Brugeranmeldelse: Cape Fear (1962)

Robert Mitchum er forrykt god.

Jeg må sgu nok sige, at jeg foretrækker originalen i dette tilfælde, selvom jeg bør snuppe et gensyn med Scorseses version. Instruktør Lee Thompson formår på bedre vis at skrælle ind til kernen via antydninger og strammere greb om plot, som glider ubesværet hen over skærmen i et fint tempo. Og så føles den altså ikke over-the-top og karikeret, som remaket havde en tendens til i form af De Niros meget højtråbende præstation.

Her leverer Robert Mitchum en noget mere elegant indsats som den på overfladen rolige person, men indeni sadistisk og rådden. Han er forrykt god, må jeg sige, og leverer replikker, så det løber mig koldt ned ad ryggen.

Jeg kan normalt blive lettere irriteret over underlægningsmusikken fra "dengang", men fan'me ikke, når Bernard Herrmann komponerer, for det virker bare selv i dag, og han styrer suspensedelen totalt. Ikke dårligt.

Det er en fremragende spændingsthriller.

Brugeranmeldelser udvælges blandt brugernes anmeldelser i forummet og redigeres ikke af Moovy.

Cape Fear (1962)

Kommentarer

Cape Fear (1962)

  • 0

    Har aldrig fået set den originale version. Måske man skulle give den en chance på et tidspunkt.

    the-new-meister21-02-19 14:25

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen