Brugeranmeldelse: Whiplash (2014)

Som musikkonservatoriets svar på Sgt. Hartman fra "Full Metal Jacket" er J.K. Simmons forrygende.

Intens og højdramatisk fortælling, trods emnet og historien om en ung mand, der gerne vil slå igennem som big band-trommeslager. Filmens pointer om, hvilken støbning og hvad det ofte kræves for at skabe store kunstnere og sportsfolk, er i øvrigt en diskussion værd.

Se også: "Whiplash"-stjerne lander prominent rolle i "Top Gun: Maverick"

Som musikkonservatoriets svar på Sgt. Hartman fra "Full Metal Jacket" er J.K. Simmons helt forrygende som skræmmende underviser og indpisker.

Miles Teller skal også fremhæves i hovedrollen, som han nuanceret og fokuseret gør til et menneske, man kan have svært ved at forstå, hvis man ikke søger bagom karakteren. Musikken er i øvrigt i sig selv filmen værd.

Whiplash (2014)

Brugeranmeldelser udvælges blandt brugernes anmeldelser i forummet og redigeres ikke af Moovy.

Kommentarer

Whiplash (2014)

  • 0

    Bruno, jeg tænker hans teknik svigter når han netop presser sig selv til det yderste. Han vil jo være, ikke bare god, men great. At blive husket. Og selvom han er dygtig fra start, så kan man godt lære gennem erfaring. Det er med blod, sved og tårer man opnår storhed, derfor synes jeg disse ting var nødvendige i filmen. 

    Whiplash (as reviewed by a jazz musician)

    Muldgraver11-10-19 16:29

  • ★★★★0

    Whiplash (as reviewed by a jazz musician)

    Som sagt, det dissekeres ned til det mindste detalje og det gør anmelderen i videoen :) Omend har han ganske ret i, at filmen mere er en sportsfilm om konkurrence, omkostninger ved det og stræben mod storhed, fremfor 100% virkelighedstro skildring af jazz miljø - for det tror jeg er temmelig kedeligt som anmelderen i øvrigt også påpeger. Men filmen rammer da både rigtigt og forkert (ifølge anmelderen) og der er sikkert også ting, der nok afhænger af øjnene, der ser. Nu var Chazelle selv trommeslager og vi diskuterede lidt scenen med blodet. Tror du alligevel ikke han har styr på den del?

    Babo11-10-19 17:32

  • ★★★★★0

    Jeg er egentlig ligeglad med, om det er realistisk eller ej, det føles overdrevet, og derfor giver jeg den kun 8/10 :) - så det er bestemt stadig en god film :) 

    Guldager11-10-19 18:34

  • ★★★★0

    Jeg fandt det mere svært at sluge, at J.K. Simmons' karakter slipper afsted med at uddele lussinger til voksne mennesker - det var vist ikke gået efter MeToo...

    chandler7511-10-19 18:51

  • ★★★★1

    Jeg fandt det mere svært at sluge, at J.K. Simmons' karakter slipper afsted med at uddele lussinger til voksne mennesker - det var vist ikke gået efter MeToo...

    Filmen kommer da også lidt ind på,  at flere har klaget over ham og de fik ham også fyret. Jeg synes hans karakter er fremragende skrevet med reel motivation bag hans ageren og trods den rå facade udadtil, fremstår han også som et menneske. Når han fx bliver berørt i en scene eller når han fuldstændigt skifter attitude når han kort taler med lillepigen på gangen. Alt sammen scener, der hæver ham over det jeg normalt også vil kalde karikatur, men Simmons gør rollen til mere. 

    Babo11-10-19 21:11

  • 0

    Som sagt, det dissekeres ned til det mindste detalje og det gør anmelderen i videoen :) Omend har han ganske ret i, at filmen mere er en sportsfilm om konkurrence, omkostninger ved det og stræben mod storhed, fremfor 100% virkelighedstro skildring af jazz miljø - for det tror jeg er temmelig kedeligt som anmelderen i øvrigt også påpeger. Men filmen rammer da både rigtigt og forkert (ifølge anmelderen) og der er sikkert også ting, der nok afhænger af øjnene, der ser. Nu var Chazelle selv trommeslager og vi diskuterede lidt scenen med blodet. Tror du alligevel ikke han har styr på den del?

    Nej, det med blodet giver ingen mening for mig - slet ikke. Men, det er ikke så vigtigt, for Chazelle laver nogle åbenlyse ændringer af virkeligheden; skidt pyt, så længe man som seer godt ved, hvad der er fiktion og hvad der er virkelighed.

    Og det synes jeg egentlig Adam Neely gør forklarer ret godt. Det er vel også fedt nok at vide, hvorfor Whiplash er en bedre fiktion end virkelighed?

    Muldgraver11-10-19 21:41

  • ★★0

    “der gerne vil slå igennem som big band-trommeslager.”

    Big band ligegodt? Er vi ikke mere ovre i jazzorkester. Big band er sådan nogen nisser der står og trutter i horn :)

    Gormanden12-10-19 00:29

  • ★★★★0

    Big band er sådan nogen nisser der står og trutter i horn :)

    Nu ikke hel korrekt, Glenn Miller’s Big Band var alt andet end gamle nisser :)

    Der findes også Jazz orkestrer, hvor det er den her gammelmandsjazz som jeg kalder det, men Big Band er ikke synonym med dem :)

    Elwood12-10-19 20:44

    Yes enig :) Men som jeg husker whiplash vil jeg mene at big band er en forkert betegnelse, vi er her ovre i “jazz orkester”.

    Gormanden13-10-19 08:02

  • ★★★★★★0

    Jeg er ikke musikkyndig udi Jazz og diverse betegnelser. Måske jeg burde have skrevet jazz trommeslager eller trommeslager indenfor jazzmusikken. Hvorfor jeg konkret skrev Big band husker jeg ikke. Har sikkert læst det et sted. I hvert fald står Simmons beskrevet et par steder som Big band leder på musikskolen. Så måske er det derfor jeg skrev det.

    T. Nielsen13-10-19 09:46

    Tjaa, du har nok ret - det var bare noget jeg studsede over. Nu måtte jeg så på Wiki der skriver: 

    Et Bigband er et orkester med almindeligvis 17 musikere (standardbesætningen), der spiller jazz-musik - især swing - men spænder fra Swing til moderne jazz og funk og latin jazz i nyere tid.

    Et bigband består af fire sektioner, hver bemandet med mindst 4 musikere.

    Jeg husker ikke de detaljer fra filmen så godt, det er nok rigtigt at det var et big band, da de spillede på skolen, men sidste scene hvor han nailer trommespillet til perfektion, er det i samspil med et mindre jazz orkester.... Så vi går nok begge ud med oprejst pande :)

    Gormanden13-10-19 13:59

  • ★★★★★★0

    Skulle jeg tage fejl har jeg jo bare lært lidt nyt. Så hænger ikke med hovedet uanset:) 

    T. Nielsen13-10-19 14:19

  • ★★0

    Nemlig :)

    Gormanden13-10-19 18:39

  • ★★★★0

    Fremragende film, som jeg efterhånden har set 5 gange. Absolut en af mine favoritter for det pågældende år.

    Bruce13-10-19 19:27

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen