Brugeranmeldelse: The Visit (2015)

Man må give Shyamalan, at han altså har en evne til at bruge gammelkendte virkemidler effektivt.

Instruktør M. Night Shyamalan har med denne lavet sin bedste film i mange år. Det siger så ikke nødvendigvis ret meget, og nogen rigtig god film er der da heller ikke tale om.

Men jeg blev alligevel positivt overrasket efter lige at have indstillet mig på stilen, som er den efterhånden velkendte såkaldte found footage/mockumentary. En stil, jeg ikke er speciel vild med, da den kan være ret trættende med dens insisteren på, at folk render rundt og filmer i tide og især i utide, samtidig med at man skyller eller kan skylle mere eller mindre alt æstetik ud med badevandet.

Men uanset, så endte denne med at underholde og ikke kun af de forkerte grunde. Historien er simpel, men der er nok en del aspekter, man skal undlade at tænke nærmere over, for samlet set bliver der nok for mange ting, der kan ende med at irritere én.

Den har dog flere både ret morsomme og enkelte overraskende momenter, og så må man give Shyamalan, at han altså har en evne til at bruge gammelkendte virkemidler effektivt, så selv forslidte klichéer bliver lidt skræmmende.

Brugeranmeldelser udvælges blandt brugernes anmeldelser i forummet og redigeres ikke af Moovy.

The Visit (2015)

Brugeranmeldelser udvælges blandt brugernes anmeldelser i forummet og redigeres ikke af Moovy.