Brugeranmeldelse: Taken 3 (2014)

Shakycam er en svær stil at mestre, og den bliver tit bare irriterende.

Den første "Taken" var en god actionfilm. Det var del 2 ikke, og del 3 her er direkte rædselsfuld på alle tænkelige måder.

Historien og dens hovedkarakters motivation og tilskyndelse til handling forekommer dårligt understøttet og tyndbenet. Som actionmand får vi så en træt og efterhånden temmelig trættende Neeson, der virker afdanket og lad.

Dialogerne er tillige stivbenet, og interaktionen mellem skuespillerne unaturlig, som spillede de ikke sammen. Alt det kunne man måske både forvente og i værste fald leve med og tilgive lidt, hvis der var solid god action. Er der så det? Nej, hele filmen og især den tempofyldte del er rystende dårligt filmet og klippet. Shakycam er en svær stil at mestre, og den bliver tit bare irriterende. Her er den udover at være ganske upersonlig ofte så ringe, at hvis den giver én noget, er det hovedpine.

Fy for satan for en lortefilm, siger jeg bare!!!

Brugeranmeldelser udvælges blandt brugernes anmeldelser i forummet og redigeres ikke af Moovy.

Taken 3 (2014)

Brugeranmeldelser udvælges blandt brugernes anmeldelser i forummet og redigeres ikke af Moovy.

Kommentarer

Taken 3 (2014)

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen