Brugeranmeldelse: Jessica Jones - sæson 1 (2015)

Krysten Ritter er suveræn som cut the crap undvigende kælling (positivt ment).

En fin lille serie om privatdetektiven Jessica Jones, som forfølges af minder fra en periode af hendes liv, hvor hun blev kontrolleret af Kilgrave – en britisk mand med evnen til at få mennesker til at gøre, præcis hvad han vil. Da det viser sig, at Kilgrave ikke er død, som hun troede, beslutter hun sig for at tage kampen op.

Dette er plottet i den første sæson, og jeg fandt den ganske spændende som en "katten efter musen"-saga med en masse følelser i spil og flere spændende opgør mellem dem. Jeg må dog også indrømme, at kvaliteten synes at svinge overraskende meget fra afsnit til afsnit.

Se også: Derfor kan Netflix få dig til at se superhelteserier

Der er mange karakterer, jeg ikke faldt for på nogen måde, som af og til kom ind og stjal meget tid, særligt i de sidste par afsnit, som syntes bare at udsætte finalen (fordi Netflix tilfældigvis havde bestilt 13 i stedet for 9 afsnit).

Jeg kunne rigtig godt lide tonen. Krysten Ritter er suveræn som cut the crap undvigende kælling (positivt ment), og David Tennant er mere end en habil skurk. På sit bedste overgår den "Daredevil" med længder, men "Daredevil" var til gengæld mere stabil i kvalitet og underholdningsniveau.

Brugeranmeldelser udvælges blandt brugernes anmeldelser i forummet og redigeres ikke af Moovy.

Jessica Jones - sæson 1 (2015)

Brugeranmeldelser udvælges blandt brugernes anmeldelser i forummet og redigeres ikke af Moovy.

Kommentarer

Jessica Jones - sæson 1 (2015)

  • ★★★★★0

    Og det er selvfølgelig sæson 1 af Daredevil, der refereres til. Jeg havde ikke set sæson 2 på det tidspunkt.

    Lars!18-03-19 15:09

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen