Brugeranmeldelse: Det tårnhøje helvede (1974)

Filmen fortælles i et tempo, hvor det melodramatiske ikke presset ned i halsen på én for at give plads til store actionscener.

Med et nærmest ødselt forbrug af store stjerner og velkendte skuespillere, som i sig selv gør det værd at se "Det tårnhøje helvede", er der lagt på bålet til en storfilm i katastrofefilmgenren.

De mange store navne kan selvfølgelig få en til at frygte, at det bliver lidt svært at følge de forskellige og tage fokus fra det essentielle. Men de trækker stort set alle filmen op. Hvis ikke via godt skuespil så i det mindste via deres karisma og udstråling. Jeg har i hvert fald set ikoniske Steve McQueen bedre. Men selv en lidt passivt spillende McQueen har mere on-screen coolness end de fleste af vor tids store stjerner i min optik.

Med det sagt følger "Det tårnhøje helvede" nok ret skematisk en velkendt formel for denne genre, der selvsagt har virket lidt mindre forslidt dengang end nu. Det sagt, så gør den det utvivlsomt også ret fantastisk inden for de rammer, ikke kun set med filmhistoriske briller.

Se også: Brugeranmeldelse: Airport '77 (1977)

Opbygningen er omhyggelig, og filmen fortælles i et tempo, hvor det melodramatiske ikke presset ned i halsen på én for at give plads til store actionscener. Når så de mere højdramatiske sekvenser sætter ind, er man til gengæld godt med, fordi man har fået tid til at følge både historien og dens mange karakterer, så man føler med og for dem, på godt og ondt.

Teknisk er det også godt lavet. Gammeldags og indimellem til at gennemskue, men det fungerer for mig.

Jeg var vitterligt godt underholdt og fandt det tilpas spændende til, at jeg klart kan anbefale denne, hvis man er til genren.

Brugeranmeldelser udvælges blandt brugernes anmeldelser i forummet og redigeres ikke af Moovy.

Det tårnhøje helvede (1974)

Brugeranmeldelser udvælges blandt brugernes anmeldelser i forummet og redigeres ikke af Moovy.

Kommentarer

Det tårnhøje helvede (1974)

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen