døden ville give Hub lidt fred og ro, men nej. Helvede viser sig at være – ikke ulig visse virkelige nationer, jeg kunne nævne – et kæmpestort korrupt fængsel, drevet som et pyramidespil, fyldt med det værste afskum og ondskab. Så det må være en fejl i papirarbejdet, at Hub endte der. Ikke?

Og selvom det er ubehageligt med ildsøer, tænders gnidsel og bibelsk rædsel i alle afskygninger, er det åbenbart ikke særligt sikkert. Fra tid til anden slipper en dæmon ud og laver ravage, mord og generel ballade på Jorden.

Derfor har Helvede brug for dusørjægere. Heldigvis er det netop dét, Hub er god til. Han ville helst have været countrysanger, men hey – man spiller med de kort, man får.

Så længe Hub jager dæmoner, der har forvildet sig til hans område, får han lov til at blive på Jorden. Hvis ikke: ildsøer, tænders gnidsel, du kender turen. Og for at holde øje med, at han overholder aftalen med Helvede, er der nu sendt en hyggelig, men kontant, repræsentant fra Satan – Midge (Jolene Purdy) – som også fungerer som hans manager og taskmaster.

Det hele spiller ud som forventet. Hver episode starter typisk med en dæmon, der dræber og besætter en eller anden stakkel, før den og går amok i den lille by i Georgia, hvor serien foregår. Så får Hub et faxopkald (ja, Lucifer er åbenbart retro) med sin nye opgave, og så går han og moren i gang med research – på Wikipedia, naturligvis. For hvad skulle ellers være mere pålideligt, når det handler om dæmonjagt? Når han da ikke prøver at vinde sin ekskone tilbage og samle familien igen.

Det hele føles meget episodisk, og selvom der er en overordnet fortælling, der binder de otte afsnit sammen, bliver den for det meste skubbet i baggrunden.

Den korte spilletid – 20–30 minutter per afsnit – gør ikke The Bondsman nogen tjenester. Det hele bliver hurtigt ensformigt. Flere gange tog jeg mig selv i at tænke, om jeg var gået glip af noget – en scene her, en plotlinje der – formentlig skåret væk i redigeringen. Resultatet er en ujævn rytme og tone, hvor nogle elementer introduceres alt for sent, mens andre bare forsvinder uden spor.

Der bliver forsøgt lappet på problemerne med lidt tung eksposition pakket ind i humor. Når det er sagt – Kevin Bacon er som altid en fornøjelse. Selvom hans karakter og de øvrige mest af alt føles som karikaturer, formår han at give liv til papfigurer – hvilket er imponerende, taget i betragtning hvor klodset manuskriptet er, og hvor uopfindsom dialogen er. Og så er der countrymusikken. Som absolut ikke hjalp på noget, i hvert fald ikke for mig.

The Bondsman låner – eller stjæler, afhængigt af hvordan man ser det – fra blandt andet 90’er-serien Brimstone, Evil Dead: The Series, og filmen R.I.P.D. fra 2013 (ja, den).

Serien ved heller ikke helt, hvad den vil være. Action, horror og komedie mases ind i 20 minutter – og alle tre ender som halvbagt. Da jeg fik screeneren stod der godt nok "action" på labelen. Og ja, der er da et par spændingsmomenter, men det meste er ret tamt. Horror? Ikke rigtigt. CGI-dæmonerne med glødende øjne er ikke skræmmende, og selvom der er lidt blod, så er der ikke meget uhygge. (Men hey, smag og behag.) Komedie? Der er sjove momenter, men serien forfølger dem aldrig for alvor, så meget af humoren falder til jorden.

Når det er sagt, så afskriv ikke The Bondsman helt. Den har Kevin Bacon, og han er god i det meste. Og afsnittene er korte, så hvis du vil have lidt overnaturlig (om end afdæmpet) action-horror på skærmen, så er det let nok at sluge.

The Bondsman har premiere på Prime Video den 3. april.

Skrevet af en norsk forfatter på engelsk og oversat til dansk med hjælp fra en avanceret GPT-model.