Brugeranmeldelse: Twilight-sagaen - alle 5 film (2008-2012)

Kristen Stewarts knagende fortællerstemme irriterer mig grænseløst.

Nu er jeg så nået gennem hele "Twilight", og jeg synes bestemt, den sidste halvdel af sagaen er den første overlegen, hvis man kan sige det sådan. Den nåede definitivt bunden i "New Moon", mens det til gengæld gik meget bedre i "Eclipse" (i hvert fald føltes det sådan, da jeg netop havde set "New Moon"). Jeg bemærkede især, at actionscenerne blev langt mere intense og velorkestrerede i "Eclipse" end i "New Moon", hvor intensiteten nærmest blev pillet ud af hvert sammenstød ved at fylde det med slo-mo og mute lyden (fatter ikke, hvad de der prøvede på). 

"Breaking Dawn"-filmene er ikke så dårlige som deres rygte, selv om Del 1 føltes ret lang. Det har egentlig karakteriseret serien som helhed, at jeg blev træt af alle de små diskussioner mellem Bella, Edward og Jacob om, hvem der skal være med hvem, om hvem der elsker hvem, om hvem der skal forlade hvem for at frelse hvem osv. Det er for meget drama uden indhold, især når man alligevel godt kan regne ud, hvad det ender med.

Det var også skuffende, at Bella aldrig rigtig kom til at lide på nogen måde under at blive en vampyr – hun føler sig mere i live end nogensinde. Det er bare helt forkert på alle måder, at det på ingen måde føltes som et tab at blive forvandlet, og at hun heller ikke rigtig mærkede plagen ved at være en tørstig "newborn". Ingen af de ting, som historien havde lagt op til kunne blive problematisk, blev det – i stedet blev al fokus flyttet over på en ekstern fjende. Jeg kedede mig dog ikke.

Hva ellers... Kristen Stewarts knagende fortællerstemme irriterer mig grænseløst. Generelt har filmene været visuelt appellerende, og her snakker jeg ikke bare om Taylor Lautners abs ;) men også effekterne og naturbillederne osv. 

"Twilight-sagaen" er nok ikke det værste fra young adult-genren de seneste år, men den er heller ikke noget særligt på nogen måde. Skulle jeg rate det hele samlet, så ligger jeg nok på en meget ustabil 3/6.

Brugeranmeldelser udvælges blandt brugernes anmeldelser i forummet og redigeres ikke af Moovy.

Twilight-sagaen - alle 5 film (2008-2012)

Brugeranmeldelser udvælges blandt brugernes anmeldelser i forummet og redigeres ikke af Moovy.

Kommentarer

Twilight-sagaen - alle 5 film (2008-2012)

  • ★★★★★1

    Før jeg lige så at det var mig selv som havde gjort det, nåede jeg at tænke "what the fuck, hvem sætter sig til at se ikke bare en af dem her, men hele serien?!"

    Lars!23-09-18 12:07

  • ★★★★0

    :D

    chandler7523-09-18 12:15

  • 0

    Den første film er klart den bedste i min optik, hvorefter det bliver 4'eren og 5'eren, da de bare har et betydeligt bedre manuskript. 2'erne og 3'eren er et klart de værste.

    Kæresten ser dem regelmæssigt, så en eller anden gang må jeg få ratet dem fra ende til anden. Og jeg kan nok gøre det mere objektivt nu end dengang de kom ud, hvor kæresten og veninderne snakkede konstant om dem.

    Jeg tabte da også i sin tid et væddemål med min kæreste og røg med ind og så 1-2-3 marathon i biografen. Det var en hønsegård, og jeg var 1 ud af 3 fyre i den sal. Det var 6 timer af mit liv som ikke kommer igen.

    T'hain23-09-18 13:31

  • ★★★★★0

    Jeg tabte da også i sin tid et væddemål med min kæreste og røg med ind og så 1-2-3 marathon i biografen. Det var en hønsegård, og jeg var 1 ud af 3 fyre i den sal. Det var 6 timer af mit liv som ikke kommer igen.

    Og da "50 Shades of Grey"-serien kom, havde du vel lært ikke at vædde. ;) 

    Lars!23-09-18 14:02

  • ★★★★★0

    2-3 stjerner samlet set er egentlig meget fair, men samtidig vil jeg så også vurdere "Twilight" sagaen til at være det absolut værste inden for Young Adult genren. Man kunne måske også tage "Beautiful Creatures" og "Mortal Instruments" med her, men jeg vil stadigvæk mene at de er langt mere underholdende.

    "Twilight" vil jeg give 2 stjerner for billedsiden og musikken. 

    "Eclipse" vil jeg give 3 stjerner, da det er den i serien, som jeg synes er klart bedst. Historien er fortalt med et godt pace, skuespillerne ser for første gang ud til at more sig i deres roller, og så er der tilføjet en dosis befriende selvironi og humor der tager toppen af den opstyltede og selvhøjtidelige tone, som Twilight sagaen desværre er domineret af. Der ud over kan man også se, at det er en instruktør, der er meget mere komfortabel med vampyr-genren i måden historien bliver håndteret på, så måske det havde været en bedre idé, at David Slade havde instrueret hele sagaen.

    "New Moon" (0 stjerner) "Breaking Dawn - Part I & II" (0 og 1 stjerne) er i mine øjne det argeste lort, som ingen burde udsættes for. 

    NightHawk23-09-18 14:42

  • ★★★★★0

    Jeg har nok egentlig ikke set nok YA til at kunne udtale mig om Twilight i forhold til genren generelt, som jeg kan se at jeg har gjort. Hunger Games er generelt bedre. De sidste Harry Potter-film er også bedre. Men ja, gætter på at der findes meget værre skrald, meget af det nok også meget tydelig inspireret af Twilight. Man tænkte nok, det var et stort marked blandt disse emo-teenagers for 10 år siden. 

    Lars!23-09-18 15:01

  • ★★★★★0

    Ret enig med Nighthawk igen her. Eclipse er den eneste der nærmer sig en seværdig film i sagaen, og Breaking Dawn Pt. 1 er blandt de værste film, jeg nogensinde har set. 2 stjerner til filmene sammenlagt herfra.

    David Lund23-09-18 16:46

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen