Brugeranmeldelse: Boyhood (2014)
Jeg er sjældent gået igennem så mange følelser i én og samme film.
Filmens produktion er alment kendt: filmet et par uger hvert år i 12 år med det samme cast. Det er i sig selv en stor bedrift. Jeg kan forestille mig mange måder, hvorpå projektet kunne have været droppet på de 12 år. Den viden er en del af filmens oplevelse, og jeg kan ikke svare på, om min bedømmelse havde været dnt samme, hvis jeg ikke kendte til det (eller hvis den havde været lavet med forskellige skuespillere til de samme karakterer). Nuvel, min viden kan ikke slettes – videre til anmeldelsen.
Lad mig starte med at sige: den er genial. Linklater har lavet en del forskelligt, og "Boyhood" er tættest på hans "Before Sunrise"/"Sunset"/"Midnight"-film. Realistisk og med meget samtale. Man starter med at følge Mason Jr. som 6-årig og fortsætter så med at se hans liv i 12 år. Han er vel i princippet hovedrollen, men man lærer også søsteren og især moderen at kende. Patricia Arquette spiller den fraskilte mor, der prøver at gøre det bedste for sine børn, mens Ethan Hawke spiller den ungdommelige og flyvske far. Patricia Arquette er fænomenal – som i absurd god. Alle de primære skuespillere gør det godt, selvom Lorelei Linklater som datteren starter ud svagt.
De enkelte scener er i sig selv suveræne, men noget af filmens genialitet er, at man ikke får fortalt hele historien. Linklater får bundet de forskellige scener sammen med dialog, og der går ikke lang tid, før man er nogenlunde opdateret på, hvad der er sket i mellemtiden. Jeg er sjældent gået igennem så mange følelser i én og samme film, og fordi man kommer til at kende personerne så godt, så smiler man, håber, frustreres og tænker sammen med dem. Normalt i en film er der et par scener, der træder frem, men der er masser her, så jeg vil ikke nævne dem.
Tilbage til starten: det virker, at det er de samme skuespillere, der bogstavelig talt bliver ældre for øjnene af os. Det ville ikke have haft samme effekt, hvis det bare havde været et skift af skuespillere. Jeg føler næsten, at jeg kunne betragte deres liv i endnu flere år. "Boyhood" opnår noget ekstrem sjældent: den får mig til at glemme, at det er en fiktiv film, jeg ser.
Der er kun tilbage at give denne oplevelse og fantastiske rejse topkarakter.
Brugeranmeldelser udvælges blandt brugernes anmeldelser i forummet og redigeres ikke af Moovy.