Brugeranmeldelse: Maniac Cop

I en bærende rolle ses Bruce Campbell. Det siger nok det meste om hvilket niveau vi befinder os på.

80'er-tidstypisk og lettere tvivlsom B-films sammenkog af horror, thriller og lidt actionfilm mod slut. Historien og leveringen af selvsamme er egentlig en tynd omgang, men den underholder på trods, hvis man som jeg indimellem har en svaghed for den rå og ofte lidt primitive tekniske stil, man kan finde i sådanne "værker".

En stil, der for mig ofte understøtter og forstærker indtrykket af, at vi er på gadeplan, at volden af den grund er mere makaber, og at alt kan ske. Men altså, i en bærende rolle ses Bruce Campbell. Det siger nok det meste om hvilket niveau vi befinder os på.

Jeg vil i øvrigt gerne lige fremhæve et ret vildt stunt i filmens slutning. Den fik godt nok pulsen op, da det tydeligt ses, at det er ægte udført, og man ærligt frygter for stuntmandens liv og lemmer.

Brugeranmeldelser udvælges blandt brugernes anmeldelser i forummet og redigeres ikke af Moovy.

Maniac Cop

Kommentarer

Maniac Cop

  • ★★1

    Waaaay, Thomas :)

    Bruce15-04-18 20:58

  • ★★1

    Jeg ligger også selv på 4/6 og synes, den er pænt underholdende. Og Tom Atkins - der spiller politimanden - er vel nærmest indbegrebet af 80'er-film.

    I øvrigt har den en rigtig fedt score af Jay Chattaway.

    Rasmus Drews15-04-18 21:11

  • ★★2

    Og elsker taglinen... You have the right to remain silent. Forever...

    Rasmus Drews15-04-18 21:14

  • ★★★★0

    Waaaay, Thomas :)

    Waaaaay yeah:-D Velkommen til forsiden T. Nielsen:-P Sjovt at se.

    T. Nielsen15-04-18 21:23

  • ★★★★0

    I øvrigt har den en rigtig fedt score af Jay Chattaway.

    Dens score er faktisk rigtigt fint ja, helt enig.

    T. Nielsen15-04-18 21:24

  • ★★2

    Jeg er meget enig i de 4 stjerner og i det meste af det skrevne i det hele taget, for “Maniac Cop” er virkelig en herlig omgang b-film og et ganske vellykket miks af både krimi, slasher, horror og thriller på en yderst effektiv og lettere vulgært fascinerende facon. Og Tom Atkins giver med sin præstation lige de underlødige men svært underholdende løjer en tilstrækkeligt stor nok dosis seriøsitet, så man holder interessen ved lige hele vejen til den spektakulære afslutning.

    Jeg studsede dog alligevel lidt over kommentaren angående Bruce Campbells præstation og generelle vurderings af hans evner som skuespiller. Der er bestemt ingen tvivl om, at Bruce Campbells force ligger i det humoristiske og selvironiske, og Bruce Campbell er da heller ikke selv bleg for at indrømme og understrege sine begrænsninger som skuespiller. Men lige i tilfældet med “Maniac Cop” er det jo netop ikke den sædvanlige fjollede udgave af Bruce Campbell, som vi får serveret men derimod en helt seriøs præstation, og det synes jeg faktisk, at han slipper ganske udmærket fra trods hans begrænsede talent lige på dette skuespilmæssige område. Så det korte af det lange er, at jeg ikke helt kan følge sammenhængen mellem citatet og så den præstation som Bruce Campbell leverer lige i dette tilfælde.

    Jeg skrev i sin tid en anmeldelse af hele “Maniac Cop” trilogien, som kan læses her, hvis man skulle have lyst. “Maniac Cop 2” er stadig min absolutte favorit af de tre film. En fuldstændig forrygende god sequel. :)

    www.filmz.dk/forum/tagwall/what-we-saw-the-ten-commandments-edition-22563/page15

    Hvis man skulle være interesseret i at se de to andre film i trilogien, kan jeg varmt anbefale Blue Undergrounds meget flotte BD udgivelser. Filmene har fået den helt store overhaling med billede og lyd, og så medfølger der en stak rigtig fedt og informativt ekstramateriale, bl.a. et herligt kommentarspor på “Maniac Cop 2” med William Lustig og Nicolas Winding Refn. “Maniac Cop 2” har sågar danske undertekster og både film nr. 2 og 3 er begge kodefri.

