Brugeranmeldelse: Pinocchio (1940)

Ud over de smukke, magiske, sjove og underholdende momenter – og de er mange – så har filmen også en alvorsfulhed, der klæder den.

Disneys anden tegnefilm i spillefilmslængde er en gennemført smuk produktion, hvis streg og farver nærmest fremstår helt perfektionistiske og fejlfri.

Historien om dukken, der så gerne vil være en levende dreng, fortælles samtidig også rigtigt godt med mange voldsomt mindeværdige øjeblikke. Som fortælling har den også sine moraler og pointer, og de er såmænd både rigtige og gode, men de kan så også fremstå en bet pædagogisk korrekte. Pegefingeren løftes tydeligt.

Se også: Guillermo del Toro scorer drømmeprojekt: Skal instruere "Pinocchio" til Netflix

Det gør så ærligt mindre, da den slags kan være lettere at sluge i tegnede familieeventyr, og når vi så også får en dejlig varm og rørende slutning, hvor der serveres god patos, som også kun tegnefilm helt kan tillade sig det, så føles det bare næsten rigtigt.

Ud over de smukke, magiske, sjove og underholdende momenter – og de er mange – så har filmen også en alvorsfulhed, der klæder den, og scenen, hvor en dreng forvandles til et æsel, fremstår den dag i dag vitterligt skræmmende og er ét af de mindre børnevenlige øjeblikke i de samlede Disney-klassikere. Mine piger hoppede i hvert fald op og skulle sidde inde hos mig dér.

Derudover var de fanget af den fra start til slut, så atter kan man tale om en stærk familiefilm med staying power.

Pinocchio (1940)

Brugeranmeldelser udvælges blandt brugernes anmeldelser i forummet og redigeres ikke af Moovy.

Kommentarer

Pinocchio (1940)

  • ★★★0

    Er der ikke en fejl i den anmeldelse? Sætningen "Ud over de smukke, magiske, sjove og underholdende momenter – og de er mange – så har filmen også en alvorsfulhed, der klæder den." fremkommer to gange?

    Jeg tør ikke gense den. Syntes den er meget uhyggelig og jeg er stadig dybt traumatiseret.

    Aranyhajú Nyárszépe24-06-19 11:28

  • ★★★1

    Der er et par scener, der unægtelig er ret barske, når man ikke så gammel.

    Jeg er ikke en specialt stor Disney-fan, men "Pinocchio" er mine klare favorit. Det er en fuldstændig vidunderlig film. Den er uimodståeligt charmerende, smukt fortalt og den har nogle spændende og indsigtsfulde dybder i fortællingen.

    Jeg giver den ufortrødent fuldt hus.

    6/6

    Benway24-06-19 11:45

  • ★★★★0

    Er der ikke en fejl i den anmeldelse? Sætningen "Ud over de smukke, magiske, sjove og underholdende momenter – og de er mange – så har filmen også en alvorsfulhed, der klæder den." fremkommer to gange?

    Første gang i toppen skulle være overskriften - det er nu rettet.

    chandler7524-06-19 12:00

  • ★★1

    Måske Disneys ‘finest hour’. Vidunderlig film, der indeholder mindst én af filmhistoriens mest skræmmende og mareridtsagtige scener. Stor filmkunst!

    Thomas Fenger24-06-19 15:08

  • ★★★★★0

    Den kan noget særligt, magi fra en forsvundet tid. 

    Lars!24-06-19 16:42

  • ★★0

    Æsel scenen gør mig altid meget dårligt til mode. Men rigtig god film

    Weird_J24-06-19 18:50

  • ★★★★★★1

    Sådan har jeg det også, men det er i en anden film...

    davenport24-06-19 19:00

  • ★★★★0

    Sådan har jeg det også, men det er i en anden film...

    chandler7524-06-19 19:22

  • ★★★★2

    Sådan har jeg det også, men det er i en anden film...

    PLEASE! La' det være: Clerks II(2006) og Kinky Kelly?

    ^...hmm, akavet med ko-emoji :-D 

    Gasivodo24-06-19 19:40

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen