Brugeranmeldelse: Cobra Kai - sæson 1 (2018)

Serien er om karate og karatelommefilosofi, men den er i høj grad også om nostalgi.

I 1984 kom den første "Karate Kid"-film – en film, der nu er blevet en klassiker, fordi den har et simpelt og enkelt budskab, og en film, jeg har set mange gange. I den oprindelige "Karate Kid" er Daniel LaRusso en nytilflytter, der bliver chikaneret af skolens bøller, ikke mindst Johnny Lawrence. Men LaRusso bliver taget under vingerne af Mr. Myiagi, der lærer ham karate, selvtillid og åndelighed.

Så spoler vi frem til 2018. Daniel LaRusso er blevet en succesfuld ejer af en luksusbilforretning, hvor reklamerne spiller på hans fortid som karatemester. Johnny Lawrence er nu et levn fra 80'erne, der laver småjobs for rige mennesker – han kører i 80'er bil, hører 80'er-heavy og ser 80'er-film.

Der er tre andre hovedpersoner også – Daniel LaRussos datter, Johnny Lawrences søn og Johnny Lawrences protegé, som er en såkaldt nørd, der også bliver chikaneret i skolen. LaRussos datter er en af skolens populære piger, mens Johnny Lawrences søn er småkriminel, hashrygende og fremmedgjort overfor både moderen og faderen. Alle personers veje krydses, som serien skrider frem.

Serien er stadig om karate og karatelommefilosofi, men den er i høj grad også om nostalgi. Og her er den både gal og genial, for det er virkelig mærkeligt, at en serie, der svælger så meget i nostalgi formår at være så god. For den er god, faktisk fremragende. Det er svært at sætte ord på, hvorfor det virker. Skuespillet er ikke altid spot on, og den er ret forudsigelig. Karaktererne er ret stereotype, og den er til tider corny. Men sjældent har jeg klappet så meget af en serie af ren og skær barnlig glæde. Der er så mange geniale callbacks, så meget positivt energi, og der er coming-of-age historier blandet med nostalgi. Netop på grund af kærligheden til den oprindelige "Karate Kid" bliver Cobra Kai noget helt specielt – det er både en hyldest, til dels en venlig satire og en meget værdig efterfølger.

Virker serien, hvis man ikke har set og er fan af "Karate Kid" fra 1984? Sikkert ikke, men det er jeg nu engang, og på trods af et par fejltrin hist og pist og et lillebitte dyk i kvalitet i de sidste par afsnit så er det stadig en afsindig god serie. Med de fejl og mangler, jeg har fremhævet, så burde jeg måske ikke give den topkarakter, men jeg bliver simpelthen hen så glad i låget af serien – så jeg følger totalt mit hjerte og hylder denne fremragende viderefortælling af Karate Kid-sagaen.

Brugeranmeldelser udvælges blandt brugernes anmeldelser i forummet og redigeres ikke af Moovy.