Brugeranmeldelse: Black Mirror: Bandersnatch (2018)

"Bandersnatch" minder for mig om et telltale-spil – du vælger, hvilken retning spillets vej går, og så alligevel ikke.

Black Mirror! Byen med gadenavne som aktuel, morale, splittelse, teknik, fremtid, fortid, budskaber, indblik, indsigt, godt, ondt osv. Men hvad hvis man nu selv kunne vælge, hvilke gader man ville gå igennem? Det kan man nu prøve med afsnittet "Bandersnatch".

I virkeligheden er der mange veje at gå, og det er svært at forudsige, hvilke konsekvenser vores valg har, eller om det overhovedet gør en forskel, og hvis bare man kunne gå tilbage og ændre sine beslutninger, hvis man nu havde valgt forkert. Vi har desværre kun ét liv og ikke mange eller uendelige som i et spil. 

"Bandersnatch" minder for mig om et telltale-spil – du vælger, hvilken retning spillets vej går, og så alligevel ikke. Handlingen i filmen er baseret på dine valg, udover at du spiller den 19-årige Stefan, som er ved at lave et computerspil i 1984, der hedder "Bandersnatch", baseret på en bog. "Vi" vælger så hans vej i filmen om at færdigudvikle det her spil. Alligevel er det, som om man kun vælger slutningen, à la "Clue". Men vejen hen til slutningen kan være underholdene – det er op til en selv. 

"Black Mirror" forstår at sætte spørgsmålstegn, så man ikke lige glemmer et afsnit, eller som kan have stor gensynsværdi. Det er desværre ikke tilfældet med "Bandersnatch". Been there and done that, sidder man nok og tænker, hvis man vil give filmen et gensyn. Men alligevel passer den stadig ind i "Black Mirror"-universet.

Brugeranmeldelser udvælges blandt brugernes anmeldelser i forummet og redigeres ikke af Moovy.