Brugeranmeldelse: E.T. (1982)

Det var først, da jeg ca. 30 år efter genså den i biografen, at jeg pludselig tog den helt ind, åbnede op og fik den magiske oplevelse, som jeg snød mig selv for dengang.

I hjertet har jeg nok i virkeligheden altid elsket Spielbergs smukke film om et besøg af en lille rynket gut fra verdensrummet. Filmen kom bare på det helt forkerte tidspunkt for mit vedkommende, dengang den kom frem. Jeg var 12 år, hormonerne rasede i min krop, jeg var et barn, men følte mig ikke længere sådan, eller måske var jeg en lille voksen, der ikke vidste, hvad det ville sige. Uanset, så var jeg kommet tidligt i puberteten, hvad der betød mindre, da jeg et år eller to forinden havde set Spielbergs mesterlige klassiker "Jagten på den forsvundne skat". Det var et vildt actioneventyr, lettere blodigt og frækt – den kunne "mænd" godt se. Men "E.T." var en i mine (påtagede) øjne familie/børnefilm med børn i de bærende roller, og selv om jeg gerne ville, kunne jeg ikke tage den helt ind. Jeg fandt det lidt flovt, selv om jeg havde glædet mig ualmindeligt meget til at se den, da Spielberg allerede på dette tidspunkt var mit store idol.

Bedre gjorde det ikke oplevelsen i biografen, at der tæt ved mig og kammerat Allan sad nogle piger på vores alder. Jeg havde i forvejen altid været ret ambivalent i forhold til det modsatte køn og aldrig villet lege med piger sådan rigtigt. Jeg havde været en "rigtig dreng", der legede "drengelege" og i hvert fald ikke gad lege med piger. Men nu var de jo pludselig interessante på en anden og mere mystisk/fascinerende og tiltrækkende facon, og jeg anede ikke, hvordan jeg skulle tackle det. Bedre blev det heller ikke, da min kammerat højlydt under filmen sagde "Sidder du og tuder?". Jeg blev dybt pinlig, nærmest vred og i hvert fald ret irriteret, "Det gør jeg ikke hvert fald ikke!". Det gjorde jeg nu egentlig heller ikke, men normalt kunne jeg godt fælde en tåre til en film, men det skulle ikke indrømmes her, og da slet ikke til en børnefilm for helvede da.

Jeg fandt dog filmen god, men den blev ikke rigtigt en indgroet del af mit dna som andre af datidens film, og jeg rammes ikke af de mere nostalgiske følelser, man indimellem kan have for film, der har været store cinematiske oplevelser i barndommen. Siden genså jeg den dog nok, måske på vhs eller dvd, jeg husker det ikke, men den stod aldrig hos mig som en af de helt store og vedhængende oplevelser. Det var først, da jeg ca. 30 år efter genså den i biografen, at jeg pludselig tog den helt ind, åbnede op og fik den magiske oplevelse, som jeg snød mig selv for dengang.

Der er nu også masser at holde af, elske og beundre. Først skal musikken af ikonet og mesteren John Williams nævnes. Fra de små intime og meget bevægende flotte passager til det langt mere storladne og episke. Den er fremragende, det er en mester på toppen. Derudover iscenesætter Spielberg lige så ekskvisit, og han har aldrig været bedre end i de år fra "Jaws" og hertil, hvor han helt fantastisk balancerer det mere dagligdags familiedrama af den stille slags med en fortælling større end individet. Sine steder er det måske lidt naivt, men altid på den sympatiske og indtagende måde, der giver det et begavet fundament.

Direkte og indirekte får Spielberg da også både rørende og eftertænksomt inddraget fine og evigtgyldige temaer om savn, tab, sorg, overgangen mellem barn og voksen, venskaber, og hvad der ellers ofte rører sig i os som mennesker. Der er også større, men dog lige så universelle temaer, der i en dårligere instruktørs hænder kunne have føltes ret poppet, særligt set med dagens øjne. Hos Spielberg føles de bare helhjertede og ærlige, i hvert fald her. På den måde får Spielberg en film om et besøg fra rummet til at blive en af de mest menneskelige varme og oprigtige humanistiske film, jeg har set, endda ret så jordnært. Det her er filmmagi og filmkunst, når den både er mest underholdende og samtidig har noget på hjerte.

Teknisk er filmen flot lavet, sine steder dog erkendt dateret at se på. Det gør intet – der er ofte noget langt mere lækkert stoflighed over en dukke, der er til stede, end oppustede CGI-figurer. Og desuden – en god historie er en god historie uanset, og det her er en enestående god historie, bragende godt fortalt.

Brugeranmeldelser udvælges blandt brugernes anmeldelser i forummet og redigeres ikke af Moovy.

E.T. (1982)

Brugeranmeldelser udvælges blandt brugernes anmeldelser i forummet og redigeres ikke af Moovy.

Kommentarer

E.T. (1982)

  • ★★★★★★0

    Den første rigtige film jeg så i biografen. Jeg er 75er, så var skræmt fra vid og sans, og ser den stadig som en gyser. Kan heller ikke tåle at se billeder af ET, selvom jeg er en gammel mand på 43 nu. (Elsker den film!!)

    davenport 4-11-18 16:50

  • ★★★★★★0

     

    Den første rigtige film jeg så i biografen. Jeg er 75er, så var skræmt fra vid og sans, og ser den stadig som en gyser. Kan heller ikke tåle at se billeder af ET, selvom jeg er en gammel mand på 43 nu. (Elsker den film!!)

    Haha meget sødt alligevel:-)

    Jeg aner ikke hvilken film der var min første biografoplevelse, da min far har slæbt mig med i biffen siden jeg kun kunne kravle næsten. Men grundet min alder var jeg en garvet biografgænger da E.T. landede.

    T. Nielsen 4-11-18 16:57

  • ★★★★★★0

    Troede vi var jævnaldrende, men jeg kan da godt se, at du er en ret gammel mand egentlig!

    ;D

    davenport 4-11-18 17:39

  • ★★★★★★0

    Troede vi var jævnaldrende, men jeg kan da godt se, at du er en ret gammel mand egentlig!

    ;D

    Ja hvem skulle have troet jeg var ældre end dig;-)

    T. Nielsen 4-11-18 17:45

  • ★★★★★★1

    Kun Gud og Hans søn Kai Løvring!

    davenport 4-11-18 18:00

  • ★★★★★★0

    Kun Gud og Hans søn Kai Løvring!

    Hahaha

    T. Nielsen 4-11-18 18:12

  • ★★★★★0

    Føler mig helt ung nu. Min første biografoplevelse var Valhalla.

    David Lund 4-11-18 18:37

  • ★★★★★★0

    Føler mig helt ung nu. Min første biografoplevelse var Valhalla.

    Den husker jeg at jeg var inde og besøge selskabet bag og se lidt af, under processen. Det var en større oplevelse end selve filmen som skuffede mig fælt. Jeg elskede tegneserierne bag, så måske det også var derfor jeg blev lidt skuffet? 

    T. Nielsen 4-11-18 20:34

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen