Brugeranmeldelse: Annihilation (2018)

En science-fiction film, som stiller flere spørgsmål, end den giver svar.

Alex Garland bragede igennem som instruktør med den fantastiske "Ex Machina" efter at have været en succesfuld manuskriptforfatter igennem flere år, og han forsætter stimen med "Annihilation", som muligvis er bedre end hans instruktørdebut.

En visuelt fascinerende film med et langsomt tempo, som formår at drage mig ind i stemningen og blive opslugt i dens univers. En science-fiction film, som stiller flere spørgsmål, end den giver svar, men som betager og fascinerer.

Jeg kan godt forstå, at Paramount var bekymret om, hvor godt den ville sælge. Filmen har øjeblikke, der minder mere om "2001: A Space Odyssey" end nogen mainstreamfilm og skærer ikke noget ud i pap.

Det er bestemt ikke for alle, men det var lige noget for mig :)

Brugeranmeldelser udvælges blandt brugernes anmeldelser i forummet og redigeres ikke af Moovy.

Annihilation (2018)

Brugeranmeldelser udvælges blandt brugernes anmeldelser i forummet og redigeres ikke af Moovy.

Kommentarer

Annihilation (2018)

  • 0

    Bestemt også lige noget for mig. Men enig. Den gennemsnitlige biografgænger, er enten for dum eller gider bare ikke bruge hjernen nok til at se den :D (okay okay, er måske lidt grov her til morgen)

    Jeg synes så bestemt den er bedre end hans første film. Den blev blæst alt for meget op og endte med at skuffe mig en del. Stadig en flot film, bevares. Men den kunne slet ikke leve op til den hype.

    Nagash17-04-18 08:51

  • ★★★0

    Årets for mig bedste, indtil videre. Ex Machina er et mulehår bedre, men Garland er sgu kommet for at blive. 

    Babo17-04-18 08:52

  • ★★★0

    Rigtig god sci-fi. Jeg er stadig mere hooked på Ex Machina, men Oscar Isaac er også bare en personlig favorit .... når han ikke er med i Star Wars. Og så hører jeg Crosby, Stills og Nash.

    8/10

    Bruce17-04-18 09:22

  • ★★0

    Jeg var ret skuffet personligt. All over the place i en ikke særlig visuelt inspirerende indpakning.

    Jeg elskede til genæld Ex Machina.

    gi-jones17-04-18 09:57

  • ★★★★0

    Også en rigtig fin lille anmeldelse. Glæder mig til en dag st få den set. 

    T. Nielsen17-04-18 09:59

  • ★★★★0

    Årets for mig bedste, indtil videre. Ex Machina er et mulehår bedre, men Garland er sgu kommet for at blive. 

    Og du har ikke engang set den i bio:-/ Øv!

    T. Nielsen17-04-18 09:59

  • ★★★0

    Og du har ikke engang set den i bio:-/ Øv!

    Måske den kommer en dag. 

    Babo17-04-18 10:08

  • ★★★★0

    Det håber jeg for dig. Hvis den gør inden jeg når at se den hjemme, som den streamingnørd jeg er;-P så det muligt jeg også ser den der:)

    T. Nielsen17-04-18 10:12

  • 1

    Han var uofficielt instruktør på Dredd også. Mener det var Collider der var kommet frem med den nyhed for nyligt. 

    PatrickJane17-04-18 10:13

  • 0

    Også en rigtig fin lille anmeldelse. Glæder mig til en dag st få den set. 

    Den er på netflix

    Earthrush17-04-18 11:06

  • 0

    Personlig synes jeg den var meget forvirner men god grafik

    Earthrush17-04-18 11:07

  • ★★★★0

    Den er på netflix

    Det ved jeg, men har ikke NF:) Men tak for info.

    T. Nielsen17-04-18 11:20

  • 0

    Helt enig i at det er en fremragende film, lige en tand bedre end den også fremragende Ex Machina. Syntes egentlig ikke at den er svær at tolke, når blot man får slutningen med. Hvis altså jeg har forstået den korrekt :)

    Gormanden17-04-18 22:13

  • ★★★★0

    Jeg så den i går, og selv om det på ingen måde er en dårlig film, så er jeg som kæmpe fan af Ex Machina rimelig skuffet. Ex Machina kom virkelig under huden på mig og satte et aftryk, som blev siddende længe efter. Med Annihilation følte jeg i stedet en distance og blev ofte revet ud af oplevelsen af ting, som jeg følte ikke traf hårdt nok. Dette blev ganske subjektivt, men bare to eksempler: 

    - Manden vender hjem. Det havde slet ikke den effekt, man skulle have troet, og jeg har svært ved at sætte ord på hvorfor. Om det er Natalie P, jeg ikke køber, eller ham, men noget mangler for at jeg skal forstå, hvor 'huge' det er, at ham - som hun ikke har set et år - pludselig er tilbage.

    - En af damerne står udenfor huset og bliver pludselig trukket ind af noget, som vi ikke helt får at se hvad er, men det viser sig at være en sejlivet alligator. Det virker som en meget ilde udført jumpscare, og den efterfølgende kamp mod bæstet i vandet virker også ret absurd - hvordan kunne de overhovedet have en chance?

    Dette var altså to øjeblikke, hvor jeg bare følte "nu ser jeg på en film, og den fungerer ikke".

    Sidste akt var bestemt filmens højdepunkt, både som visuelt udtryk og når det kommer til historien, men sammenligningen med 2001, selv om jeg godt forstår assosiationen, bør ikke overdrives. Vi er slet ikke oppe på det niveau. 

    En ok science fiction-film, men intet mesterværk. Og absolut ikke for intellektuel for almindelige mennesker. Hvis Arrival var i orden, så går denne nok også.

    Riqon18-04-18 17:51

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen