Anmeldelse: The Flash – Sæson 1 (Blu-ray)
For længe siden i en ikke så fjern galakse var superhelte kun noget, man læste om i tegneserier. I dag er superheltenes mediedominans så massiv, at vi er nogen, der er kørt trætte i alle de verdener, der skal reddes, og alle de computergenererede broer, der skal smadres. Så det var med stor skepsis, at jeg satte det første af de 23 afsnit i første sæson af DC Comics-serien "The Flash" i afspilleren - og med endnu større undren, at jeg så tre afsnit i træk.
Som dreng så Barry Allen (Grant Gustin) sin mor blive dræbt af en mystisk, gul skabning, og hans far blev uskyldigt dømt for mordet. Så Barry bor de næste ti år hos en plejefamilie, besat af tanken om at finde den rigtige gerningsmand. Da den gådefulde Dr. Wells' (Tom Cavanagh) forsøg med en partikelaccelerator går galt, får strålingen fra den eksploderende accelerator cellerne i Barrys krop til at mutere. Og efter ni måneder i koma vågner Barry og opdager, at han kan bevæge sig med lynets hast. The Flash er født.
Af en superhelte-skabelseshistorie at være er denne næsten kedeligt traditionel. Det véd skaberne af tv-serien heldigvis godt, og det mest nødvendige bliver derfor fortalt i flashbacks, så vi kan komme i gang med det sjove. For seriens største styrke er nemlig, at den er sjov. Sjov og fuld af charme. Den er ganske vist også fuld af klichéer, såsom den hemmelighedsfulde mentor i rullestol, den vittige hjælper og forelskelsen i den uopnåelige pige/plejesøster. Men det hele er leveret med et uhøjtideligt glimt i øjet, som gør, at man hurtigt kommer til at holde af karaktererne og sagtens kan lade sig underholde af dem i mindst tre kvarter ad gangen.
Serien bevæger sig aldrig for alvor uden for Central City, der er DC Comics' pendant til New York. Derfor er det heller aldrig hele klodens eksistens, der er på spil. Det er ofte byen, og altid Barrys egen, lille verden, der er i farezonen. Det gør ham og folkene omkring ham meget mere nærværende, end tilfældet er i mange aktuelle superheltefilm. De eneste undtagelser fra reglen er de afsnit, hvor hovedpersonen fra en anden af DC's tv-serier, nemlig "Arrow", kommer på besøg. Her bliver verden ikke bare større. Man føler som tilskuer også, at man går glip af nogle referencer ved ikke at følge begge serier.
Det er et gammelt trick, der går helt tilbage til tegneseriernes guldalder, at lade superheltene optræde i hinandens historier. På den ene side er det lidt distraherende, men på den anden side får man lyst til også at se "Arrow". Mission accomplished! Og afsnittene med Arrow (Stephen Arnell) er heldigvis blandt de bedste. Desværre lider sæsonens første par afsnit af børnesygdomme i form af flere decideret tåkrummende replikker. Men kan de overleves, og hvis man lader sig charmere af karaktererne og et farverigt univers med varmeresistente heldragter, maniske urmagere og freaks med frysepistoler, er der til gengæld mange timers god underholdning i vente.
Billede og lyd
Distributøren har presset over 16 timers tv-serie med engelsk DTS-HD Master Audio 5.1-lyd (og tre alternative Dolby 2.0-lydspor) ned på fire skiver sammen med en god del ekstramateriale. Heldigvis lider hverken lyd eller billedkvalitet under det. Der er klar adskillelse mellem dialog og øvrig lyd, også i de eksplosive actionscener, og kun i de allermørkeste nattescener kan man ane enkelte artefakter fra billedkompressionen. Til gengæld er der fuldt drøn på farverne i dagslys, hvor tegneserierødderne dyrkes med corny kærlighed, og seriens mange visuelle effekter ser overraskende godt ud – tv-budgettet taget i betragtning.
Ekstramateriale
Udover mere end en halv times slettede scener byder de fire skiver på tre dokumentarer – også á ca. en halv time – om henholdsvis seriens historie og tegneseriearv, seriens effekter og DC's Comic Con-panel fra 2014. Derudover kan man finde en gag reel, et underholdende kommentarspor til pilotafsnittet med tre af seriens producere og et kort kig på castingen af Grant Gustin, som faktisk var med i "Arrow"-serien, før han fik sin egen. Mandelgaven er dog featuretten om skurken The Trickster, der i afsnit 17 spilles af en vis biografaktuel Mark Hamill.