    www.blu-ray.com/movies/Maniac-Cop-2-Blu-ray/75423/

    www.blu-ray.com/movies/Maniac-Cop-3-Badge-of-Silence-Blu-ray/75426/

    NightHawk17-04-18 01:26

  • ★★★★1

    Det var et langt skriv, om en kort bemærkning i forhold til Bruce:-D

    Jeg er faktisk slet ikke uenig med dig Nighthawk. Jeg synes også at Campbell giver en hæderlig præstation. Nogen stor skuespiller er han ikke, men jeg holder meget af ham og det han gør, som jeg ofte synes han gør ret godt. Så selv om jeg er bevidst om at min kommentar kan opfattes og tolkes på flere og også negative måder (og det må den også godt blive, hvis man ikke er til sådanne film), så er den set i kontekst, jo også rettet mod filmens kvaliteter, som jeg synes om, og der er min påstand at Campbells store rolle hjælper med ligesom at placere filmen i den rette kasse. Håber det giver mening. 

    T. Nielsen17-04-18 10:10

  • ★★1

    Det var et langt skriv, om en kort bemærkning i forhold til Bruce:-D

    Jeg er faktisk slet ikke uenig med dig Nighthawk. Jeg synes også at Campbell giver en hæderlig præstation. Nogen stor skuespiller er han ikke, men jeg holder meget af ham og det han gør, som jeg ofte synes han gør ret godt. Så selv om jeg er bevidst om at min kommentar kan opfattes og tolkes på flere og også negative måder (og det må den også godt blive, hvis man ikke er til sådanne film), så er den set i kontekst, jo også rettet mod filmens kvaliteter, som jeg synes om, og der er min påstand at Campbells store rolle hjælper med ligesom at placere filmen i den rette kasse. Håber det giver mening. 

    Det er heller ikke fordi, at jeg troede, at du talte nedsættende om Bruce Campbell (selv om citatet måske godt kunne tolkes således) og jeg kan for så vidt godt følge dig på den måde, at han er en B-skuespiller, som her leverer en præstation, der er forventeligt i denne type film. Men det er stadigvæk en solid præstation fra både Bruce Campbell og for den sags skyld også Laurene Langdon, hvilket vi jo også er enige om. :)

    Jeg tror godt, at jeg forstår, hvor du vll hen ved at sammenligne Campbells præstation med filmens niveau. Men jeg er alligevel ikke enig, hvis jeg skal forstå citatet som om Campbell og filmens generelle niveau rent skuespilsmæssigt hænger sammen. Her vil jeg mene, at "Maniac Cop"s veteran-skuespillere (Tom Atkins, Sheree North og Richard Roundthree) faktisk hiver filmen op over gennemsnittet i denne type af genrer og gør "Maniac Cop " til en mere professionel udseende film, end hvad selve plottet lige umiddelbart lægger op til. 

    Har du i øvrigt set de to andre film i trilogien? Hvis ja, hvad synes du så om dem? :) 

    NightHawk17-04-18 18:34

  • ★★★★1

    Så fandt jeg lige tilbage:)

    Ja så er vi ikke enige her. Campbell har medvirket i film der er lige over og i en del der er under en som denne, ifølge mig. Så skulle jeg ikke ramme 100% plet med mit citat, så er det for mig tæt nok på til at give mening. Jeg er med på at Maniac Cop ikke ligefrem er en trashfilm. Den har et vist niveau, der er over dette. 

    Men fair nok du synes anderledes og misforstå mig ikke, det er dejligt du italesætter det, så at sige:)

    Jeg vidste jeg havde set originalen i sin tid og har nu så genset den. Efterfølgere er jeg meget i tvivl om jeg har set. 

    T. Nielsen20-04-18 09:43

  • ★★★0

    Nu er det ikke fordi, at Campbell har en stor rolle i filmen (det har begge Raimi’er tilgengæld), men jeg vil lige anbefale Intruder fra 1989 alligevel, hvis man er til den slags schlock. Pisse underholdende film =)

    David Lund20-04-18 09:50

  • ★★★★0

    Nej, men den er heller ikke lille og det er dog ham der ender som “helten”. 

    T. Nielsen20-04-18 09:47

  • ★★★★0

    Den vil jeg skrive mig bag øret. Tak for anbefaling.

    T. Nielsen20-04-18 09:49

  • 1

    Nu er det ikke fordi, at Campbell har en stor rolle i filmen (det har begge Raimi’er tilgengæld), men jeg vil lige anbefale Intruder fra 1989 alligevel, hvis man er til den slags schlock. Pisse underholdende film =)

    "I'm just crazy about this store!" Verdens bedste linje. 

    Mikkel Abel20-04-18 10:14

Log ind for at deltage i diskussionen